Vahan
(Sanskrit). Vahan betyder “bærer”, legeme eller upadhi. Betegnelsen benyttes navnlig om de symbolske “dyr”, som guderne benytter, når de stiger ned til de lavere planer – med andre ord det legeme, som de manifesterer sig igennem.
Vairagya
(Sanskrit). Vairagya betyder “ligegyldighed” eller ”ikke-binding”. (Se også Parikamma )
Vaisya
(Sanskrit). Vaisya er den 3. af Indiens oprindelige fire kaster: Købmænd og handelsfolk.
Vajra
(Sanskrit). Vajra er et våben eller redskab, der benyttes af visse guder, og som rummer stor okkult magt i retning af at frastøde onde indflydelser. Vajra er desuden de indviede buddhistiske adepters magiske stav.
Vajrasana
(Sanskrit). Vajrasana er betegnelsen for yogaøvelsen tordenkilen – en knælende stilling med ballerne hvilende på hælene. Stillingen kaldes ofte bækkenstillingen.
Vajrayanaer
Vajrayanaer betegnelsen for diamantfartøjet – det tantriske islæt i tibetansk buddhisme.
Valhalla
(Oldnordisk) Valhalla er en slags paradis (Devachan) for faldne helte. Valhalla er den store hal i Odins borg, hvor kæmperne (Einherierne) beværtes med mjød og flæsk – og hvorfra de hver dag drager ud for at kæmpe med hinanden – og hvortil de hver aften vender tilbage.
Valkyrier
(Oldnordisk) Valkyrierne er Odins døtre. De er kampgudinder, der udpeger de kæmper, der skal falde i slaget, og bærer dem bort til Valhalla. De er i virkeligheden identiske med de græske muser.
Vama swara
(Sanskrit). Vama swara er en åndedrætsteknik, hvor der åndes ind gennem venstre næsebor. Øvelsen øger vitaliteten.
Vaman dhauti
(Sanskrit). Vaman dhauti er en yogateknik til renselse af maven ved hjælp af frivillig opkastning. Denne teknik findes i to udgaver: kunjal Kriya (opkastning af vand) og vyaghra (opkastning af mad).
Varisara dhauti
(Sanskrit). Varisara dhauti er en udrensningsteknik, hvor der drikkes store mængder saltvand i forbindelse med yogaøvelser (asanas) med det formål at rense hele fordøjelsessystemet. Denne teknik kaldes også shankhaprakshalana.
Varselsdrømme
Varselsdrømme er drømme, der indeholder visioner, der kan tolkes som varsler om fremtidige begivenheder.
Varuna
(Sanskrit). Varuna var “vandets herre” som oprindeligt var herskeren over “rummets vande”, og en af de største og højeste kosmiske guder. Varuna er prototypen for grækernes Ouranos eller Uranus. Nu betegner Varuna blot en af devaerne eller guderne for vandets element. Se også Elementer.
Vasana
(Sanskrit). Vasana betyder begær, der er opstået fraindtryk fra latente oplevelser.
Vashitva
(Sanskrit). Vashitva er et udtryk for evnen til at kontrollere ethvert objekt – levende såvel som døde.
Vastra dhauti
(Sanskrit). Vastra dhauti er en yogisk afgiftningsteknik, hvor et særligt forberedt stykke stof sluges og fjernes igen efter ti minutter med det formål at fjerne slim fra maven.
Vatsara dhauti
(Sanskrit). Vatsara dhauti en yogisk renselsesteknik, hvor der sluges luft som føres ned i maven, hvorefter luften udstødes gennem munden.
Vayu tattwa
(Sanskrit). Vayu tattwa er betegnelsen for luftelementet.
Veda
(Sanskrit). Veda betyder “viden” – en viden, der blev nedskrevet ved alfa-betets indførelse for ca. 3.000 år siden, men indholdet strækker sig endnu længere tilbage i tiden. Vedaerne er hinduernes gamle hellige sanskritbøger – deres “åbenbarelse”. De tre af dem er meget gamle – Rig-veda, Yaju-veda og Sama-veda – mens en af dem, Atharva-veda, der indeholder aforismer, besværgelser og magiske formularer, er forholdsvis ny. Vedaerne består af mantraer, dvs. versificerede hymner (der er samlet under titlen Sanhitaer) og afhandlinger og kommentarer på prosa – Brahmanaerne. Forskerne vil ikke indrømme, at de er mere end højst 5000 år gamle, mens esoterikere og hinduerne selv påstår, at de er betydeligt ældre, de ældste mindst 25.000 år. Rig-veda, der er den ældste og vigtigste, indeholder ikke mindre end 1.017 hymner.
Vedana
(Sanskrit) Vedana betyder følelse.
Vedanta
(Sanskrit). Vedanta er en af hinduernes store filosofiske skoler, der blev grundlagt af den Vyasa, der siges at have levet ca. 1.400 f.Kr. Dens største lærer var Shri Shankaracharya. Vedanta beskæftiger sig hovedsageligt med den esoteriske udlægning af upanishaderne og den, der ligger tættere på “visdomslæren” (den evige visdom eller åndsvidenskaben) end nogen anden skole. (Se Vyasa).
Veerasana
(Sanskrit). Veerasana er betegnelsen for yogaøvelsen heltens stilling, der fremmer koncentration og upersonlig tænkning.
Vehikel
(Latin). Et vehikel er et legeme – fysisk eller åndeligt. Et vehikel er et legeme, som en bevidsthed kan manifesterer sig igennem. Ordet vehikel bruges også i betydningen "udtryksmiddel" eller "befordringsmiddel".
|
Venstrehåndsvejen
Venstrehåndsvejen er betegnelsen for den udviklingsvej, der modarbejder planetens og menneskehedens evolution, og dermed symboliserer venstrehåndsvejen modstand og det ondes princip. Venstre hånd og højre hånd bliver på denne måde symbol på henholdsvis sort og hvidt – sort magi og hvid magi. De mennesker, der vælger venstrehåndsvejen, kaldes sorte magikere.
Verdensaltet
Verdensaltet er universet eller makrokosmos. I naturvidenskabelige kredse er man enstemmigt enige om, at universet er i en udvidelsesfase. Man regner også med, at om mange milliarder af år vil universet gå ind i en sammentrækningsfase, som medfører, at det til sidst forsvinder i punktet for skabelsen. Teorien lyder rimelig, når man arbejder med tid og rum som eneste grundlag for sit verdensbillede, og det gør naturvidenskaben. I den naturvidenskabelige teori er der endnu ikke plads til en tidløs og rumløs tilstand. Tidløshed og rumløshed er en vigtig del af både åndsvidenskabens og de gamle kulturers verdensbillede. Og de gamle kulturer må have ret, mens nutidens naturvidenskab tager fejl. Hvis vi slår op i et leksikon ser vi, at “univers” betyder “alt det, der er”. Vi kalder det også “verdensaltet”. Der eksisterer derfor ikke noget ud over universet. Men hvis universet er alt det, som er, kan det ikke udvide sig … for hvad skulle det ekspandere ud i? Hvis det, universet udvider sig ind i, ikke er universet, hvad er det så? Og hvis det er noget, er universet ikke alt det, der er. Problemet er, at vi i nutiden udelukkende betragter universet som en fysisk størrelse. Vi mangler den metafysiske side af livet, og den kan selvsagt ikke måles med fysiske instrumenter, og den befinder sig ikke inden for rammerne af tid og rum – eller inden for rammerne af det naturvidenskabelige verdensbillede.
Verdenslærer
Verdenslæreren er betegnelsen på et hierarkisk embede. Verdenslæreren indstifter en ny religion, når udviklingen kræver det. Den nuværende indehaver af dette ophøjede embede kaldes i åndsvidenskaben for herren Maitreya, som i Vesten kendes som Kristus.
Verdensmoderen
Ifølge åndsvidenskaben er Verdensmoderen ikke et enkelt individ men en gruppe af sjæle, der er dannet af fremskredne kvinder i verden. Disse kvinder har alle opnået en høj grad af renhed, og har gennemgået transfigurationsstadiet (3. indvielse). Verdensmoderen er reelt en gruppe, men hvert af gruppens kvinder er også Verdensmoder, som repræsenterer Verdensmoderen i fuldt omfang. Hver rodrace har en Manu (stamfader), og på tilsvarende vis er der en Verdensmoder for hver rodrace. Den atlantiske rodraces (4. rodraces) Verdensmoder er “Kwan Yin”. Isis var Verdensmoder for nutidens 5. rodrace, men er nu afløst af Jesu moder, Maria. Maya, Buddhas moder, er Verdensmoder. Verdensmoderen er guddommens feminine aspekt, og hun forener bevidst det kosmiske feminine princip med det menneskelige feminine princip. Det er hendes opgave at: 1) Lindre verdens smerte, især hos kvinder og børn. 2) Beskytte vordende mødre og nyfødte børn. 3) Omslutte alt levende i moder naturs riger. I kirkerne prædikes der om Verdensmoderen – en guddommelig moderskikkelse, som de fleste har svært ved at forholde sig til. Men et sådant ophøjet væsen findes faktisk. Verdensmoderens embede eksisterer den dag i dag som et departement i Det Store Hvide Broderskab eller den indre verdensstyrelse. Ver-densmoderen er altså ikke kun et symbol, men en indre virkelighed. Overordnet kan man sige, at Verdensmoderen omhandler det moderlige eller feminine aspekt i hele skaberværket. Man kan samtidig tale om “moder rum” (det omsluttende og formende) og “fader tid” (den udfarende bevægelse). Moderen omslutter og beskytter os, mens faderen bevæger os ved hjælp af åndens usynlige impulser.
Verdensmoderlegenden
Åndsvidenskaben oplyser, at de to stjernekonstellationer, Store Bjørn og Plejaderne, er vores solsystems forældre. Store Bjørns syv stjerner, der er bedre kendt som Karlsvognens stjernebillede, er den maskuline eller positive pol. Plejadernes syv stjerner udgør den feminine eller negative pol. Store Bjørns syv stjerner kaldes “de syv Rishier”, og Plejadernes syv stjerner kaldes “de syv søstre” eller “de syv guddommelige jomfruer”. Legenden fortæller, at de syv Rishier friede til de syv guddommelige jomfruer, og vores solsystem er barn af dette guddommelige ægteskab. Da vores solsystem blev skabt, kunne den ene af de syv Rishier ikke finde sin brud, og man antog, at hun var forsvundet. Eftersom Rishien ikke kunne finde den bortkomne Plejade, forblev hun jomfru. Plejaden var imidlertid ikke blevet væk. Hun var taget til det nyfødte planetariske barn Jorden for at være dets moder. Den bortkomne Plejade kaldes derfor “Verdensmoderen”. Se også Verdensmoder.
Verdenssjælen
"Verdenssjælen", "Alaya" eller "Anima mundi" er livets subjektive side – den usynlige bevidsthed i alle naturens former. – Verdenssjælen er den sansende faktor i selve substansen og betegner derfor den bevidsthed, kvalitet eller reaktionsevne, som enhver form er i besiddelse af. Derfor er den “Verdenssjælen”, den universelle sjæl eller buddhi betragtet som et kosmisk princip. Verdenssjælen svarer til atma og atma-buddhi hos mennesket. I nogen sammenhænge er Verdenssjælen identisk med mulaprakriti som er roden til alle ting. Det er den guddommelige essens, der gennemtrænger og beliver alt fra det mindste atom til mennesker, planeter, solsystemer, galakser etc.
Vibuti
(Sanskrit). Vibuti betyder "psykiske kræfter".
Vichikichchha
(Sanskrit). Vichikichchha betyder ”tvivl” eller ”uvished”. I den vestlige verden er de fleste mennesker desværre så indoktrinerede med forestillingen om, at der af enhver aspirant kræves blind og ubetinget accept af bestemte dogmer og trosforestillinger, at man − når man hører, at man i åndsvidenskaben betragter tvivl som en lænke og en forhindring − vil være tilbøjelige til at tro, at åndelig udvikling kræver den samme blinde tro, som nutidens religiøse systemer forlanger. Denne forestilling er helt forkert. Det er rigtigt, at tvivl − eller rettere uvidenhed – i forbindelse med visse spørgsmål hindrer åndeligt fremskridt, men midlet er ikke blind tro. Blind tro er i sig selv en hindring. Med vichikichchha tænkes der på den sikre overbevisning, der er baseret på individuelle undersøgelser, refleksioner og konklusioner. Hvis en skoleelev tvivler på rigtigheden af matematikkens grundprincipper, ville eleven sandsynligvis aldrig blive dygtig til matematik. Denne tvivl kan kun fjernes gennem undersøgelser og logiske ræsonnementer, der er baseret på forståelse af, at det matematiske system er rigtigt. Når en skoleelev konkluderer, at 2 + 2 = 4, skyldes det ikke, at læreren har sagt det, men fordi det er indlysende logik. Det er netop åndsvidenskabens metode. Logiske ræsonnementer er det eneste, der kan fjerne tvivlen. Man har defineret vichikichchha som tvivl på videnskaben om karma og reinkarnation, og tvivl på metoden til at opnå udvikling af højere bevidsthed ad den vej, der anbefales af åndsvidenskaben.
Vidya
(Sanskrit). Vidya betyder “viden” i betydningen åndsvidenskab. Vidya er viden i betydningen differentieret bevidsthed.
Vijnana-maya-kosha
(Sanskrit). Vijnana-maya-kosha er sjælslegemet, kausallegemet, årsagslegemet.
Vina
(Sanskrit). Vina er et indisk strengeinstrument, der minder om en lut eller en stor guitar.
Vinnana
(Sanskrit). Vinnana betyder bevidsthed.
Viparita karani
(Sanskrit). Viparita karani betyder ”omvendt handling”. Denne yogaøvelse kaldes ”omvendt stående”.
Virgo
(Latin). Zodiakens 6. tegn og stjernebilledet Jomfruen.
Viriya
(Sanskrit) Viriya betyder arbejdsindsats.
Visdommens hal
Visdommens hal er et bevidsthedsfelt, der befinder sig på mentalplanets fjerde øverste plan − den konkrete tænknings øverste plan. (Mentalplanets tre øverste planer udgør sjælens plan eller den abstrakte tænknings plan (kausalplanet), og Visdommens hal på det lavere mentalplan er en spejling af kausalplanets atomare plan. Planet repræsenterer et bevidsthedsområde, hvor sjælen i stigende grad kontrollerer og styrer personlighedens tre lavere verdener (det fysiske, astrale og mentale plan), og til slut opnår fuldkomment mesterskab. På dette udviklingsniveau lærer mennesket at blive en sand verdenstjener til gavn for menneskeheden. Se også Uvidenhedens hal og Kundskabens hal.
Vishnu
(Sanskrit). Vishnu er “opholderen”, og den anden person i hinduernes Trimurti.
Vishuddhi chakra
(Sanskrit). Vishuddhi chakra er betegnelsen for et af energicentrene, der befinder sig i rygraden bag struben, og er forbundet med mandlerne og skjoldbruskkirtlen.
Viveka
(Sanskrit). Viveka betyder “skelneevne”. (Se også Manodvaravajjana).
Vrikshasana
(Sanskrit). Vrikshasana er en yogaøvelse, der strækker ryggen og åndedrætsmusklerne. Vrikshasana betyder træstillingen.
Vrittis
(Sanskrit). Vrittis eller vrttis er sindets fluktuationer (tanke- og følelsesbølger, -bevægelser og -forandringer).
Vulcan-periode
En vulcan-periode er den sidste periode i menneskehedens evolution. Åndsvidenskaben oplyser, at udviklingen foregår på syv forskellige kloder. Den mellemste og laveste et dannet af mentalplanets stof. Desuden findes der to på sjælsplanet (kausalplanet), to på det buddhiske plan og to på det atmiske. Vulcan-perioden svarer til åndsvidenskabens syvende planetariske kæde eller manifestationsperiode (manvantara).
Vyasa
(Sanskrit). Vyasa er “en åbenbarer”, og i Indien er det navnet på de største lærere. Vyasa blev derfor tidligere anvendt en titel for Indiens største guruer. Der var derfor mange vyasaer. En af dem samlede og strukturerede vedaerne. En anden – den otteogtyvende Vyasa – var forfatteren af Mahabarata. Og den sidste var grundlæggeren af vedanta-filosofien. I Østen mener man, at han levede omkring år 1.400 f.Kr., men i virkeligheden levede han længe før den tid.
|
