Laghoo shankhaprakshalana
(Sanskrit). Laghoo shankhaprakshalana er en shatkarma-teknik, der også kaldes ”den lille tarmrensning”. Den udføres ved at drikke adskillige glas lunkent saltvand og skylle det ud ved toiletbesøg efter en serie yogaøvelser (asanas), og i denne proces renses maven og tarmsystemet.
Lakshmi
(Sanskrit). Lakshmi betyder “velstand” eller “lykke”. Lakshmi er den indiske Venus, der fødtes ved at guderne kærnede “Mælkehavet”. Hun er skønhedens og kærlighedens gudinde. Hun er desuden Vishnus hustru eller feminine aspekt.
Lama
(Tibetansk). la = det højeste og ædleste + ma = moder. En lama er egentlig blot betegnelsen for præster af højere grader, som kan være lærere i klostrene. Nu benyttes betegnelsen imidlertid ukorrekt af alle medlemmer af den tibetanske gejstlighed.
Lanu
(Tibetansk). Lanu er en discipel eller det samme som en chela.
Lao-Tze
(Kinesisk) En stor vismand, der levede før Konfutse. Lao-Tze er stifter af taoismen, den ene af Kinas tre store religioner (buddhisme, confucianisme og taoisme). Hans hovedværk (der er en art kosmologi), der indeholder alle åndsvidenskabens grundsætninger, hedder Tao-teh-king – “Bogen om naturens evne til fuldkommengørelse”.
Lavere selv
Det “lavere jeg” eller “lavere selv” er et udtryk for menneskets forgængelige personlighed – til forskel for det højere selv, der er evigt og uforgængeligt.
Laya
(Sanskrit). Laya er opstået af roden “li” … “at gå i opløsning” eller “at disintegrere”. I fysik og kemi er laya et ligevægtspunkt. I åndsvidenskaben er det et punkt, hvor stoffet bliver homogent og ikke mere kan differentiere.
Laya-yoga
(Sanskrit). Laya (?) yoga er en yogateknik til forening med den allerhøjeste bevidsthed ved hjælp af pranayama (åndedrætsøvelser) eller hengivenhed. Bogstaveligt betyder laya yoga “forening ved absorbering”. Efterhånden som mennesket udviklede sig og begyndte at komme over den første fysiske fokusering, opstod to nye yoga-systemer. Det var i den atlantiske periode. Først kom laya-yoga – "centrenes yoga", der frembragte en stabilisering af det æteriske legeme (?) og af centrene i mennesket og udviklede følelsesnaturen. Senere blev bhakti-yoga, der udsprang af udviklingen af det emotionelle eller astrale legeme, forbundet med laya-yoga, og dermed var grundlaget lagt for den mysticisme og hengivenhed, som har været drivkraften for den nutidige menneskehed. Bhakti-yoga er "hengivenhedens yoga." Bhakti-yoga giver det enkelte menneske mulighed for at transformere den emotionelle natur ved at vende følelserne mod sjælen, og så at sige gå udenom tænkeevnen. Bhakti-yoga er dermed fundamentet for mysticismens kærlighed og opofrelse til Gud, som har kendetegnet helgener og mystikere i de seneste totusinde år. At kunne give sig hen til livet og gøre det man gør – uden eftertanke eller tvivl – det er bhakti. Alle handlinger er som de er. Alle tanker tillades. Det er i overensstemmelse med helheden, man er del af. Der er stadig mennesker, der har behov for bhakti-yoga. Det gælder mennesker, der overvejende lever gennem deres begær og besiddelser – eksempelvis ved konstant at ville erobre det modsatte køn eller anskaffe fysiske ejendele. Sakralchakraet dominerer. Det samme gælder, når et menneske overvejende lever gennem sine emotioner – eksempelvis ved at opsøger situationer, hvor det får nye oplevelser, føler sig godt tilpas og modtager positiv respons. Solar plexus chakraet dominerer.
Legeme
Se principper.
Legetøj
(Egyptologi). Snurretoppe, rangler, dukker, dansende dværge og krokodiller med bevægelige kæber hørte til de egyptiske børns legetøj. Drenge legede med små kampvåben, og piger legede med babydukker af træ i vugger.
Leksikografi
Leksikografi er studiet af et sprogs ordforråd.
Lemurien
Lemurien eller Lemuria er navnet på et kontinent, som eksisterede før Atlantis. Det er den 3. rodraces kontinent, der strakte sig fra Madagaskar til Australien og videre ud i Stillehavet. Det er nu forsvundet under havets overflade med undtagelse af nogle få rester, blandt andet Australien, New Zealand og nogle af Sydhavsøerne, bl.a. Påskeøerne. Menneskets evolutionære udvikling begyndte i lemurisk tid.
Leo
(Latin). Zodiakens 5. tegn og stjernebilledet Løven.
Lertøj
(Egyptologi). De gamle egyptere fremstillede to forskellige produkttyper. De mest ædle var fajance, der blev fremstillet med kvarts som hovedmateriale – og den anden type, der var almindeligt lertøj og det mest typiske. Lertøjet blev fremstillet af Nilslam, men til tider anvendte man ler fra Ballas og Qena (hvor pottemagerindustrien stadig lever i bedste velgående). Dette lertøj havde en mat eller let poleret overflade, der blev sort, rød og delvis sort og rød eller grå afhængig af brændingsprocessen. Glaseret lertøj blev først produceret i Egypten efter 6. århundrede f.Kr., da græske pottemagere bosatte sig ved Naucratis. Vaser i alverdens former og figurer blev fremstillet af almindeligt ler, der ofte blev blandet med strå, herefter tørret i Solen eller belagt med en overflade og brændt i en ovn. Pottemagerkunsten nåede et højt niveau i Øvre-Egypten, hvor lerkar blev dekoreret med graveringer, og vaser, krukker og skåle m.m. blev formet med hånden på en drejeskive og malet kunstfærdigt.
Lethe
I græsk religion og mytologi er Lethe en kilde eller en biflod til Dødsrigets flod Styx. Lethe betyder ”glemsel”. Ved at drikke af Lethes vande glemmer den døde sit tidligere liv. I den orfiske religion er det muligvis en forudsætning for genfødsel, at sjælen renser sig i Lethe. Ved Trofonios' orakel skulle spørgeren drikke vand af to (virkelige) kilder kaldet Lethe og Mnemosyne (Erindring).
Levit
Bibelen oplyser, at Moses var levit. Men den nyeste forskning nærmer sig en vigtig konklusion, nemlig at de fleste af de såkaldte levitter i virkeligheden var egyptere. Først i den senere jødiske tradition valgte man generelt at lade levitterne tilhøre en hebræisk Levi-stamme – et eksempel på en afgørende manipulation af den historiske virkelighed. Historikeren Ove von Spaeth oplyser i sin bogserie om Moses, at der flere gange berettes om oprør i israelitterlejren – bl.a. ved episoden med guldkalven, hvor et stort antal Moses-modstandere blev hugget ned af Moses’ loyale korps, levitterne. Og han tilføjer, at levitterne var egyptere og “egyptiserede” israelitter, som var solidariske med Moses.
Levitation
Levitation er betegnelsen for et mediums eller en genstands svæven i luften uden hjælp af kendte fysiske kræfter. Et tidligere dansk udtryk for levitation er elevation.
Lhagpa
(Tibetansk). Planeten Merkur.
Lhamayin
(Tibetansk). Lhamayiner er oversanselige væsener fra laverestående hierarkier – elementaler og “onde” ånder.
Lhasa
(Tibetansk). “Lha” er betegnelsen for alle oversanselige væsener, specielt de højere hierarkier. Tibets hovedstad Lhasa er opkaldt efter dem.
Libra
(Latin). Zodiakens 7. tegn og stjernebilledet Vægten.
|
Libyske periode
(Egyptologi). Denne periode, som inkluderer 22. dynasti (bubastierne) og 23. dynasti (Tanis), kaldes den libyske periode på grund af fødestedet for periodens konger, Seshonq, Osorkon, Takelot og andre prinser med fremmede navne. Under Ramses-faraonerne slog indfødte fra Libyen sig ned i Egypten navnlig i Deltaet. Under præstekongerne udgjorde de hovedparten af militæret. Deres “store leder” øgede magten med så stor succes, at den strakte sig fra Bubastis til den thebanske region, og til sidst lykkedes det Seshonq, søn af Nemaret, at sætte sig på tronen som den sidste farao i 21. dynasti omkring 950 f.Kr. Desværre var den libyske periode blot en fortsættelse af præstekongernes, og der blev ikke bygget meget, men man producerede smukke bronzegenstande og smykker. Kampe om tronen og positioner i præsteskabet medførte, at der omkring 800 f.Kr. var to kongelige dynastier, og omkring 750 f.Kr. var der fire. Den libyske periode fortsatte i Deltaet frem til den etiopiske periode.
Linga Sharira
(Sanskrit). Linga Sharira er det samme som æterlegemet.
Lingam
(Sanskrit). Lingam er det mandlige kønsorgan. Sammen med yoni − det kvindelige kønsorgan − er lingam oprindeligt symboler for abstrakt skabelse, der i Indien betegner det guddommeliges skabende eller avlende krafts maskuline og feminine aspekter – lige som i Egypten. Først langt senere (hos grækerne og i særdeleshed hos jøderne) fik de en fallisk betydning.
Linjering
Linjering betyder organisering og anvendes i forbindelse med meditation, hvor den mediterende organiserer det fysisk-æteriske legeme, det astrale legeme (?) og det mentale legeme sådan, at de fungerer som en enhed. Denne organisering er en forudsætning for, at sjælen kan benytte legemerne som en kanal i såvel meditation som i det daglige liv.
Linned
(Egyptologi). I det gamle Egypten blev læder kun sjældent brugt til klæder, og fåreuld var tabu. I det gamle Egypten var linned den eneste type tekstil, der var almindeligt brugt, og tekstilfremstilling havde stor betydning. Indsamling af hør vises ofte i gravenes relieffer side om side med såning og høst af korn. Egypterne var eksperter i farvning af både tråd og stof. De brugte linned til mange ting, herunder dragter og lændeklæder, ligklæder og bandage til de afdøde, sejl til skibene, forbindinger, sengetøj etc. Egyptiske tekstiler var en stor eksportvare og med god grund, for udvalget var stort og kvaliteten i top.
Lipika
(Sanskrit). De fire lipikaer er “englene med livets bog”. Lipikaerne er Karmas Herrer. De er karmas “bogholdere” for menneskehedens verden, og de tilhører et meget højtstående hierarki af åndelige væsener.
Liturgi
(Latin: liturgia). Liturgi er gudstjeneste eller en gudstjenesteordning. Liturgi er en fastlagt form for tilbedelse – især udgivet i bogform. Liturgien følges ofte ord for ord, men kan også blot angive visse rammer, og inden for disse rammer er der en vis grad af frihed. Dette princip er karakteristisk for katolsk ortodoks og anglikansk gudstjeneste, men ikke i samme grad i frikirkerne. I Folkekirken er liturgi betegnelsen for gudstjenesten med musik og sang men uden prædiken.
Livets hus
(Egyptologi). Uddannelsesinstitutionerne kaldte egypterne for ”Livets hus”. Først og fremmest var skrivernes institution knyttet til de store templer, hvor religiøse tekster, som var nødvendige for kulten, blev forfattet, og som var grundlaget for inskriptionerne, der blev mejslet ind i tempelvæggene og i gravenes kamre. Men en anden institution, der var knyttet til ”Livets hus”, var lægerne, og det er muligt, at ”sanatoriet”, som i en senere periode blev en del af templet, er udsprunget fra ”Livets hus”. Lærere og andet tempelpersonale, som var ansvarlige for undervisningen og de daglige ceremonier og ritualer, hørte også til ”Livets hus”, som således var andet og mere end skrivernes hus.
Lobha
(Sanskrit). Lobha betyder begær eller grådighed.
Logoi
(Græsk). "Logoi" er flertalsbetegnelsen for "Logos". I åndsvidenskaben er Logoi eksempelvis ”Herrerne for de syv stråler”, der også kendes som de syv ærkeengle, de syv ånder foran tronen og de syv himmelske mennesker eller væsener.
Logos
(Græsk). Logos betyder “ordet” eller “tanken”. I Johannesevangeliet står der: I begyndelsen var Ordet … og Ordet var Gud”. I åndsvidenskaben anvendes betegnelsen Logos altid i betydningen den manifesterede guddom – Brahma eller Ishvara. Den første universelle Logos er den første emanation fra det absolutte – det første af alt manifesteret – som på planet under sig udsender syv andre Logoi, der atter på næste plan emanerer hver syv etc. indtil det fysiske plan nås. Hver Logos af sidste emanation bliver Logos for et solsystem. Hver enkelt Logos er trefoldig. dvs. at Logos har tre aspekter, der svarer til guddommens tre aspekter: Vilje, kærlighed-visdom og aktiv intelligens.
Lohitanga
(Sanskrit). Planeten Mars.
Loka
(Sanskrit). Loka er betegnelsen for verdener, sfærer eller planer. Ordret betyder loka en “lokalitet”, en region eller et afsidesliggende sted.
Loke
(Oldnordisk) Loke betyder “flamme eller lue”. Loke er et symbol på de kosmiske elementer – flammens eller åndens magter – der kæmper med luftens eller tankeplanets ånder, aserne, som i virkeligheden står over dem. Men på grund af de omvæltninger, aserne eller ånden er årsag til i logikkens og menneskenes verden, betragtes Loke i den nordiske gudelære som guders og menneskers fjende.
Lotus
(Egyptologi). Lotusplanten er en egyptisk eller indisk vandplante af åkandefamilien. Planten har en meget esoterisk betydning og er hellig i både Indien og Egypten, hvortil den oprindelig blev indført fra Indien. Lotusblomsten er brugt i symbolikken fra de allerældste tider. Dels fordi den for det clairvoyante blik ligner et chakra, dels fordi den har sin rod i dyndet (jorden, det fysiske plan), sin stængel i vandet (astralplanet) og sin blomst i luften (mentalplanet) og denne blomst åbner sig i lyset fra Solen (sjælen). På denne måde bliver den et symbol på menneskets liv i de tre verdener og desuden på hele evolutionen. Det siges også, at frøet indeholder en fuldstændig miniatureudgave af den kommende plante, og derved bliver den et symbol på den indre, subjektive verden, som manifesterer den ydre, objektive verden. Symbolet for Øvre-Egypten (den sydlige del af landet) var lotusplanten. Nedre-Egypten (den nordlige del) blev symboliseret af papyrusplanten. En af de utallige skabelsesberetninger lyder sådan: “En stor lotus steg op af urhavet. Skaberen selv – et vidunderligt barn – sprang frem fra lotusblomstens hjerte.” Lotusplanten vokser i stillestående vand, som er et smukt symbol på urhavet, der endnu er uberørt at livets strømninger. Planten har sine rødder i mudderet, den vokser op gennem vandet og løfter sig op i luften. Den åbner sig og spreder sine slanke tungeformede kronblade om morgenen og lukker dem om aftenen. Ud fra lotusplantens adfærd, skabte de gamle egyptere skabelsessymbolikken. Den er et enestående billede på livets opståen, men også på dets cykliske natur. Der findes to lotussorter – den hvide og den blå lotus. Den hvide (nymphaea lotus) har fintakkede blade, runde knopper og spredte kronblade. Den blå (nymphaea cerulae) har glatte aflange blade, tilspidsende knopper og smalle spidse kronblade. I det gamle Egypten var den blå lotus den helligste. Mens den hvide lotus har en lidt stærk og ikke speciel behagelig duft, så har den blå lotus en virkelig delikat duft. De gamle egyptere sagde, at den havde det guddommelige livs duft. Botanikere har fundet ud af, at lotusblomsten producerer mikroskopiske voksdråber, som afsondres af nogle celler i det øverste bladlag. Det gør bladene vand- og smudsafvisende, og derfor er lotusplanten et imponerende symbol på åndens renhed. Lotusplanten rummer symbolikken om menneskets udvikling og skæbne. Lige som lotusen skal menneskene rejse sig fra den fysiske verden (mudderet), stige op gennem følelsernes astrale verden (vandet), videre op i mentalplanets eller tankens verden (luften), og åbne sig mod sjælen og lade sig gennemstrømme af dens lys – på samme måde som når lotusen åbner sig for at modtage Solens lys og varme.
Lotus Sutra
Lotus (?) Sutra er "Lotus-skriftet".
Lucifer
(Latin). Lucifer er “lysbæreren”. Oprindeligt var Lucifer navnet på morgenstjernen eller planeten Venus. I den kristne mystik er Lucifer navnet på en af Ærkeenglene, der styrtede ned på grund af hovmod og blev til Satan. I virkeligheden er Lucifer et symbol på de højere åndelige magter, der kæmper med stoffet.
Lysikrates
Lysikrates-monumentet er et trefods-monument, bygget som et rundtempel nær Akropolis i Athen med korintiske søjler og en relieffrise på arkitraven med fremstilling af Dionysos' eventyr med piraterne, hvor han forvandlede sig til en delfin. Fra indskriften ved man, at det over 12 m høje monument er opført af koregen (den embedsmand, der finansierede teaterforestillinger) Lysikrates 335/334 f.Kr., der vandt en sejr i teatret ved Dionysos-festen.
Lærdommens hal
Se Kundskabens hal.
Løve-symbolet
(Egyptologi). Løverne er i dag forsvundet fra Egypten, men i fortiden var de talrige. Løven var det kongelige dyr par excellence. Den indgår i mytologien i forskellige skikkelser som f.eks. Sfinksen. Meget tyder på, at det lykkedes for egypterne at tæmme og kontrollere disse vilde dyr. Ramses-faraonerne havde dem med i kamp, men den vilde løve holdt til i områderne, der grænsede op til ørkenen. Nogle templer var viet til løvegudinden, som blev tilbedt under forskellige navne. Bastet ved Bubastis, Pakhet ved Beni Hassan, Hathor ved Gebelein, Sekhmet ved Memphis m.fl. To løver vogtede de to horisonter. De repræsenterede de to bjerge, der markerede den østlige og den vestlige grænse, der symboliserede i går og i morgen. Eftersom Solen rejste gennem underverden (i nattetimerne), blev Løven associeret med Solens bevægelser fra øst ved solopgang og til vest ved solnedgang, der repræsenterede perioden fra fødsel til død.
|
