Ra
(Egyptologi). Navnet på den egyptiske solgud Ra skrives ofte Re. De gamle egyptere skrev aldrig vokalerne, og derfor kan oversætterne ikke altid afgøre, om det skal være et ”a” eller et ”e” − eller noget tredje. Ra symboliserer lysets helhed. I sit makrokosmiske aspekt er han lysets arketype. Alt i universet er energi – og energi er lys. Lyset, der toner frem af mørket, symboliserede de gamle egyptere i relieffer med Ra, der kommer til syne på Nuns vande (urhavet) i en smuk lotus. Lotusblomsten, som netop har åbnet sig, åbenbarer et menneskehoved, der er en personificering af Ra. Dette symbol illustrerer lysets fødsel. I andre relieffer vises Ra med menneskeskikkelse, falkehoved og en solskive på hovedet. Ofte sidder han som en regent på en trone med gudesceptret (was-sceptret) i hånden. Og han er en hersker, for han hersker over liv og død. Uden lys er der intet liv. I dette aspekt repræsenterer han Guds kosmiske lys. Når de gamle egyptere ville vise Ra på lavere niveauer, ændrede de ikke symbolik. Ra var stadig den samme, for Guds lys er altid det samme. I den almindelige fortolkning af Ra symboliserer han makrokosmos og mikrokosmos i et enkelt solsystem. Ra er solsystemets fysiske Sol (Sollogos), som ubetinget skinner på alt levende. Han er symbol på den alkærlige Gud – han er faderen i himlen. Ra er også den guddommelige gnist eller ånden i mennesket. Han er åndsvidenskabens monade. Åndsvidenskaben oplyser, at Ra er neofyttens monade, fordi det kun er relevant at tale om det indre menneske, når et menneske bevidst arbejder med sin åndelige udvikling, hvilket neofytterne i tempelindvielserne i høj grad gjorde. Alle mennesker har naturligvis en ånd eller en indre Ra. Det er bare ikke alle, der er bevidst om det. Når præsterne underviste neofytterne i templerne, fortalte de, at Ra er neofyttens ånd eller monade, der stiger ned for at befrugte den højere manas (kausallegemet eller sjælen). Præsterne symboliserede kausallegemet eller sjælens legeme med gudinden Hathor, der er et aspekt af Isis. Resultatet af denne forening eller befrugtning er buddhi (intuitionen) symboliseret ved Horus. Den trefoldige Sollogos dannede derved en triade bestående af Ra, Hathor og Horus, som altså symboliserer menneskets ånd, dets sjælslegeme og dets intuition. Ras legeme er ifølge åndsvidenskaben Sollogos’ fysisk permanente atom. Ra var en solgud, som hovedsagelig blev symboliseret ved selve solskiven. Selve solskiven var den sande guddom for alle egyptere udenfor sanktuariet. Men esoterisk betragtet er Ra den åndelige sol – altså det gigantiske væsen, som bruger Solen om sit fysiske legeme. For de indviede var solskiven derfor blot Ras fysiske legeme, som skjuler den indre åndelige sol bag et slør af gyldent lys. Se også Shu eller Tefnut.
Rabbi
(Hebraisk). En rabbi var oprindeligt kun en lærer og fortolker af de hem-melige mysterier – kabbalaen. Senere kaldte man enhver levit af præstekasten for rabbi eller rabbiner.
Race
Se rodrace.
Radha
Radha er én af de hyrdinder, guden Krishna forførte med sit fløjtespil.
Radioni
Alt er energi og alt levende udsender vibrationer. Disse vibrationer kan måles. På grundlag af målingen er det muligt at konstatere ubalancer og uregelmæssigheder, som blandt andet er udtryk for sygdom eller optræk til sygdom. En genskabelse af balance og harmoni i energistrømmene kan derfor virke helbredende. Det var den engelske ingeniør George DelaWarr, der som den første udviklede apparater til registrering og justering af de strømninger, der udgår fra mennesker og dyr. Metoden kaldes radioni.
Raga
(Sanskrit). Raga er tiltrækning (en af de fem klesha).
Ragnarok
(Oldnordisk) “Gudernes tusmørke” – den sidste forfærdelige kamp mellem guder og jætter, hvor næsten alle guder og mennesker dræbes, og hvor jord og himmel opbrændes af Surt, flammernes herre, åndens symbol. Men derefter fremstår en ny himmel og en ny jord – en ny manvantara (manifestationsperiode) – der styres af “den stærke” − alfaderen.
Raja
Raja
(Sanskrit). Raja betyder konge.
Raja-yoga
(Sanskrit). Raja-yoga er en yogametode til forening med sjælen gennem den rigtige brug af tanken. Raja (?) yoga er "den kongelige vej" eller læren om tænkeevnen. Raja-yoga er et af nutidens vigtigste former for yogatræning, netop fordi raja-yoga er tænkeevnens yoga. Raja-yoga overvinder fysiske bindinger og begrænsninger ved tankens hjælp. Koncentrations- og meditationsøvelser er et vigtig element i raja-yoga. Formålet er forening med sjælen, modsat hatha-yoga, der er en fysisk eller psyko-fysiologisk træning. Yoga-klassifikationernes områder er dog ikke skarpt adskilte. Raja-yoga er en metodisk videnskab, der kan læres. I dag er menneskeheden på vej ind i nye udviklingsområder, og for første gang i udviklingens lange løb er vi i stand til at arbejde med tanken uafhængigt af følelserne. Raja-yoga – "tænkeevnens yoga" foretrækkes i dag af den tænkende del af menneskeheden. Raja-yoga kaldes af nogen for "bevidsthedsudvidelse", fordi det er resultatet af denne yogaform. Raja yoga – er læren om tænkningen og de love, der begrænser og frigør tanken. Når man arbejder med tanken og erkender tænkeevnens love – når man mediterer og anvender metoder, der opløser tænkeevnens hæmninger – når man behersker tænkningens tilbøjeligheder i en fast og sikker koncentration … så går man den "kongelige" vej – man bruger raja-yoga. Raja-yoga er en metodisk videnskab, som kan læres. Det er ikke muligt på én gang at vide alt, end ikke om sin egen tænkning. Teknikken til at kunne overskue tænkningens dybder, og at kende dens love er bevaret og videregivet fra generation til generation. Raja-yoga handler om koncentration, og dog må den være utvungen – en bestræbelse, der ikke fastlåser men åbner mennesket.
Rajah
(Sanskrit). En Rajah er en fyrste eller konge i Indien.
Rajas
(Sanskrit). Rajas er en guna af en kvalitet, der udtrykkes i handling med handlingens inderste og obligatoriske forudsætning af ønske efter udbytte eller resultat. Rajas viser sig som energi, bevægelse, initiativ, aktion, begær, magt m.m. Se også Guna.
Rakoczy
Mesteren Rakoczy er den mester, som især beskæftiger sig med den fremtidige udvikling af folkeslagenes anliggender i Europa og med det mentale resultat heraf i Amerika og Australien. Han er ungarer og har sit hjem i Karpaterne. Han var engang en velkendt skikkelse ved det ungarske hof. Omtale af ham kan findes i de gamle historiebøger. Han var især i offentlighedens søgelys, da han var Greven af Skt. Germain og endnu tidligere, da han var både Roger Bacon og senere Francis Bacon. Det er interessant at lægge mærke til, at mens mesteren Rakoczy på de indre planer beskæftiger sig med Europas anliggender, så kommer hans navn som Francis Bacon i offentlighedens søgelys i Bacon-Shakespeare kontroversen. Han er en ret lille og mager mand med stort fipskæg og glat sort hår, og han tager ikke lige så mange elever. For tiden leder han de fleste af tredje stråle eleverne i vesten sammen med mesteren Hilarion. Mesteren Rakoczy er på syvende stråle, strålen for ceremoniel orden eller magi, og han arbejder for en stor del igennem esoterisk ritual og ceremoniel og er levende interesseret i de hidtil ukendte virkninger af frimurernes og de forskellige broderskabers og kirkers ceremonier overalt. Han kaldes desuden for “greven”.
Rakshasa
(Sanskrit). Rakshasa er “råædere”. I folketroen er rakshasa onde ånder eller dæmoner. Esoterisk er de imidlertid det samme som Bibelens gibborim (kæmper) – den 4. rodrace (?) eller atlantiderne.
Rakta bindu
(Sanskrit). Rakta bindu er rød bindu, der er det samme som beeja (sæd) bindu, shakti bindu – den potentielt skabende bindu, hvorfra skabelsen udspringer – ofte med henvisning til ægget.
Rama
Rama er den 7. inkarnation af guden Vishnu.
Ramachandra
(Sanskrit). Ramachandra eller Rama (?) er helten i Ramayana, et episk digt, der er sammenkædet med Mahabarata. Han var en af Vishnus avatarer, og hans hustru Sita, var avatar af Lakshmi, der blev bortført af Ravana, Rakshasaernes konge fra Lanka. Det var starten på den berømte krig, hvori Ramachandra fik hjælp af aberne. Iliaden er sandsynligvis bygget over Ramayana.
Ramadan
Ramadan er en af årets særlige måneder for over en milliard muslimer overalt i verden. Det er en tid med indre refleksioner, hengivenhed over for Gud og selvkontrol. Muslimer betragter det som en slags tune-up af deres åndelige liv. Der er lige så mange meninger om Ramadan, som der er muslimer. Fasten - den tredje ”søjle” eller religiøse forpligtelse i Islam - har mange specielle fordele. Blandt disse er den vigtigste skolingen i selvkontrol. På grund af den manglende optagethed af tilfredsstillelsen af kroppens madbegær i fasteperioden fra solopgang til solnedgang, får man en målestok for herredømmet over den åndelige natur, som bliver en metode til tilnærmelse til Gud. Ramadan er desuden en tid med intensiv tilbedelse, med læsning i Koranen, med velgørenhed, forædling af adfærden og hvor der gøres gode gerninger. Fasten har også et andet mål, da den er en måde, hvorpå man erfarer sult og udvikler sympati for dårligere stillede medmennesker, og hvor man lærer at vise taknemmelighed og påskønnelse for alle Guds belønninger. Fasten er desuden nyttig for helbredet og er et tilbud om en pause i den rutinemæssige cyklus af faste vaner eller overdrevne nydelser. Den daglige fasteperiode begynder ved solopgang, og den slutter ved solnedgang. Herimellem - det vil sige i dagens løb - må muslimer fuldstændig afstå fra indtagelse af fødevarer og drikkevarer samt tobaksrygning. Det er sædvanlig praksis at indtage et før-faste måltid
Ramayana
Ramayana er gamle episke digte samlet i Indiens historie, mytologi og filosofi.
Ramesseum
(Egyptologi). Ramesseum er en betegnelse, som forskerne bruger, når de taler om Ramses (?) IIs tempel på Vestbredden ved Theben, og denne korte version forstår man, når man hører, at Ramses II (?) selv kaldte sit bygningsværk: “Årmillionernes tempel for kong Usi-Ma-Ra, udvalgt af Ra, som i Theben er forenet med Amons domæne vest for Theben”. Den græske historiker Diodorus kaldte fejlagtigt templet for “Osymandias’ grav”, idet Osymandias er en fejloversættelse af Ramses IIs navn – Usi-ma-Ra. Ramesseum er et smukt gravtempel, bygget til Amon og Ramses II selv. Det ligger nordvest for Memnon-statuerne. Selv om dele af templet i dag ligger i ruiner, er det muligt at få et indtryk af det oprindelige tempels skønhed og storhed. En berømt seværdighed i dette tempel er torsoen af en kolossalstatue af Ramses II. Den var oprindelig 18 m. høj og vejede ca. 1.000 tons. De dele af statuen, der er tilbage (brystet, overarmene, en fod etc.), fortæller om den omhu, hvormed dette gigantiske monument er blevet udhugget og poleret. Øret er 1,05 m. langt. Torsoen måler fra skulder til skulder 7,11 m.. Omfanget af armen omkring albuen er 5,33 m. Pegefingeren er 1 meter lang. Fodens bredde ved tæerne er 1,40 m.
Ramessidetiden
(Egyptologi). Ramesside er egentlig kongenavnet Ramses (?) (?) + det græske -ide, som betyder Ramses-ætling. Kongerne i det 19. og 20. dynasti betegnes ramessiderne, og deres tid kaldes derfor ramessidetiden (1306-1070 f.Kr.).
Ramose
(Egyptologi). Ramose var Amenhotep IIIs sidste vizir, og den første i sønnen Amenhotep IVs (Akhenatons) regeringstid. Hans store og smukke grav i el-Qurnas nekropol er et besøg værd. På den sydlige væg ses et smukt, malet relief, der viser vizirens overdådige begravelsesritual med talrige grædekoner og transport af det omfattende gavudstyr. På vestvæggen ses relieffer og skitser til relieffer med de ældste kendte repræsentationer af Akhenaton og Aton. På østvæggen ses delikate relieffer med offerriterne for Ramose og hans familie. Samme smagfulde reliefstil kan ses i Khaemhats og Kheruefs adelsgrave.
Ramses
(Egyptologi). Navnet Ramses blev båret af en serie af faraoner i de såkaldte Ramesside-dynastier fra 19.-20. dynasti i den anden halvdel af Ny Rige.
Ramses I
(Egyptologi). Ramses (?) I (ca. 1306-1304 f.Kr.) var en af de generaler, der deltog aktivt i afviklingen af Akhenatons regime og dermed af Aton-religionen. Han var en aldrende mand, da han blev konge, og han overlod reelt ledelsen til sin søn Sethos, som blev hans efterfølger på tronen. Sønnen var den senere så kendte farao Sethos I (ca. 1304-1290 f.Kr.).
Ramses II
(Egyptologi). Ramses (?) II eller Ramses den Store (ca. 1290-1224 f.Kr.) var søn af Sethos I. I Ramses II’s regeringstid foregik alt i stor målestok. Han regerede i 67 år, havde 5 eller 6 “store hustruer” (dronninger), og han blev far til 92 prinser og 105 prinsesser – naturligvis med hjælp fra haremmet. Han rejste mange kolossalstatuer, grundlagde talrige byer over alt i Egypten, og han forevigede sit berømte slag ved Kadesh i en af de længste tekster i egyptisk litteratur. Ved Tanis og over alt i Deltaet, mange steder i Mellem-Egypten, ved Abydos, i Theben (Karnak-templet, Luxor-templet og Ramesseum) samt i seks klippetempler i Nubien er Ramses II’s navnekartouche med teksten “udvalgt af Ra” gentaget igen og igen. Selv en forkortet liste over de eksisterende spor efter hans regeringstid ville fylde en bog på flere hundrede sider – selv uden at medregne de monumenter, han overtog fra tidligere faraoner ved at erstatte deres navn med hans eget. Det bør nævnes, at hans “sejr” over hittitterne ved Kadesh i virkeligheden endte uafgjort efter 15-16 års kampe, og den fæstning han byggede i Libyen forhindrede ikke fjenden i at true Memphis fem år efter hans død. Hans smag for det storslåede førte til en fornyelse og en forgrovelse af kunst og arkitektur, og man gætter på, at det skyldes, at han pressede sine arkitekter for meget. Men det kan ikke nægtes, at denne utrolige personlighed havde stor succes, og hans kunstneriske stil blev plagieret af hans efterfølgere. Han blev efterfulgt af sin søn Merneptah (ca. 1224-1204 f.Kr.), der var den 13. i rækken af prinser.
Ramses III
(Egyptologi). Ramses (?) III (ca. 1184-1153 f.Kr.) overtog tronen efter Merneptah (ca. 1224-1204 f.Kr.), Sethos II (ca. 1204-1194 f.Kr.) og Sethnakhte (ca. 1186-1184 f.Kr.). Selvom der gik flere år mellem Ramses II (?) og Ramses III, efterlignede han Ramses II – navnlig i planen for det store Medinet Habu-tempel på Vestbredden ved Theben. Ramses III måtte kæmpe hårdt for at bevare sit imperium, og i hans regeringstid reddede han Egypten for to invasionsforsøg fra Libyen og et angreb fra “havets folk”, der kom fra Aeg. Ramses III blev myrdet efter en sammensværgelse i haremmet, og ifølge “Lovens papyrus” blev den skyldige fundet og straffet.
Ramses-faraonerne
(Egyptologi). Udover de store Ramses-faraoner – Ramses (?) I, Ramses II (?) og Ramses III (?) – var de resterende konger i 20. dynasti (det vil sige fra Ramses IV til Ramses XI) svage regenter. De herskede over et land i opløsning, og perioden var kendetegnet af administrative skandaler, interne stridigheder og militærets kontrol over guden Amons besiddelser, libyske soldaters frigørelse, udplyndringer af den thebanske nekropol og endog vold mod de faraoniske mumier. Til sidst måtte Ramesside-dynastiet vige pladsen til fordel for de såkaldte præstekonger.
|
Re
(Egyptologi). Se Ra.
Rechaka
(Sanskrit). Rechaka betyder udånding.
Regression
I regression føres en person tilbage til tidligere tidspunkter i det aktuelle liv eller til før fødslen – eller endog til tidligere inkarnationer ved hjælp af regressionsteknikker.
Reinkarnation
(Latin). I åndsvidenskaben henviser reinkarnation til gentagne erfaringer i det fysiske liv gennem fødsel i et fysisk legeme. Reinkarnation er derfor læren om genfødsel i det fysiske liv. Man kan også sige, at reinkarnation er sjælens cykliske skabelse af personligheder, som gang på gang inkarneres på Jorden, indtil sjælen ved hjælp af disse redskaber har indsamlet alle erfaringer i menneskeriget. Som menneske vil sjælen dermed blive fuldt udviklet og fuldkommen. Den individuelle sjæl er underlagt den guddommelige hensigt, der driver hele evolutionen mod sit mål. Målet for dette solsystem er udvikling af kærlighed og visdom. Dette mål søger alle levende væsener, der er en del af Det Store Livsvæsen, at være med til at fuldbyrde. Sjælen skaber derfor ved hver inkarnation tre nye legemer – et fysisk, astralt og mentalt legeme, som den arbejder på at forædle, således at den rene intuition (kærlighed og visdom) kan komme fuldkomment til udtryk gennem disse legemer. Indtil sjælen har opnået denne evne fortsætter den sine inkarnationer. Sjælen kan ikke vende tilbage til primitive tilstande i dyreriget, men vil altid udvikle sig mod højere bevidsthedstilstande. Karmaloven sikrer denne udvikling, idet et menneske altid vil møde virkningerne af sine egne handlinger. Denne lære er en grundlov i hinduismen og buddhismen – og i åndsvidenskaben. Den var anerkendt i den ældste kristne kirke, og der er mange hentydninger til den i både det Gamle og det Nye Testamente. Den blev forbudt og erklæret for kætteri på kirkemødet i Konstantinopel i året 538. Reinkarnation er den eneste lære, der – i forbindelse med karmalæren – på en logisk og fornuftig måde kan forklare livets tilsyneladende “uretfærdigheder” og “grusomheder”.
Rekhmire
(Egyptologi). Rekhmire var vizir under Tutmosis III. Rekhmires grav findes i el-Qurna nekropolen og bør besøges af enhver, der rejser til Luxor. Gravens malede relieffer afslører ikke alene det vigtige mundåbningsritual og den traditionelle begravelsesceremoni med deltagelse af familien, men også de daglige opgaver i det magtfulde vizir-embede, som indebar skatteopkrævning, modtagelse af donationer fra udlandet, styring af landbruget og bøndernes arbejde samt håndværkerne, handlen, stenhuggerne, guldsmedene, metalarbejderne og smedene.
Remote viewing
Remote viewing er betegnelsen for sammenhængen mellem det, en ”modtager” forsøger at skildre, og det en ”afsender” meddeler om et udvalgt objekt.
Resolvere
Resolvere betyder "beslutte" men også "opløse".
Retrokognition
Retrokognition er betegnelsen for evnen til at opfatte en begivenhed, efter at den er sket, og som ikke kan forklares ad normal vej. Kaldes også postkognition.
Rig-veda
(Sanskrit). Rig-veda er den ældste og vigtigste af vedaerne, som består af 1.017 sutraer eller vers. Rig-veda er en samling af kulthymner fra 1800-1500 f.Kr. De skildrer de ariske stammers indvandring og erobring af det indiske kontinent. De ældste kendte indoeuropæiske tekster. Se også Veda.
Ring-pass-not
(Engelsk). I åndsvidenskaben er ring-pass-not betegnelsen for ethvert levende væsens indflydelsessfære. Det er samtidig grænsen for et levende væsens eller et solsystems aktivitet. I gennemsnitsmennesket angiver ring-pass-not mentallegemets grænse og dermed tænkeevnens rækkevidde. Endelig anvendes udtrykket i forbindelse med meditation på et nøgleord, hvor nøgleordet udgør grænsen for tankens aktivitet. Ring-pass-not oversættes ofte med ringmur eller grænsering.
Rishi
(Sanskrit). En Rishi er en hellig vismand – en mester – som er kanal for inspiration og visdom fra endnu højere intelligenser. I Indien betragtes de “syv rishier” som de største af disse lærere, men ordet benyttes for øvrigt ofte i mere udvidet betydning om mange vismænd og lærere i Indien. De “syv rishier” er også i nogle sammenhænge det samme som de syv Praiapati.
Rmoahal
Rmoahal er betegnelsen for den første underrace i den fjerde rodrace (?) (den atlantiske). Rmoahal er en efterligning af det navn, som racen gav sig selv. Racen opstod på Atlantis som de første efterfølgere af den tredje rodrace (den lemuriske) for mange millioner år siden. Rmoahalerne havde blåsort hud og var kæmper. De var grundstammen til de efterfølgende seks atlantiske underracer.
Rodchakra
Rodchakraet befinder sig på overfladen af menneskets æteriske legeme, og er placeret ved mellemkødet et stykke oppe i det fysiske legeme mellem kønsdelen og anus og forbundet med binyrerne. Chakraet er tilknyttet rodcentret nederst i den æteriske rygsøjle. Chakraets funktion er selvopholdelsesdrift, som er det fysiske livs kraft. Det forbinder mennesket til astralplanet. Når et menneske lever for sit fysiske legeme – eksempelvis gennem overdreven fokusering på kroppens sundhed og fysiske form – ved man, at rodchakraet (mooladhara) dominerer.
Rodmanu
Se Manu.
Rodrace
Menneskeheden er én enhed – én race (?) – som udvikler bevidstheden ved at inkarnere i skiftende legemer, der er udstyret med et nervesystem med stigende kompleksitet. På denne måde erfarer mennesket forskellige bevidsthedstilstande, først gennem en identifikation med det fysiske legeme (Lemurien), senere med det emotionelle legeme eller astrallegemet (Atlantis), herefter med tankesindet – mentallegemet (nutiden) etc. Disse legemer opdeler menneskeheden i rodracer og underracer. I åndsvidenskaben hører vi, at menneskehedens evolution går gennem syv rodracer på hver klode i hver runde. Disse rodracer inddeles igen i underracer, delracer etc. Den dominerende race er for tiden den 5. eller ariske race (selv om den ikke udgør et flertal). Hinduerne tilhører 5. rodraces 1. underrace (indoeuropæerne eller de egentlige ariere). 2. underrace er den arabiske. 3. underrace er den persiske. Den 4. (den keltiske) udgøres af de latinske folkeslag – sydeuropæerne, mens den 5. (den teutoniske) repræsenteres af de vestlige kulturer. Den nye 6. underrace er ved at dannes i USA og Australien. Den 4. eller atlantiske rodraces rester er endnu de mest talrige – herunder kinesere og mongoler, indianere og polynesiere. Det er vigtigt at huske, at det er de samme sjæle, der inkarnerer i de forskellige perioder og i de forskellige underracer. Underracerne repræsenterer udelukkende forskellige faser af bevidsthedsudvikling. Alle mennesker skal igennem alle faser. Rodracerne og underracerne må derfor ikke opleves ud fra en "mig-og-dem-holdning", men ud fra en "vi-holdning". Alle mennesker er ligeværdige, men alle mennesker er ikke lige langt i udvikling. Der er unge sjæle, og der er gamle sjæle, men menneskeheden er ét. I dag er de forskellige rodracer fordelt i alle nationer.
Romere
(Egyptologi). Da romerne erobrede Egypten 30 f.Kr., ophørte Egyptens selvstændighed som nation. Landet var herefter uden hovedstad og uden konge (selv om kongerne i en lang periode havde været fremmede) på egen jord. Egypten fik en status, der var lavere end en af Romerrigets provinser, for landet kom til at tilhøre Augustus personligt, og Egypten blev udsat for en regulær pengeafpresning, der ikke tog hensyn til egypternes liv og eksistens. Den nye magthaver foretog sådan set ikke en radikal ændring af ptolemæernes administrative system. En præfekt erstattede kongen, og de væsentligste embedsmænd beholdt deres funktioner. Men målet for administrationen var ændret, for nu drejede det sig ikke længere om at skabe en afbalanceret økonomi i forhold til landets ressourcer, men ubarmhjertig beskatning til fordel for Romerriget, som intet ydede til gengæld. Administrationens eneste opgave var derfor at indsamle skatter. Denne systematiske udnyttelse havde naturligvis katastrofale konsekvenser. Bønderne flygtede fra markarbejdet, landet blev forarmet og folket strejfede omkring. Nogle kejsere forsøgte at genskabe administrationen – navnlig Septimius Severus – men det væsentligste problem – selve brandbeskatningen – blev ikke lempet, og derfor mislykkedes forsøgene. Under romernes herredømme var græsk det officielle sprog i Egypten, og egypterne fortsatte med at praktisere deres oprindelige religion. I år 384 e.Kr. gav kejser Theodosius ordre til, at samtlige egyptiske templer skulle lukkes, og den “hedenske” religion var herefter forbudt, og kristendommen fik officiel status. Men selv dette forhindrede ikke, at den gamle egyptiske religion blev praktiseret i det skjulte. Selv om en stor del af befolkningen konverterede til den nye koptiske religion, gjorde navnlig de sydlige områder ved Akhmim og Philae modstand i en lang periode, og i nogle områder fortsatte navnlig Isis-kulten indtil arabernes erobring 639 e.Kr.
Rosenkreuzere
En orden af mystisk studerende grundlagt af Christian Rosenkreuz, der levede i Tyskland omkring 1460. Ordenen er strengt hemmelig og er en direkte aflægger af de egyptiske mysterier. Der er i nutiden flere hemmelige selskaber, som arbejder på omtrent samme måde som frimurerne, og som kalder sig Rosenkreuzere og studerer åndsvidenskab, men de har ingen direkte forbindelse med den ægte, gamle Rosenkreuzer-orden.
Rosette-stenen
(Egyptologi). I 300-tallet e.Kr. blev de sidste hieroglyffer udhugget i templet på Philae. De præster, der kunne læse hieroglyffer, døde, og i næsten 1.500 år forblev fortidens stemmer tavse. I en meget lang periode kendte man derfor kun til Egypten gennem mundtlige overleveringer. Man var tvunget til at stole på gamle græske forfattere som for eksempel Herodot, Plutarch m.fl. Da Napoleons hær i slutningen af det 18. århundrede drog gennem Egypten, fulgte en sværm af arkæologer, og blandt utallige interessante opdagelser gjorde de et afgørende fund ved byen Rusta i deltaet. Rosette-stenen blev fundet i 1799 e.Kr. i en mur. Det var en sten med inskriptioner, der senere skulle blive nøglen til genopdagelsen af hieroglyfskriftens betydning. Stenen stod oprindelig i Memphis, men på et tidspunkt var den blevet flyttet til Rusta, som franskmændene kaldte Rosette og det er denne lille kystby, der gav stenen navnet Rosette-stenen. Det var en stor, sort granitblok med tre inskriptioner. Den ene er hieroglyffer, den anden er med demotiske tegn og den tredje er oldgræsk. Det interessante er, at den græske tekst fortæller, at de to egyptiske tekster er identiske med den græske. Forskerne stod med nøglen til hieroglyfskriften. Den græske tekst kunne man umiddelbart tyde. Den er et "takkebrev" fra 196 f.Kr. fra præsterne til Ptolemæ V, og teksten beretter om hans kroningsfest. Mange forsøgte at bryde koden – svenskere, englændere og en dansker. Man gjorde visse fremskridt med oversættelsen af den demotiske tekst, men hieroglyfskriften omfattede hundredvis af skrifttegn, og det lykkedes ikke at finde frem til tegnenes værdier. Arbejdet lå stille i mange år, men i 1822 påtog franskmanden Jean-Francois Champollion sig opgaven, og det lykkedes ham delvis at bryde koden. Men det tog yderligere 40 års arbejde, før bearbejdningen var tilendebragt. Stenen befinder sig i dag på British Museum i London, og det må have ærgret Napoleon grufuldt, at englænderne skulle løbe af med Rosette-stenen. Men den franske flåde havde i 1799 lidt et knusende nederlag til den engelske flåde under admiral Nelson ved den egyptiske by Abukir. Fredsslutningen 1801 betød blandt meget andet, at England tog Rosette-stenen som krigsbytte.
Rudra
(Sanskrit). Rudra er herren Shiva. Det siges, at Rudra er udgået fra Brahmas forhoved, og er den ene i den hellige treenighed.
Runder
Se planetkæder.
Runer
Runer er skrifttegn fra vikingetiden. Runer siges at besidde psykiske kræfter, som mennesker med psykiske evner kan anvende til forudsigelser.
Rupa
(Sanskrit). Rupa betyder “form” eller legeme. Se også Arupa.
Ruparaga
(Sanskrit). Ruparaga er betegnelsen for ønsket om formskønhed eller om fysisk tilværelse i en form − selv i den meget subtile form på mentalplanet.
Ruta
Et ø-kontinent i den atlantiske periode.
Rød krone
(Egyptologi). Faraoen bærer den røde krone (Deshret), når han vil demonstrere sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bærer den hvide krone (Hedjet), når han vil vise, at han er overhoved for Øvre-Egypten. Og han bærer dobbeltkronen (Pasekhemty) – som er en kombination af den hvide og den røde krone – når han står frem som herskeren over de to lande. Det kan naturligvis tolkes bogstaveligt, og det skal det også. Faraoen, som bar dobbeltkronen, var absolut den fysiske hersker over både den nordlige og sydlige del af Egypten. Men det ydre herskersymbol havde altid en indre betydning. Han symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige – personlighedens legemer og deres chakrasystem. Se også Dobbeltkronen og Hvid krone.
Røde løve
Røde løve er betegnelsen for en af faserne i den alkymiske proces.
|
