Yab-yum
Yab-yum (tibetansk). Betyder ”fader-moder” i den buddhistiske kunst i Indien, Nepal og Tibet. Yab-yum repræsenterer den mandlige guddom i seksuel omfavnelse med sin kvindelige partner. Stillingen tolkes sædvanligvis som et symbol på foreningen af den aktive kraft eller metode (upâya, der opfattes som maskulin) med visdommen (prajna, der opfattes som feminin). Denne forening er en forudsætning for at kunne overvinde dualiteten i tilsynekomstens verden (formens verden) i bestræbelsen på at opnå åndelig oplysning. Den seksuelle forening som symbol på den mystiske enhed er skabt ud fra idéerne i den indiske tantra. Idéerne blev aldrig fuldt ud anerkendt af Japans buddhister. Selv i Tibet var det aldrig hensigten, at yab-yum symbolerne skulle være til almindelig brug, men var udelukkende henvendt til dem, der havde modtaget passende instruktioner i den esoteriske betydning. I Tibet betragtede man handlinger, der blev foretaget af guder, for mere kraftfulde, når det skete i samspil med en partner, og skytsånder (yi-dam), som munke og præster respekterede, er konstant fremstillet i yab-yum-stilling.
Yama
(Sanskrit). Yama betyder "abstinens" og er en af de otte yogangas. Yama hører til de fem store løfter: Ikke skade, ærlighed, ikke stjæle, ikke samle til hobe og afholdenhed.
Yamuna floden
(Sanskrit). Yamuna floden udspringer ved Yamnotri i Himalayabjergene og flyder ind i Ganges i nærheden af Allahabd i Nordindien. Denne flod refererer til pingala nadi i det æteriske legeme.
Yana
(Sanskrit). Yana betyder “legeme”. “Det store legeme”, Mahaydna, og “det lille legeme”, Hinayana, er betegnelserne for to store filosofiske skoler eller retninger inden for buddhismen. Den første er grundlagt af Nagarjuna.
Yang og yin
Se yin og yang.
Yantra
(Sanskrit). Yantra er et symbol eller en figur, som anvendes i forbindelse med koncentrationsøvelser.
Ydun
(Oldnordisk) Ydun er gudinden for og symbolet på evig ungdom, en egenskab som selv de udødelige guder ikke kan undvære. Hver morgen giver hun guderne den evige ungdoms og skønheds æbler, og da hun en gang blev bortført af en jætte, blev guderne gamle og grå. Hun er gift med poesiens, digtekunstens og reinkarnationens gud, Brage.
Yggdrasill
(Oldnordisk) Verdenstræet Yggdrasill (Odins støtte) er bindeleddet mellem menneskene på Moder Jord og forfædrene/guderne i Himmelen. Det er oftest asketræet, gennem produktionen af "honningdug" til mjød, der forbindes med Verdenstræet. Under fejringen af Vintersolhverv (Jólahald – juleholden) benyttedes indtil år 1810 skovfyr som udendørs juletræ/verdenstræ. I Ældre Futhark er verdenstræet "*ansuR, Aesc"-runen. Træet har tre rødder, ét i hver verden, der betegner fortid, nutid og fremtid, stammens livsformel, og den enkelte persons "Ørlög" (urlove). De tre oprindelige verdener er: Jötunheimum/Niflheim/hrímþursa horfir (Rimjætternes Land) – fortiden – hvor det moderne menneskes forfædre er, jætter i indoeuropæisk filosofi. Miðgarð/Middangeard/Midgård – nutiden – den af os kendte verden. Himmelen – fremtiden – hvor forfædrene er.
Yin og yang
(Kinesisk) Yin og yang symboliserer den altomfattende kraft “tao”, hvor yang, det maskuline og lyse princip, forenes med yin, det feminine mørke princip. Symbolet illustrerer, at lys og mørke er hinandens forudsætninger, og at de udgør en uadskillelig helhed. Yin og yang repræsenterer derfor de duale aktive og passive principper, som konstant kompletterer hinanden og forenes i en helhed.
Ymer
(Oldnordisk) Ymer i den nordiske gudelære er en jætte, som er personifikationen af kaos – af planetens stof i glødende, sydende tilstand. Ymer dræbes af de tre skabere, Odin, Vile og Ve, som skaber verden af hans legemes forskellige dele. Det er en filosofisk og videnskabelig korrekt allegori om, hvordan de tre skabende kræfter (guddommens tre aspekter, vilje, kærlighed-visdom og aktiv intelligens) overvinder det kaotiske, sydende stof og omdanner det til en beboelig verden eller klode.
|
Yoga
(Sanskrit). Ordet "yoga" er udledt af roden "yuj": at "forbinde", samt (forbinde sin) et "åg". Yoga er en sammenfattende filosofi vedrørende alle former for opnåelse af kontrol over tanker, følelser og handlinger (eller fluktuationer: chittaets vrittis). Yoga betyder “forening” – underforstået med sjælen (eller rettere med atman med dets åndelige faktor purusha), hvad enten det sker ved koncentration, meditation, hengivenhed eller handling. Målet er åndelig frigørelse eller hvilen i sig selv (samadhi) og ved denne isolation til sidst skabe frigørelse (kaivalya), der udfrier (moksha). Den egentlige yogaskole i Indien er en filosofisk skole, der omkring år 700 f.Kr. blev stiftet af Patanjali.
Yoga abhyasa
(Sanskrit). Yoga (?) abhyasa betyder yoga-praksis.
Yoga mudra
(Sanskrit). Yoga (?) mudra er en yogaøvelse, der både er en stilling og en mudra. Den strækker musklerne i arme, skuldre, ryg, lænd, sæde og ben.
Yoga nidra
(Sanskrit). Yoga (?) nidra er en yogaøvelse – en afslapningsteknik, der også kaldes ”yogasøvn”. I denne ”søvn” er såvel legeme og sind i fuldstændig ro men fuldt opmærksom.
Yogacara
Yogacara er en skole i tibetansk buddhisme.
Yogangas
(Sanskrit). Yogangas er yogas otte successive trin til udvikling af skelneevne og indsigt.
Yogi
(Sanskrit). En yogi eller yogin er et menneske, der udøver yoga (?) og dermed vandrer ad yogaens vej. Det er et menneske, som med overbevisning og efter visse resultater anvender yogas systematiske metoder til selvrealisation og med frigørelse som mål. Yoga kaldes også ”den gamle videnskab om meditation over Gud”.
Yoni
(Sanskrit). Yoni er det kvindelige kønsorgan. Oprindeligt var yoni og lingam symboler for abstrakt skabelse, som i Indien betegner det guddommeliges skabende eller avlende krafts maskuline og feminine aspekter – lige som i Egypten. Først langt senere (hos grækerne og i særdeleshed hos jøderne), fik de en fallisk betydning.
Yuga
(Sanskrit). En yuga er en periode eller tidscyklus i al almindelighed – anvendes navnlig om de fire tidsaldre inden for vores maha-yuga.
|
