A
”A” er det første bogstav i alfabeterne overalt i verden – bortset fra nogle få undtagelser som det mongolske, det japanske, det tibetanske, det etiopiske, etc. ”A” er et bogstav med stor og mystisk magt og ”magisk kraft” i de lande, der bruger det, og hvor bogstavets numeriske værdi er én. Det er Aleph hos hebræerne, og det symboliseres af oksen eller tyren. Det er Alpha hos grækerne – det første og den ene. Det er Az hos Slavonierne (Slavonien er en geografisk og historisk region i det østlige Kroatien. Ikke at forveksle med Slovenien), og Az symboliserer stedordet ”jeg” (med henvisning til Bibelens ”Jeg er, det jeg er”). I astrologien er Taurus (oksen, tyren eller Aleph) det første af de zodiakale tegn og farven er hvid og gul. Alephs ophøjede betydning bliver endnu mere markant hos de kristne kabbalister, når de lærer, at dette bogstav symboliserer enheden i treenigheden, fordi det er sammensat af to Yods − den ene er opretstående, og den anden har en skrå bjælke eller nexus (forbindelsesled), og dermed bliver den et ”A”. Andreaskorset er esoterisk set forbundet hermed. Aleph eller Ahih stammer fra sanskrit.
Aahla
(Egyptologi). Aahla er en af Kerneters regioner eller Amenti – det vil sige indre eksistens- eller bevidsthedsplaner. Aahla betyder ”Fredens sfære”. Se også Aanroo og Amenti.
Aanroo
(Egyptologi). Aanroo er betegnelsen for den anden afdeling af Amenti − den himmelske verden. I Dødebogen fortæller de gamle egyptere, at Aanroo er omkranset af en mur af jern. På markerne vokser der hvede, og man ser de afdøde, der er i gang med at indsamle aksene til ”evighedens herre”. Nogle strå er tre, andre fem, og de længste er syv ”cubits” høje. De, der kunne høste hvede, som var vokset til de sidste to længder, fik adgang til lyksaligheden (som i åndsvidenskaben kaldes devachan). De afdøde ånder, der kun kunne høste hvede, som var tre alen høj fik adgang til lavere regioner (Kdmaloha). Hos egypterne var hveden symbol på karmaloven, og måleenheden cubits henviste til de syv, fem og tre menneskelige principper. Se også Amenti og Aahla.
Aaron
(Hebraisk). Aaron er Moses’ ældste bror og den første indviede blandt jødernes lovgivere. Navnet betyder ”den illuminerede” eller ”den oplyste”. Aaron var således den første i jødernes hierarki af indviede − Nabim eller seere.
Ab
(Hebraisk). Ab er den ellevte måned i den hebraiske kalender − den femte af de hellige måneder, der begynder i juli.
Ab-i-Hayat
(Persisk). Ab-i-Hayat er udødelighedens kilde, som skulle give evig ungdom og evigt liv til den, der drikker af den.
Ab-Soo
(Kaldæisk). Ab-Soo er mystikkens betegnelse for ”rummet”. Ab-Soo betyder stedet hvor ”Ab” (”Faderen”) opholder sig, eller ”Kilden til visdommens vande”. Viden om sidstnævnte er skjult i det usynlige rum eller i de akashiske optegnelser.
Abaddon
(Hebraisk). En engel fra Helvede, der svarer til den græske Apollyon.
Abatur
(Gnostisk). I Nazarenes system kaldes Antiquus Altus, Universets Fader eller 3. Logos for Abatur. (Nazarene var lærer og profet. Han blev født i Betlehem og prædikede sin lære i Nazareth. Hans liv og prædikener dannede grundlag for kristendommen ca. 4 f.Kr.-29 e.Kr.). Se også Demiurgos.
Abba Amona
(Hebraisk). Abba Amona betyder ”Far-Mor”. Det er de esoteriske navne på de to højere Sephiroth − Chokmah og Binah i den øverste triade – toppen, der er Sephira eller Kether. Fra denne triade udgår ”træets” nederste syvfoldighed.
Abhamsi
(Sanskrit). Abhamsi er betegnelsen for ”fire typer af væsener” − guder, dæmoner, pitrier og mennesker. Orientalister forbinder navnet med ”vand”, men den esoteriske filosofi forbinder symbolikken med Akasa − det æteriske − ”rummets vand” eller ”skød”, fordi de ”fire (lavere) typer af væsener”, og de tre højere typer af åndelige væsener er født på ”rummets” syv planer.
Abhasvaras
(Sanskrit). Abhasvaras er lysets og lydens devaer eller ”guder” − den højeste af de tre øverste himmelske regioner (planer) i andet Dhyana. (Dhyana er en abstraktion, som er hinsides det absolutte.) Det er en kategori af guder – 64 i alt − der repræsenterer en bestemt cyklus og et okkult tal.
Abhava
(Sanskrit). Abhava betyder ”benægtelse” eller ”ikke-væren” af specifikke objekter – det vil sige stof, der er uafhængig af sanserne eller abstrakt objektivitet.
Abhaya
(Sanskrit). Abhaya er ”frygtløshed” – der anses som ”en søn af dharma”, eller et religiøst liv præget af pligter. Som adjektiv er ”frygtløshed” − Abhaya − et tilnavn, der gives til enhver Buddha.
Abhayagiri
(Sanskrit). Abhayagiri er ”Mount Fearless” i Ceylon. Stedet har en gammel Vihara eller et kloster, hvor den berømte kinesiske rejsende Fa-hien 400 e.Kr. fandt en skole kaldet Abhayagiri Vasinah − ”Den hemmelige skovs skole” − med 5.000 buddhistiske præster og asketer. Denne filosofiske skole blev betragtet som kættersk, da asketerne studerede doktriner om både ”de højere” og ”de lavere” legemer − eller Mahayana, Hinayana og Triyana – det vil sige tre successive yoga-trin, på samme måde som et bestemt broderskab stadig gør det men i nærheden af Himalaya. Det var den mest mystiske af alle mysterieskoler, og kendt for de mange 4. indviede – Arhater – den kunne fremvise. Abhayagiri-broderskabet kaldte sig selv for disciple af Katyayana – Gautama Buddhas foretrukne chela. Traditionen fortæller, at de forlod Ceylon på grund intolerance og forfølgelse. De slog sig ned i nærheden af Himalaya, hvor de har været lige siden. Se også Arhat.
Abhidharma
(Sanskrit). Abhidharma er den metafysiske (tredje) del af Triftitaka − et meget filosofisk buddhistisk værk af Katyayana.
Abhijna
(Sanskrit). Abhijna erseks metafysiske evner, som Sakyamuni Buddha erhvervede den nat, hvor han opnåede Buddhaskab. Det er fjerde grad af Dhyana (den syvende i den esoteriske lære), der skal opnås af enhver Arhat. De indviede buddhistiske asketer i Kina arbejder med seks metafysiske evner, men i Ceylon er der kun tale om fem. Den første Abhijna er Divyachakchus – evnen til øjeblikkeligt at se, hvad man sætter viljen ind på at se. Den anden er Divyasrotra − kraften til at forstå enhver lyd – etc.
Abhimanim
(Sanskrit). Abhimanim er navnet på Agni (?) (ild) − den ”ældste søn af Brahma”. Med andre ord det første element eller den første kraft, der skabes i Universet under udvikling (den skabende krafts begær). Sammen med sin kone Swaha fik Abhimanim tre sønner (tre former for ild) Pavaka, Pavamana og Suchi, og de fik femogfyrre sønner, som sammen med den oprindelige søn af Brahma og hans tre efterkommere, udgør den esoteriske læres 49 flammer.
Abhimanyu
(Sanskrit). Abhimanyu var søn af Arjuna. Han dræbte Lakshmana i den store kamp om Mahabharata på sin anden dag, men blev selv dræbt på den trettende.
Abhutarajasas
(Sanskrit). Abhutarajasas er en klasse af guder eller devaer i den femte Manvantaras periode.
Abhyasa
(Sanskrit). Abhyasa betyder praksis – at praktisere eller udøvelse.
Abib
(Hebraisk). Abib er den første jødiske hellige måned, der begynder i marts. Den kaldes også Nisan.
Abiri
(Græsk). Abiri eller Kabiri (skrives også Kabeiri) er de ophøjede, de overjordiske, sønner af Zedec den eneste ene. Det var en gruppe guder, som man tilbad i Fønikien. De minder om Titanerne, Korybantes, Curetes og Telchines. Se også Kabiri.
Ablanathanalba
(Gnostisk). Ablanathanalba er et begreb, der ligner ”Abracadabra”. Det skulle angiveligt betyde: ”Du er en Fader for os”. Ordet Ablanathanalba siger det samme, uanset om ordet siges forfra eller bagfra, og ordet blev brugt i en amulet (?) i Egypten. Se også Abracadabra.
Abracadabra
(Gnostisk). Abracadabra er et symbolsk ord, der først optræder i en medicinsk afhandling på vers af Samonicus, der havde sin storhedstid under kejser Lucius Septimius Severus (1193-211 e.Kr.). Ordet stammer muligvis fra ”Abra” eller ”Abar”, der betyder ”Gud” på keltisk, og ”Cad”, der betyder ”hellig”. Det blev brugt i amuletter, og indgraveret på ”Kameas”, der så vidt man ved, er det mystiske navn på magiske firkanter. Men det er mere sandsynligt, at ”Abracadabra” en senere forvanskning af det hellige gnostiske udtryk ”Abrasax”. ”Abrasax” er en endnu tidligere forvanskning af et helligt og gammelt koptisk eller egyptisk ord. Det var en magisk formel, der betød: ”Gør mig ikke fortræd”, og ordene var henvendt til guddom, som i hieroglyfskriften blev betegnet som ”Fader”. Formlen blev indgraveret i en amulet, der blev båret som en Tat på brystet under tøjet. Se også Abrasax og Tat.
Abraxas
(Gnostisk). Abraxas eller Abrasax er et mysterieord, der er blevet sporet så langt tilbage som Basilides – en tidlig gnostisk religiøs lærer i Alexandria (?) i Egypten, som underviste fra 117 til 138 e.Kr. Han brugte Abraxas som betegnelse for guddommelighed. Abraxas var den øverste af syv, som havde 365 dyder, der henviser til årets 365 dage eller solåret − en cyklus af guddommelig aktivitet. Abraxas ligner det hebraiske Shemhamphorasch − et helligt ord eller udvidede navn på Gud. Abraxas er en pendant til hinduernes Abhimanim (?) og Brahma tilsammen. Det er disse sammensatte og mystiske egenskaber, som fik en frimurerisk autoritet til at forbinde navnet på Abraxas med Abraham, men det var ubegrundet. Abraxas’ 365 dyder og egenskaber burde have vist, at guddommen havde tilknytning til Solen og Solens opdeling af året.
Absoluthed
Når ”Absoluthed” anvendes om Det Universelle Princip, benyttes et abstrakt substantiv, som er mere korrekt og logisk end at anvende adjektivet ”Det Absolutte” om det, som hverken har egenskaber eller begrænsninger eller kan have nogen. Se også Absolutte.
Absolutte
“Det absolutte” er filosofisk set betegnelsen for selve guddommen, ”DET”, Den Ene tilgrundliggende virkelighed, sandhed og enhed, som er både væren og ikke-væren. Se desuden Brahm og Parabrahman. Se også Absoluthed.
Abstraktion
(Latin). Abstraktion stammer fra det latinske "abstractus" − at trække noget væk. Abstraktion betyder “den egentlige værdi”, “fravær af tænkning” eller “uden mening”.
Abu Simbel
(Egyptologi). Abu Simbel eller Ibsambul ligger i den sydligste del af Øvre-Egypten eller Nedre Nubien. To enestående klippetempler udført i sandsten vender facaden mod Nilen. Begge er udført på foranledning af Ramses II, der også kaldes Ramses den Store. Fire imponerende kolossalstatuer af den mægtige farao dominerer tempelfacaden. I templet, der er dedikeret til Ramses selv, ses prægtige relieffer med kampscener, ceremonier og kultritualer. Blandt andet ses en velbevaret scene af det berømte slag ved Kadesh. Det mindre nabotempel er dedikeret til Ramses’ yndlingshustru Nefertari og gudinden Hathor. Templerne er flyttet fra den oprindelige placering til den nuværende højere position for at redde de fantastiske bygningsværker fra ødelæggelse i forbindelse med oversvømmelserne skabt ved bygningen af Aswan-dæmningen.
Abydos
(Egyptologi). Abydos eller Abodu ligger nord for Luxor og syd for Asyut i Egypten. Mange templer og faraoniske grave og gravminder, som er dateret til Egyptens tidligste tider, er fundet her i området. Abydos har været berømt i årtusinder, ikke mindst på grund af det store Osiris-tempel, der er bygget af Sethos I og hans søn Ramses II. Templet er berømt for de særdeles velbevarede og delikate relieffer. Templet rummer en af Egyptens mange Osiris-grave, som her kaldes Osirion – et mystisk underjordisk sanktuarie, som oprindeligt havde et centralt rum, hvor Nilen strømmede ind og skabte en sø, der symboliserede urhavet. Midt i søen stod en sarkofag med Osiris’ mumificerede legeme. Ved Abydos opførtes årlige Osiris-spil, som var en symbolsk gengivelse af Osiris’ fødsel, liv, død og genopstandelse. I dag fejrer de kristne principielt det samme ved påsketid – som er det samme tidspunkt på året, som da Osiris-dramaerne fandt sted i det gamle Egypten. Mange præster og adelsfamilier indrettede deres grave i området, fordi de ønskede at blive begravet i Osiris’ nærhed.
Achamoth
(Gnostisk). Achamoth var navnet på ”den anden Sophia” − den lavere Sophia. Esoterisk set og i overensstemmelse med gnostikernes opfattelse, repræsenterede den ældste Sophia Helligånden (det feminine aspekt) eller Shakti af det ukendte, og den guddommelige ånd, mens Sophia Achamlith er personificeringen af det kvindelige aspekt af den skabende maskuline kraft i naturen, også kaldet astrallyset.
Achar
(Hebraisk). Achar er guderne som Jehova hersker over (ifølge jøderne).
Achara
(Sanskrit). Achara er personlige og sociale (religiøse) forpligtelser.
Acharya
(Sanskrit). Acharya er en betegnelse for en åndelig lærer eller guru som for eksempel Sankaracharya. Acharya er et navn, der som regel blev givet til indviede, og det betyder ”mester”.
Achath
(Hebraisk). Achath betyder ”den ene”, ”den første” feminine. Achad er den maskuline. Det talmudiske ord blev anvendt til Jehova. Det er værd at bemærke, at sanskritudtrykket ”ak” betyder ”en” mens ”ekata” er ”enhed”, Brahma kaldes ”ak”, eller ”eka” – ”den ene”, ”den første” − og det er herfra, det hebraiske ord er taget.
Acher
(Hebraisk). Acher er det talmudiske navn på apostlen Paulus. Talmud fortæller historien om de fire Tanaim, der kom ind i Paradisets Have – det vil sige, at de kom for at blive indviet. Ben Asai, som så og mistede synet − Ben Zoma, som så og mistede sin fornuft − Acher, som plyndrede Haven og svigtede, og Rabbi Akiba, som alene lykkedes. Kabbalisterne siger, at Acher er Paulus.
Acheron
(Græsk). Acheron er en af floderne i Hades i den græske mytologi.
Achit
(Sanskrit). Achit betyder absolut uden intelligens. Modsætningen til Achit er Chit, der betyder absolut intelligens.
Achyuta
(Sanskrit). Achyuta er det, der ikke kan ændres eller nedbrydes. Achyuta er modsætningen til Chyuta, der betyder ”faldet”. Det er en af guden Vishnus titler.
Acosmism
(Græsk). Acosmism er perioden før skabelsen, hvor der ikke fandtes et Kosmos men udelukkende kaos.
Ad
(Assyrisk). Ad betyder ”Faderen”. Ad på aramæisk betyder ”én”, og ”ad-ad” betyder ”den eneste”.
Adah
(Assyrisk). Adah har hebræerne lånt til navnet på deres Adah − far til Jubal … etc. Men Adah betyder ”den første”, ”den ene”, og tilhører dermed alle. Der er grund til at tro, at Ak-ad, betyder ”den første fødte” eller søn of ”Ad”. Adon var den første ”Herre” i Syrien.
Adam
(Hebraisk). I kabbalaen er Adam “den eneste fødte”. Ordet betyder “rød jord”. Det er næsten det samme som Athamas eller Thomas og bliver på græsk til Didumos, “tvillingen”, “den dobbelte”, hvilket stemmer med fremstillingen i Første Mosebog af den “første” som mand/kvinde.
Adam-Kadmon
(Hebraisk). Adam (?) Kadmon er det arketypiske menneske eller sindbilledet på menneskeheden. Adam Kadmon er det ”himmelske menneske”, der er uden synd. Kabbalisterne refererer til den 10. sephiroth. I kabbalaen er Adam Kadmon den manifesterede Logos, der svarer til åndsvidenskabens 3. Logos − det umanifesterede væsen − det første ideale menneske. I Aristotlesk forstand symboliserer Adam Kadmon Universet in abscondito eller i begærløs tilstand.
Adamisk jord
(Alkymisk). Adamisk jord kaldes ”den sande olie af guld” eller ”urelementet” i alkymien. Det er blot et trin fra det rene homogene element.
Adbhuta Brahmana
(Sanskrit). Adbhuta Brahmana er miraklernes Brahmana – som gør underværker, giver varsler og forskellige andre fænomener.
Adbhuta Dharma
(Sanskrit). Adbhuta Dharma er ”loven om ting, der aldrig tidligere er hørt”. Hører til en klasse af buddhistiske værker om mirakler eller fænomener.
Adept
(Latin). Adept stammer fra det latinske Adeptus. En Adept er ”den, som har opnået” … mesterskab. En adept er en mester, og en adept er et menneske, der har fuldført discipelskabet og har opnået 5. indvielse. Dette menneske er derfor blevet en mester i den esoteriske filosofi og videnskab. En adept behøver ikke længere at inkarnere på de tre lavere planer (de fysiske, astrale og mentale planer), men lever og arbejder på intuitionens plan (det buddhiske plan) i det femte naturrige – det overmenneskelige rige. Adept og mester er således synonyme.
Adharma
(Sanskrit). Adharma er betegnelsen for et syndigt eller lastefuldt liv. Adharma er det modsatte af Dharma (pligt, opgave, dyd) – altså “ikke-dharma”. Adharma betyder desuden både uvane og uretfærdighed. (Se også Dharma).
Adhi
(Sanskrit). Adhi betyder øverste, suveræn, altafgørende.
Adhi-bhautika-duhkha
(Sanskrit). Adhi-bhautika-duhkha er den anden af tre former for lidelser − ”det onde, der stammer fra ydre skabninger eller væsener”.
Adhikarin
(Sanskrit). Adhikarin er en chela (elev), der har opnået det fulde discipelskab og er klar til 1. indvielse. Se også Discipel.
Adhitthana
(Sanskrit) Adhitthana betyder viljestyrke.
Adi
(Sanskrit). Adi betyder “den første” eller “det højeste” (bevidsthedstrin). Adi-planet er det højeste plan i solsystemet og ligger lige som det næsthøjeste, Anupadaka-planet, endnu langt uden for vores forståelse. Vi kender kun navnene og ved, at de betegner selve den guddommelige virksomheds sfære – Logos' eget indflydelsesområde. Adi kaldes også universets grundvold, støtte og livskilde.
Adi-Buddha
(Sanskrit). Den første og højeste Buddha – det evige lys. Se også Vajradhara.
Adi-Varsha
(Sanskrit). Adi-Varsha betyder “det første land”. Det er det oprindelige kontinent, hvor de første rodracer levede. Det kaldes også Stjernelandet og var beliggende omkring Nordpolen.
Aditi
(Sanskrit). Aditi er “modergudinden” i vedaerne. Aditi er urnaturen eller rodstoffet (mulaprakriti). Aditis fysiske symbol er det uendelige, grænseløse rum.
Aditya
Aditya(Sanskrit). Aditya er “Aditis søn”, hvilket er et navn for Solen og for planeterne, idet de syv adityaer er de syv planeter eller rettere deres “guder”, bevidstheder eller liv.
Adonai
(Hebraisk). Adonai betyder “Herre”. Når en rettroende hebræer under læsningen af de hellige skrifter kom til navnet JHVH, standsede han/hun og erstattede det med ordet Adonai, for “Guds navn måtte ikke udtales“. ”Du skal ikke tage Herren din Guds navn forfængeligt”. (Se Tetragrammaton).
Adwaita
(Sanskrit). Adwaita er en filosofi, ifølge hvilken dualitet ikke eksisterer – blot ét enestående bevidsthedsstadie. Adwaita er desuden en vedantasekt, som er den ikke-dualistiske (adwaita) skole inden for den vedantinske filosofi. Den er grundlagt af Sankaracharya. De to andre vedantiske skoler er Dwaita- og Vishishthadwaita-skolen.
Adyar
I 1882 købte Det Teosofiske Samfund en gammel engelsk bungalow – Huddlestones Garden – i Adyar. Det blev Det Teosofiske Samfunds internationale hovedkvarter og har siden været det. Adyar ligger i Madras-provinsen i Indien. Det Teosofiske Samfund kaldes til tider "Adyar-samfundet", hvorimod Det Teosofiske Samfund i Californien – som brød ud af det oprindelige samfund, der blev stiftet af H.P. Blavatsky – kaldes ”Point-Loma samfundet”.
Adytum
(Græsk). Adytum er det allerhelligste i templerne. Det måtte kun betrædes af de indviede.
Aflad
Aflad var oprindeligt en eftergivelse af synd. Ideen om betaling af den gæld, som synderen skylder Gud, bygger på tanken om, at Jesus, Maria og helgenerne samlede en "skat af dyder". Den katolske kirkes salg af aflad, var den væsentligste årsag til Martin Luthers reformation af kirken.
Agathodæmon
(Græsk). Agathodæmon er en gnostisk betegnelse for den gode, hjælpende ånd eller genius – i modsætning til den onde og slette ånd, kakodæmon. “Kobberslangen” i Bibelen var en agathodæmon, mens giftslangerne var et aspekt af kakodæmon. Ofiterne kaldte Logos og den guddommelige visdom for agathodæmon, og i mysterierne blev den symboliseret med en slange på en stang.
Agathon
(Græsk). Agathon er “den gode”. Det var Platons betegnelse for den højeste Gud, svarende til Alaya (?) eller den universelle sjæl.
Agneyastra
(Sanskrit). Agneyastra er flammende kastevåben, som guderne benytter i Puranaerne og Mahabarata. Det er magiske våben, der siges at være benyttet af den 4. rodrace – atlantiderne.
Agni
(Sanskrit). Agni betyder ild. Agni er ildguden eller ildens herre. Oprindeligt (i vedaerne) er Agni den ene person i hinduernes ældste Trimurti, der bestod af Agni, Vayu og Surya. Men samtidig var han syntesen af alle tre, for han er ildens trefoldige aspekt. Han manifesterede sig i himlen som Solen (Surya), i atmosfæren eller luften (Vayu) som lynet og på Jorden som almindelig ild. I dag betegner Agni desuden et højtstående åndeligt væsen, der styrer ildens manifestationer på alle planer og udøver sin magt gennem ildelementaler (salamanderne). Han er den ene af “guderne” for de fem manifesterede elementer. De fire andre er Indra, Pavana, Varuna og Kshiti.
Agni-yoga
Agni-yoga er "yoga for den åndelige vilje". Agni-yoga kaldes også "ildens yoga", og der er absolut tale om tankesindets ild. Agni-yoga er et fremtidigt yogasystem, der først bliver relevant, når mennesket har etableret en stabil sjælskontakt.
Agnisar kriya
(Sanskrit) Agnisar kriya er en yogisk renselsesteknik (shatkarmas) til tarm-rensning.
Agnishwattaer
(Sanskrit). Agnishwattaer er en gruppe af pitrier, som er skaberne af den første æteriske menneskerace, de solare stamfædre, “solpitrier” – til forskel fra barhishaderne, “månepitrierne”. (Se også Månepitrier).
Aham
(Sanskrit). Aham betyder “jeg”, og er grundlaget for ahamkara, oplevelsen af at være adskilt fra helheden – dvs. følelsen af “individualitet” eller personlighed.
Ahamkara
(Sanskrit). Ahamkara er et individualitetsprincip. Ahamkara er selvbevidsthed eller selvidentificering. Ahamkara er derfor personligheden, der på grund af uvidenhed opleves som adskilt fra den universelle enhed. Ahamkara er derfor egoisme.
Ahimsa
(Sanskrit). Ahimsa betyder "ikke-vold" eller ”ikke-skade” i tanke, ord og handling. Ahimsa er en af de fem yamas i ashtanga-yoga.
Ahriman
Ahriman (Angro Manyu) er “den onde ånd” i den persiske religion. Ahriman repræsenterer de modstandskræfter, som mennesket må overvinde på udviklingsvejen. Ahriman er derfor identisk med åndsvidenskabens elementalessens, som menneskets legemer er bygget af. Denne elementalessens udvikler sig i retning af tiltagende stoflig tæthed (involution), hvorimod mennesket udvikler sig i retning af tiltagende åndelighed (evolution). I spændingsfeltet mellem disse duale energier udvikles mennesket. Ahriman er derfor en forudsætning for menneskets udvikling. I antroposofien (Rudolf Steiner) og hos Rosenkreuzerne har udtrykket Ahriman stor betydning som betegnelse for modstandskræfterne, som mennesket må overvinde for at få adgang til højere bevidstheds- og eksistensplaner. I Martinus’ åndsvidenskab er Ahriman identisk med “de mørke genløsere”. I symbolsproget er Ahriman den ene af røverne på Golgatha. Det var den røver, der valgte at gå sammen med folkemængden for at spotte Jesus.
Ahura Mazda
Ahura Mazda er et navn for Ormudz – det universelle guddommelige lys i den persiske religion. Ahura Mazda er den personificerede guddom, og hans symbol er Solen. Modsætningen er Ahriman (?) – mørkets gud.
Ain-Soph
(Hebraisk). Ain-Soph eller Ain-Suph eller En-Soph er betegnelsen for det grænseløse og uendelige. Det er det absolutte (?) guddommelige princip, som er upersonligt, og det kan ikke erkendes. Svarer til Parabrahman.
Ajapa japa
(Sanskrit). Ajapa japa betyder “meditationen, der sker af sig selv”. Meditationen indebærer en spontan gentagelse af mantraet soham.
Ajna chakra
(Sanskrit). Ajna er yoga-lærens betegnelse for det 6. chakra (den 96-bladede lotus), hvis center befinder sig mellem øjenbrynene midt i hovedet. Ajna er center for bevidsthedens tattva.
Ajnana
(Sanskrit). Ajnana er uvidenhed eller rettere ikke-visdom. Ajnana er derfor det modsatte af kundskab, Jnana (udtales gnjana). En Ajizani betyder en “profan”.
Akacie
(Græsk). Akacie symboliserer ”håb” og ”uskyldighed”. Det er en plante, der anvendes i frimureriet som et symbol på indvielse, udødelighed og renhed. Akacietræet findes i legenden om Osiris og Isis, og her voksede det i Byblos – nutidens Libanon. I legenden omtales akacietræet som et sykamoretræ. Jøderne lånte senere symbolet hos de gamle egyptere, og kaldte det et ”shittah-træ”, der var symbol på udødelighed. Sykamoretræet forvandledes til en søjle, som egypterne kaldte en djed-søjle, der var symbol på Osiris’ rygsøjle. Akaciegrenen er således symbol på menneskets åndelige vækst. Som søjle repræsenterede akaciegrenen rygsøjlen, og den blev kaldt ”tornegrenen”. I Rabbinerskrifterne kan man læse at: ”… tornebusken var det første træ, der blev skabt i Paradis …” Og tornebusken er identisk med ”livets træ” eller ”kundskabens træ” i Paradis. Den egyptiske djed-søjle, som både repræsenterer Osiris’ rygsøjle og menneskets rygsøjle, kaldes ”det tornede træ” eller ”tornegrenen” på grund af ryghvirvlernes tappe. Åndsvidenskaben oplyser, at mennesket langs rygsøjlen har syv psykiske centre eller chakraer, der beskrives som lysende eller ”brændende” energihvirvler, og det siges, at i udviklingens løb, stiger energien op gennem rygsøjlen. I Isis-kulterne hos romerne kaldes disse centre langs den ”tornede” rygsøjle for ”roser”. Og i senere kristne kulter − som for eksempel rosenkreuzerne, hvis navn betyder ”roserne på korset” eller ”de korsfæstede roser” – vises de som flammende røde roser, der stikker frem fra den tornede gren.
Akarna Dhanurasana
(Sanskrit). Akarna Dhanurasana er en yogaøvelse, der smidiggør hofter, ben, arme, skuldre og ryg.
Akasha
(Sanskrit). Akasha betyder "æter" eller "primærrum" (det femte element). Akasha er det immaterielle stof, der udgør det lufttomme rum i universet såvel som mellem atomerne. Akasha er derfor den æteriske ursubstans – det første manifesterede element i solsystemet. Akasha er det oprindelige stof, hvoraf alt har udviklet sig. Men i den senere åndsvidenskabelige litteratur anvendes udtrykket udelukkende om stoffet på det øverste mentalplan, som er center for “naturens hukommelse” – den såkaldte Akashakronik. Her er alt, hvad der er sket i alle tider i planetens historie så at sige “filmet,” og kan “aflæses” ved hjælp af højt udviklet clairvoyance.
Akhenaton
(Egyptologi). Amenhotep (?) IV (1364-1347 f.Kr.), som senere ændrede navn til Akhenaton, er en af historiens mest fascinerende personligheder. Hans regerings-periode på kun 17 år (1364-1347 f.Kr.) lå i slutningen af det 18. dynasti – en periode der er kendt for smuk, idealistisk kunst. Mange faraoner regerede i flere årtier, uden at deres navne har sat så tydelige spor i historien, som Akhenatons. I dag kaldes han “den første monoteist”, for man tror fejlagtigt, at egypterne før Akhenaton dyrkede mange guder (polyteisme). Egypterne har imidlertid altid troet på Det Ene Livsvæsen eller Den Ene Gud, men dette Ene Livsvæsen manifesterede sig igennem utallige aspekter. Bag skabelsens mangfoldighed er der derfor enhed – der er én Gud eller én bevidsthed. Det er dog helt korrekt, at Akhenaton forsøgte at gennemføre en tiltrængt religiøs revolution. Denne revolution var et opgør med det etablerede trossystem, og derfor blev han betragtet som en forræder – en kætter. Nutiden har derfor også givet ham tilnavnet “kætterkongen”. Han indførte et gudesymbol, Aton, som ikke blev personificeret ved hjælp af statuer lige som andre guder. Selve solskiven på himlen var symbol på Den Ene Gud. Aton (?) vises dog på relieffer som en rund solskive, og det livgivende lys strømmer ud fra solskiven som lange arme, der ender i kærtegnende hænder. Livet rækkes til alt levende på Jorden.
Al Quran
Se Koranen.
Alaya
(Sanskrit). Alaya eller "Anima mundi" er livets subjektive side – den usynlige bevidsthed i alle naturens former. Alaya og anima mundi (?) er den sansende faktor i selve substansen, og betegner derfor den bevidsthed, kvalitet eller reaktionsevne, som enhver form er i besiddelse af. Alaya er derfor “Verdenssjælen”, den universelle sjæl eller buddhi betragtet som et kosmisk princip. Alaya svarer til atma (?) og atma-buddhi (?) hos mennesket. I nogle sammenhænge er alaya identisk med mulaprakriti som er roden til alle ting. Det er den guddommelige essens, der gennemtrænger og beliver alt fra det mindste atom (?) til mennesker, planeter, solsystemer, galakser etc.
Aleuromanti
Aleuro (græsk) er fint mel. Aleuromanti er spådom ved hjælp af kornkerner.
Alexander den Store
(Egyptologi). Alexander den Store (332-323 f.Kr.). I efteråret 332 f.Kr. nåede grækeren Alexander den Store Egypten. På dette tidspunkt smuldrede det Persiske rige, og overgav provins efter provins til de makedoniske hærførere. I fem måneder besatte denne erobrer Egypten så langt sydpå som til 1. katarakt ved Aswan, og han påtvang Egypten et styre, som i det store hele opretholdt græsk militær- og økonomisk kontrol. To begivenheder var markante under denne invasion. Den ene var grundlæggelsen af Alexandria, som blev Egyptens nye hovedstad. Den anden var i form af en legende, der beretter, at den store gud Amon (?) anerkendte Alexander som sin søn og lovede ham, at han skulle herske over hele verden – et ritual der var almindelig kendt i forbindelse med anerkendelse af egyptiske faraoner. Kort efter blev Alexander kronet som Egyptens konge i Ptah-templet i Memphis. I foråret 331 rejste han mod øst, og han vendte aldrig tilbage til Egypten igen.
Alexandria
(Egyptologi). Alexandria blev grundlagt 332 f.Kr. af Alexander den Store. Landet blev styret fra Alexandria fra Ptolemæ I's tid. Byen voksede i den græsk-romanske periode, og under Ptolemæ II og III blev byen rig. Alexandria forfaldt efter arabernes erobring af byen. I dag er Alexandria Egyptens næststørste by.
Alfabølger
Bioelektromagnetiske bølger fra hjernen. De ligger i området 7-14 Hz, (vågen men afslappet tilstand) og er forbundet med bestemte fysiologiske og psykologiske tilstande – f.eks. brugt i ESP-forskningen.
Alfer
Se naturånder.
Alice A. Bailey
Alice Bailey (1880-1949) var en af det 20.århundredes helt store åndsvidenskabelige pionerer. Hendes forfatterskab er blandt de dybeste og mest omfattende inden for sit felt. Hun skrev 24 bøger i løbet af sit liv, heraf 20 i samarbejde med den tibetanske mester Djwhal Khul ofte blot kaldt D.K. eller Tibetaneren. Dette samarbejde kom i stand som følge af Alice A. Baileys højtudviklede psykiske evner. Hun var i stand til at overføre indtryk, ved hjælp af blandt andet mental telepati, den undervisning som Hierarkiet havde planlagt skulle gå forud for og forberede menneskeheden til Vandbærerens tidsalder. (Se også Djwhal Khul).
Alinga
(Sanskrit) Det, hvori der ingen årsag er.
Alkymi
(Arabisk) Alkymi er “naturens kemi”. Den beskæftiger sig med naturens finere kræfter, og er eksoterisk set en søgen efter midler til at forvandle uædle metaller til guld ved hjælp af f.eks. “de vises sten” – lapis philosophorum (kabbalistisk alkymi). Forvandlingen er mulig, men denne søgen er kun det rent fysiske eller materielle aspekt af alkymi. Esoterisk set arbejder alkymien på at forvandle den lavere firfoldighed i mennesket til den højere triade, sådan at de bliver ét, når de åndelige, alkymistiske processer er tilendebragt. (Her taler man om åndelig eller esoterisk alkymi.) Middelalderens rosenkreuzere, der søgte “den skjulte ånd” i alt uorganisk stof, og som af frygt for forfølgelser skjulte deres esoteriske filosofi under et slør af symbolik, var alkymister.
Alkymist
Se alkymi.
Allah
(Arabisk) Den muslimske betegnelse for Gud.
Allegori
En allegori er tale eller skrift, som ikke skal tolkes bogstaveligt men symbolsk.
Alta major centret
Alta major centret findes i baghovedet i bunden af kraniet, hvor rygmarven begynder. Alta major centret forbinder energierne i det fysiske legeme og i mentallegemet.
Alter
(Egyptologi). Fra de tidligste tider i Egyptens historie har man anvendt altre i gravene (mastabaerne), og ifølge den traditionelle opfattelse blev de brugt af de efterladte, som bragte mad- og drikofre til den afdøde. Årsagen er, at gravens ejer selv havde fået fremstillet relieffer og inskriptioner, som beskriver de livretter, der blev værdsat i det fysiske liv. Ifølge åndsvidenskaben er det ikke den fysiske føde, der var i fokus, men den energimæssige side af det daglige måltid, som for de gamle egyptere ikke bare repræsenterede gudernes gaver, for da guderne var i alt, indtog man guderne selv, når man spiste og drak. Fødens energi var gudernes energi, og man fortsatte med dette daglige ritual i graven sammen med den afdøde, som kunne være til stede i et af sine energilegemer (ka’en eller astrallegemet). Altre er ligeledes fundet i templerne, ofte i form af en massiv granitblok, der stod i den åbne tempelgård – Heliopolis’ firkantede alter eller trinalteret i Amarna. Nogle gange var mindre altre anbragt i forkammeret til det allerhelligste. Der fandtes også altre, der bestod af et cylinderformet fundament med en stenplade på toppen – eller en stengral til afbrænding af røgelse. Den føde, der blev ofret til guderne, udgjorde præsternes og neofytternes måltider. Ildaltre, hvor man bragte brændofre, blev først anvendt sent i Egyptens historie. Det samme gælder dyreofringer, som er tegn på en degenererende kultur. Det er en indlysende misforståelse, at et levende væsen kan købe sig goodwill hos Gud ved at myrde et andet levende væsen skabt af samme Gud. Det er “dyret” i menneskets natur, der skal ofres – ikke et fysisk dyr.
Amarna
(Egyptologi). Tell el-Amarna eller rettere Et-Till el-Amarna er en beduinlejr på Østbredden i Mellem-Egypten. Stedet har fået sit navn efter Beni Amran, som slog lejr her for to århundreder siden. I dag vækker navnet Amarna minder om den imponerende hovedstad – Akhet-Aton (Solens horisont – eller Soltemplet), som blev grundlagt omkring 1370 f.Kr. og dedikeret til solguden Aton (?) af farao Akhenaton. Byen døde med faraoen, templerne blev ødelagt og husene smuldrede. Resterne af tre paladser, mange templer, rigmandsvillaer, en arbejderbydel og et kunstnerværksted er blevet fundet under sandet. I denne pragtfulde hovedstad levede Akhenaton, den smukke Nefertete og Tutankhaton, som senere skiftede navn til Tutankhamon.
Amasis
(Egyptologi). Amasis (ca. 569-525 f.Kr.) var konge i 26. dynasti. Han kom på tronen efter et libysk oprør mod Apries og hans pengegriske grækere. Da Amasis blev konge, var han mere pro-græsk end hans forgængere. Historiske tekster og demotiske kilder giver et billede af en tronraner med en mærkværdig personlighed. Han elskede stærke drikke – en svaghed der nævnes i mange fortællinger – eksempelvis svigtede han vigtige statsanliggende for at deltage i en drikkekonkurrence. Et andet eksempel beskriver, hvordan den etiopiske konge udfordrede sin egyptiske kollega til at drikke havet. Han kunne imidlertid ikke forhindre udvidelsen af det overvældende persiske rige. Seks måneder efter hans død erobrede Cambyses Egypten.
Amen
(Hebræisk, egyptisk.) Amen oversættes sædvanligvis med ordene “måtte det ske”, men esoterisk betyder amen “den skjulte”. Egypterne benyttede dette ord til påkaldelse af den store mysteriegud Amon, hvorfra amen stammer. Amon (?) staves ”A-m-n” med hieroglyffer. Esoterisk set repræsenterede Amon den guddommelige vilje og hensigt (Ra) omsat til handling – "ske Din vilje".
Amenemhet
(Egyptologi). Amenemhet var navnet på fire konger i 12. dynasti (Mellemste Rige).
Amenemhet I
(Egyptologi). Amenemhet (?) I (1991-1962 f.Kr.) var visir under den sidste Mentuhotep i det 11. dynasti. Han besteg tronen efter mange år uden ledelse af landet. Egypten genopstod – ikke uden vanskeligheder – efter en lang periode med uro, og Amenemhet I måtte bruge 30 hårde år til at reorganisere dobbeltriget og genoprette kongemagtens autoritet. Hans forgænger regerede landet fra Theben (Luxor), men han flyttede hovedstaden til Lisht ved grænsen mellem Øvre- og Nedre-Egypten. Men selv tilbragte han ikke meget tid her, for han måtte først rejse rundt i Egypten for at undertrykke lokale oprørslommer. Han fordrev nomadestammerne, som havde udnyttet fordelen ved landets interne uro og havde slået sig ned i det østlige delta, som Amenemhet I herefter forstærkede. Det lykkedes ham at give landet en stærk administration. I 1971 f.Kr., da faraoen var blevet gammel og træt, udnævnte han sin søn Sesostris I til medregent, og herefter forlod han ikke paladset, men overlod kampene med Syrien, Nubien og Libyen til sin søn. Under en af disse ekspeditioner døde Sesostris’ far – muligvis som et resultat af en sammensværgelse – og familien var tæt på at miste tronen.
Amenemhet II
(Egyptologi). Amenemhet (?) II (1929-1895 f.Kr.) var Amenemhet I's sønnesøn. Dynastiet var solidt grundfæstet, da han kom til magten. Begivenhederne i hans regeringstid er uklare. Skatte fra andre lande, som er fundet i Tod-templet, bevidner kongens forbindelse til Syrien.
Amenemhet III
(Egyptologi). Amenemhet (?) III (1842-1797 f.Kr.), som efterfulgte Sesostris III herskede over et velhavende og velorganiseret land. Han dedikerede sig selv til udførelsen af imponerende arbejder, som er grundlaget for hans senere berømmelse. Han udviklede Faiyum, og her byggede han en pyramide, som græske og romerske forfattere – der beundrede ham meget - kaldte “labyrinten”. Amenemhet III blev guddommeliggjort, og totusinde år efter sin død blev han stadig tilbedt i området. Et usædvanligt tilfælde gjorde ham berømt efter døden. Hans navn “Mares” (fra hans fornavn “Nemaare”), et navn han senere blev kendt under, blev udtalt lige som navnet på søen “Karun” i Faiyum – “de to byers sø “Miwer”. De to navne blev blandet sammen til Moeris-søen, og man troede faktisk, at Amenemhet III udgravede søen og opkaldte den efter sig selv.
Amenemhet IV
(Egyptologi). Amenemhet (?) IV (1798-1790 f.Kr.). En storslået periode lakkede mod enden under denne faraos korte regeringstid, selv om det ikke har været muligt at finde en bestemt svaghed ved det hæderkronede dynasti. Det smuldrede i løbet af få år, og bevægede sig ind i en mørk periode, hvor forskellige konger kortvarigt forsøgte at vinde prestige ved at tage navnet Amenemhet, men uden held.
Amenhotep
(Egyptologi). Amenhotep er navnet på fire berømte faraoner i 18. dynasti (Ny Rige).
Amenhotep I
(Egyptologi). Amenhotep (?) I (1527-1506 f.Kr.) var søn af Amoses og Tutmosis I. Han blev begravet i Dira Abu’n-Naga i den ældste kongegrav i Theben (Luxor), og blev betragtet som en af de fire skytsånder for den thebanske nekropol. Det samme gjaldt hans moder Ahmes-Nefertari.
Amenhotep II
(Egyptologi). Amenhotep (?) II (1438-1412 f.Kr.) var søn af Tutmosis III og far til Tutmosis IV. Amenhotep II forsøgte at genvinde de asiatiske besiddelser, der var erobret af hans fader, ved nådesløst at knuse alle oprør. Han fremviste en stolthed over at være Egyptens leder, som overgik alle andre konger, for i imponerende inskriptioner pralede han af sin usædvanlige styrke. Han oplyste, at han var en fantastisk kæmper, den stærkeste til at skyde med bue, en kraftfuld roer i egen båd … etc. Denne “atletiske” konge betragtede krig som en sport, og i et enkelt tilfælde ledte han personligt et overraskelsesangreb, hvor han ene mand en hel nat holdt vagt over nogle fanger. Da Loret opdagede Amenhotep II’s grav i Kongernes dal (1889), fandt han udover kongeligt gravudstyr selve den kongelige mumie samt mumier af adskillige konger, som havde ligget skjult her siden præstekongernes tid.
Amenhotep III
(Egyptologi). Amenhotep (?) III (1402-1364 f.Kr.) var søn af Tutmosis IV. Amenhotep III har sat et markant præg på Egypten ved at bygge det smukke Luxor-tempel med den imponerende søjlekolonnade. Arkitekten bag dette tempel er den berømte Amenhotep søn af Habu. Amenhotep III stod bag fremstillingen af et overvældende antal Sekhmet-statuer (løvegudinden). Han byggede desuden det gigantiske gravtempel Kom el-Haitan på Vestbredden ved Luxor. I dag er kun de berømte Memnon-statuer tilbage. Tiye var hans elskede førstehustru og dronning. I hans regeringstid var det egyptiske imperium på sit højeste, og han havde allerede vist interesse for solguden Aton, en religiøs ide som under hans søn Akhenaton (?) skulle føre til en regulær religiøs revolution.
Amenhotep IV
(Egyptologi). Amenhotep (?) IV (1364-1347 f.Kr.) var søn af Amenhotep III (?) og dronning Tiye. Han forsøgte at revolutionere den egyptiske religion ved at gøre solguden Aton (?) til den primære guddom, og dermed kaste sig ud i et åbent opgør med det magtfulde Amon-præsteskab. Han ændrede på et tidspunkt sit navn fra Amenhotep til Akhenaton. Se også Akhenaton.
Amitabha
(Kinesisk) En kinesisk fordrejning af sanskritbetegnelsen Amrita-buddha, Gautama Buddhas “himmelske” navn, idet Amitabha (?) er den af dhyani-buddhaerne, der manifesterer sig gennem Gautama Buddha, når som helst han inkarnerer på Jorden.
Amitabha
(Kinesisk) En kinesisk fordrejning af sanskritbetegnelsen Amrita-buddha, Gautama Buddhas “himmelske” navn, idet Amitabha (?) er den af dhyani-buddhaerne, der manifesterer sig gennem Gautama Buddha, når som helst han inkarnerer på Jorden.
Amon
(Egyptologi). Amon er en egyptisk gud. Vædderen er Amons dyr, og nøgleordet for Vædderens tegn i nutidens fuldmånemeditationer giver en nøgle til forståelse, for det lyder: “Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg”. Når sjælen eller selvet træder frem og viser sig i handling, behersker sjælen personligheden ved hjælp af tænkeevnen. Amon repræsenterer derfor den sjælsinspirerede tænkning i mennesket. Amon staves “A-m-n” i hieroglyfskriften. “A-m-n” betyder “at tilsløre” eller “at skjule”. Menneskets sjæl er skjult, og det samme er de tanker, som er sjælens redskab i det fysiske menneske. Amon repræsenterer det skjulte, men han er ikke selve sjælen. Han er den sjælsinspirerede handling … eller den intelligente aktivitet. Det kristne mantra “AMEN” stammer fra “AUM” … og “AMON”. I dag bruger vi hovedsagelig dette mantra som en fysisk bekræftelse, eller måske nærmere som en religiøs formalisme uden åndelig betydning overhovedet. De esoteriske forskere fortæller, at i nutiden og fremtiden vil vi i stigende grad bruge “OM”, som er en kontrolleret tilbagetrækningslyd, der gradvis giver mennesket bevidst herredømme over formerne og mulighed for at betræde vejen tilbage til sjælen – eller Gud. OM-lyden bruges med den hensigt at ryste atomerne i det mentale, astrale og fysiske legeme løs, afkaste det uønskede stof og indbygge nyt og mere velegnet materiale i henhold til 2. stråles tiltrækningslov. Amon var også vindens og luftelementets gud. Luftelementet tolkes som mentalplanet, og vinden som bevægelser i tankestoffet – fra de fineste til de kraftigste. Vandelementet symboliserer følelserne (astrallegemet). Amon bærer en fjerkrone med to lange strudsefjer, fordi de fine fibre i strudsefjerene reagerer på den mindste bevægelse i luftelementet. Amons bevidsthed opfanger enhver bevægelse i det fineste stof på mentalplanet. Hans sceptre er hyrdestaven og plejlen. Hyrdestaven symboliserer kontrol over tænkningen. Tanken styrer følelsernes flok, på samme måde som hyrden styrer sin fåreflok. Plejlen er symbolet på kontrol over følelseslegemet. Følelserne sorterer det gode fra det dårlige, når vi vælger, hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. På samme måde skiller plejlen kærnerne fra avnerne. Amon sidder ofte på en trone. Tronen er symbolet på kontrol over det fysiske legeme og det fysiske plan. Den er udhugget i granit, som er et af de hårdeste materialer i mineralriget. Amon sidder på denne trone og viser dermed kontrollen over dette element. Tronen hviler imidlertid på vand, men i denne sammenhæng er vandelementet ikke et billede på astrallegemet men på urhavet, som det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet er skabt af. Amon bærer ofte skaberguden Khnums vædderhorn på hovedet. Legenden fortæller, at verdensægget (universet) blev anbragt i Khnum – skaberguden, der repræsenterer kræfterne i det 3. aspekt af “Det Ene Livsvæsen”. Det 3. aspekt benævnes også “aktiv intelligens”, og da menneskeheden faldt ned i avling, blev Khnum til Amon eller “den intelligente aktivitet”. Den aktive intelligens blev til den intelligente aktivitet.
Amon-kronen
(Egyptologi). Amon-kronen eller fjerkronen “ibes” forbandt “deshret” (den røde krone for Nedre-Egypten) med Benu-fuglens to fjer, som symboliserede kraften fra Heliopolis’ guder. Amon (?) var den skjulte eller usynlige gnist eller intelligens i Universet, men han var også vindens og luftelementets gud. Luftelementet tolkes som mentalplanet, og vinden som bevægelser i tankestoffet – fra de fineste til de kraftigste. Vandelementet symboliserer følelserne (astrallegemet). Luftelementet er tankens element (mentallegemets). Amon bærer en fjerkrone med to lange strudsefjer, fordi de fine fibre i strudsefjerene reagerer på den mindste bevægelse i luftelementet. Amons bevidsthed opfanger enhver bevægelse i det fineste stof på mentalplanet.
Amon-Min
(Egyptologi). Guden Min er et aspekt af guden Amon. Amon (?) repræsenterede Guds kraft i skabende manifestation, og undervisningen og indvielserne i Thebens templer koncentrerede sig naturligt om sakralcentrets bevidsthedsaspekter. Man arbejdede med de skabende kræfter, med avl i bred forstand – fra skabelse af Egypten som det perfekte rige til kønsliv og forplantning. Derfor var guden Min repræsenteret i alle templer i Theben. Al kunst og alle former for skabende virksomhed er reelt et resultat af sublimeringer af seksualenergi, mens ødelæggelsestrang og grusomhed skyldes manglende evne til at hæmme den primitive og perverse seksualitet. Min er som sagt et aspekt af Amon, og Min blev også kaldt Amon-Min. Min betyder: "Ham, som åbner skyerne", og denne symbolik er nem at fatte, idet regn betød frugtbarhed. Min afbildes sædvanligvis som en stående mand med erigeret penis. De færreste har bemærket, at Mins penis ikke er placeret på sin naturlige plads på det fysiske legeme, men ud for navlen, og indikerer følelseskontrol og anvendelse af seksualenergiens skabende kraft til højere formål. På hovedet bærer han Amons krone med to lange fjer. Det fysiske legeme er mumificeret og fikseret og kan derfor ikke anvendes. Det viser, at hans skaberevner udgår fra bevidstheden. Han anvender den skabende tanke. Mins ene arm er imidlertid fri af mumieklædningen. Den er bøjet og løftet op over hovedet. Over den løftede arm svæver plejlen – symbolet på følelseskontrol. Den løftede arm indikerer, at Min ikke symboliserer det lavere begærliv. Det er tværtimod løftet op på et højere bevidsthedsniveau. Min symboliserer derfor det sublimerede følelsesliv. Hans hud var oprindelig malet sort, og denne farvelægning indgik i et særligt tempelritual. Det var Min-ypperstepræstens opgave at skabe den særlige substans, som statuen rituelt blev malet med, for sort var frugtbarhedens farve i det gamle Egypten – sort som den frugtbare jord langs Nilens bredder. Teksterne fortæller, at Min var sort, men "udstrålede den hvide sæd". I skabelsesprocessen repræsenterede han forvandlingen af det sorte stof. Den hvide sæd (sjælsimpulsen) anbringes i det sorte stof, den spirer frem og den alkymiske proces, der løfter bevidstheden fra uvidenhed til alvidenhed, fra formørkelse til oplysning, kan begynde.
Amonet
(Egyptologi). I Karnak-templet står en Amon-statue. Gudestatuen er ud-ført med Tutankhamons ansigtstræk. Det er ikke usædvanligt, men Amons statue står sammen med en tilsvarende kvindelig version, og det er ualmindeligt. Tutankhamons navn er dog blevet fjernet fra statuerne og erstattet med hans efterfølger Horemhebs navn, og det giver en lille påmindelse om den magtkamp, der udspillede sig på Tutankhamons tid. Nogle egyptologer kalder Tutankhamon i kvindeskikkelse for “Amonet”, og mener, at der er tale om en feminin modpol til Amon. På en måde er det korrekt, men den feminine udgave af Amon (?) skal sikkert ikke opfattes som en erstatning for gudinden Mut, der som bekendt udgør den feminine modpol til Amon i den thebanske triade. Det bekræftes af, at “Amonet” ikke forekommer hverken før eller senere i Egyptens historie. Meget tyder på, at der er tale om en reminiscens fra Aton-kulten, men omsat til Amon-kultens symbolik. Der er muligvis tale om et overgangsfænomen. Man ønskede at forlade Aton-religionens ligeværdighedsprincip, hvor farao Akhenaton (?) fremstillede sig selv som androgyn (?) for dermed at tilkendegive, at alle mennesker er sjæle, og at der bag kønnenes dualitet er et enhedsprincip. Man ønskede at vende tilbage til den traditionelle Amon-symbolik. Vi møder samme ide i den græske mytologi i Hermes og Afrodite, der i en syntese smeltede sammen i hermafroditten – det ukønnede eller androgyne princip.
AMORC
AMORC er en forkortelse for “Ancient Mystical Order of Rosicrucian” og navnet på Rosenkreuzordenen. Ordenen er opstået i det gamle Egypten under farao Akhenaton. Medlemmerne indvies i de egyptiske mysterier gennem ritualer og mysteriespil i stil med frimureriet, og de har tavshedspligt om den viden, der dermed opnås.
|
Amrita
(Sanskrit). Amrita er gudernes ambrosiske drik eller føde, som giver udødelighed. Det var en livseliksir, der kærnedes ud af mælkehavet som en af de “fjorten dyrebare ting” i den puraniske allegori. Amrita er et gammelt vendisk udtryk for den hellige soma-saft, der benyttes i tempelmysterierne.
Amrita-Buddha
(Sanskrit). Se Amitabha.
Amulet
(Egyptologi). Amuletter rummede magisk kraft i det gamle Egypten. I forbindelse med mumificeringen placerede Anubis-præsterne amuletter i mumiebandagen for at beskytte den afdødes fysisk/æteriske legeme. Amuletterne var figurer udført i guld, bronze, sten, glas og fajance. Her er det ikke muligt at give en komplet liste over de mange figurer, deres symbolik og funktioner (ofte var de forsynet med kraftord, mantraer og sætninger fra Dødebogen og fra bogen om balsameringsritualer). En samlet kollektion af disse amuletter ville fylde butiksvinduet i en mellemstor forretning, og de repræsenterede den egyptiske religion med guder, gudinder, hellige dyr og symboler. Eftersom egypterne havde kendskab til amuletternes metafysiske kræfter, smykkede de sig med symboler på disse kræfter … gudeansigter, udjat (hjertet), djed-søjlen, Khepera (skarabæen) etc. De blev derfor ikke alene benyttet ved begravelser, men også i hverdagslivet.
Anagami
(Sanskrit). Anagaminen er ”den, der ikke vender tilbage”, og disciplen kaldes sådan, fordi et menneske – der har nået dette høje trin – skulle kunne nå frem til næste udviklingstrin i løbet af den inkarnation, der i øjeblikket leves. Når dette menneske udfører sit daglige arbejde, åbenbares alle mulighederne for at gøre fremskridt, for de er resultatet af at være i fuld besiddelse af mentalplanets ubeskrivelige evner. Når dette menneske om natten forlader sin fysiske krop, træder det igen ind i den gådefulde udvidede buddhiske bevidsthed.
Anahata chakra
(Sanskrit). Anahata er yoga-lærens betegnelse for det 4. chakra (den 12-bladede lotus), hvis center befinder sig i rygsøjlen i hjerteområdet.
Analogi
Analogi er loven om modsvarigheder. Det er denne lov, der henvises til i det hermetiske aksiom med ordene: "som foroven, således også forneden, som i det store, således også i det små, som i det ydre, således også i det indre". Denne lov er udtryk for Gud i mennesket.
Ananda
(Sanskrit). Ananda betyder “salighed”, lykke, glæde, ekstase. Ananda er også navnet på Gautama Buddhas yndlingsdiscipel. Se også Sat-chit-ananda.
Ananda-Maya-Kosha
(Sanskrit). Ananda-maya-kosha er “salighedslegemet”, som er det legeme, der benyttes på det buddhiske plan. I upanishaderne kaldes det bl.a. også for “sollegemet”.
Ananta
(Sanskrit) Grænseløs, uendelig, evig.
Anareta
Anareta er betegnelsen for påvirkningerne fra Saturn og Mars. I astrologien betragtes de som “anaretiske” idet de skaber spændinger og kriser. Anareta betyder derfor livsødelæggende.
Androgyn
Betyder “tvekønnet”. Oprindeligt var mennesket tvekønnet, men som følge af evolutionen spaltedes menneskeheden i to køn, men vil igen vende tilbage til den oprindelige androgyne tilstand. Åndsvidenskaben betragter derfor de to køn som midlertidige af natur.
Angaraka
(Sanskrit). Angaraka betyder “ildstjerne”, som er identisk med planeten Mars.
Anicca
(Sanskrit) Anicca betyder "natur".
Anima Mundi
Anima Mundi, Verdenssjælen eller Alaya (?) er livets subjektive side – den usynlige bevidsthed i alle naturens former. Anima Mundi er den sansende faktor i selve substansen og betegner derfor den bevidsthed, kvalitet eller reaktionsevne, som enhver form er i besiddelse af. Den er derfor Anima Mundi, Verdenssjælen, den universelle sjæl eller buddhi betragtet som et kosmisk princip. Anima Mundi svarer til atma (?) og atma-buddhi (?) hos mennesket. I nogen sammenhænge er Anima Mundi identisk med mulaprakriti, som er roden til alle ting. Det er den guddommelige essens, der gennemtrænger og beliver alt fra det mindste atom (?) til mennesker, planeter, solsystemer, galakser etc.
Animisme
(Latin). Er sammensat af “anima” (sjæl) og “isme”. Animisme er troen på, at alt har en sjæl. Alle fænomener har derfor sin oprindelse i sjælen og ikke i ydre årsager. Animismen er derfor i modsætning til spiritismen, som hævder, at åndelige kræfter uden for mennesket ligeledes må tages i betragtning i forbindelse med esoteriske fænomener. Animisme er desuden betegnelsen for dyrkelse af forfædrenes ånder.
Ankh
(Egyptologi). Ankh er “det egyptiske kors” – Crux ansata (Latin). Det er livets og udødelighedens symbol. Symbolet er hieroglyffen for “liv” i betydningen “evigt liv”, mens ordet “ankh” betyder “nøgle”. Ankh-korset kaldes derfor “livets nøgle”. Det er skabt ved at anbringe cirklen (evighedens symbol) på korset (stoffets eller menneskets symbol). Korsets T-form stammer fra det egyptiske Tau: (gudinden Isis) eller det endnu ældre Tat.
Anna-Maya-Kosha
(Sanskrit). Anna-maya-kosha er “handlingslegemet”. Det er vedantinernes betegnelse for det grove fysiske legeme. Se også Principper.
Antahkarana
(Sanskrit). – eller antaskarana – betyder “broen”, “regnbuebroen” eller forbindelsesleddet mellem højere og lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden. Ordet benyttes også i andre betydninger i de filosofiske skoler, men dette er åndsvidenskabens definition. Antahkaranaen opbygges af bevidsthed og respons på højere åndelige energier.
Antar
(Sanskrit). Antar betyder indre eller intern.
Antar dhauti
(Sanskrit). Antar (?) dhauti er betegnelsen for indre rensningsteknikker (shat-marma) i yoga.
Antar kumbhaka
(Sanskrit). Antar (?) kumbhaka betyder indre tilbageholdelse af åndedrættet. Det er et stadie i pranayama, hvor vejret holdes efter indånding.
Antar mouna
(Sanskrit). Antar (?) mouna betyder indre stilhed og er en meditationsteknik.
Antediluviansk
(Latin: Diluvium + ante). Antediluviansk er betegnelsen for oversvømmelse fra før Syndfloden.
Antigamin
(Sanskrit). En antigamin er “et væsen, der ikke længere skal genfødes i begærets verden”. Det er et trin på indvielsesvejen, der går forud for arhat-stadiet.
Antipartikel
En partikel, som har modsatte egenskaber i sammenligning med de kendte partikler. Tyder eventuelt på eksistensen af antistof.
Antologi
Antologi (græsk) er en samling af udvalgte digte eller litteraturprøver på én eller flere forfatteres arbejde.
Antropogoni
Antropogoni er videnskaben om menneskets opståen og afstamning.
Antroposofi
Ordet antroposofi kommer af de græske ord "anthropos" (menneske) og "sofia" (visdom), altså ”menneske-visdom” eller viden om mennesket. Det er en åndelig bevægelse grundlagt af Rudolf Steiner (1861-1925). Ifølge antroposofien er mennesket er del af en trindelt verden, hvor der kan opnås stadig højere sjælelige evner.
Anubhava
(Sanskrit). Anubhava betyder erfaring eller virkeliggørelse.
Anubis
(Egyptologi). (Græsk). Den egyptiske gud Anubis hed oprindeligt Anpu på egyptisk. Den præst, der havde ansvaret for neofytternes mange prøver og eksaminationer, var Anubis-præsten. Han repræsenterede guden Anubis – en meget gammel gudeskikkelse, der blev afbilledet med sjakalhoved. Døden er også en indvielse, og da det var Anubis’ opgave at vise den afdøde vejen til livet på den anden side af døden, var det også ham, der førte neofytten over indvielsens tærskel til et nyt liv som indviet. Han var derfor symbol på slutningen og begyndelsen. Slutningen på det fysiske liv og begyndelsen på livet i den ikke-fysiske verden. Eller slutningen på et stadie i menneskelivet og begyndelsen på det andet liv. Anubis er født efter foreningen mellem Isis’ søster Nephthys og Osiris, men i legenden bliver Anubis Isis’ trofaste følgesvend og beskytter. Sammen med Isis danner Anubis stjernebilledet Sirius. Når Orion (som egypterne identificerede med Osiris) stiger op over den sydlige horisont, følges han af Sirius (som egypterne identificerede med hustruen Isis), som følges tæt af Hundestjernen (som egypterne sammenlignede med Anubis). Anubis er derfor "Hundestjernen", der markerer hjertet i det store stjernebillede "Canis Major". Denne hund symboliserer "stifinderen", eller "den, der viser vejen". Han er derfor andet aspekt af Thoth eller Tahuti, som er "budbringer" – altså den der kender vejen. Thoth er Verdenslæreren og sjælens vejleder på indvielsesvejen, mens Anubis er den der tester sjælen undervejs. Anubis’ tal er 9, og igen ser vi et symbol, der rummer begyndelsen og slutningen, for 9-tallet markerer slutningen på talrækken og begyndelsen på den næste talrække på et højere niveau. Eftersom Anubis er ansvarlig for overgangen fra én bevidsthedstilstand til en anden, er det naturligt, at det er Anubis, der er balsamerernes overhoved. Legenderne siger, at det var ham, der balsamerede Osiris’ døde legeme, og han var derfor den første, der udførte en balsamering. Det var også Anubis, der vogtede vægten i "Amenti" – "dommens hal". Han aflæste vægten, hvor den afdødes hjerte (bevidsthed) blev vejet på den ene vægtskål mod retfærdighedens hvide fjer på den anden, og det var alene Anubis’ dom, der var afgørende. Hverken Osiris eller andre i dommens hal kunne blande sig eller ændre afgørelsen. Anubis var født af Nephthys, som er søster til Isis. Anubis var Isis’ trofaste vagthund, nærmere bestemt i de usynlige verdener, som symboliseres af Nephthys og i den synlige verden symboliseret af Isis. Anubis var forbindelsen og overgangen mellem den synlige og den usynlige verden – mellem Isis og Nephthys. Anubis var desuden skytsgud for psykiatere og for læger, der udfører bedøvelse. Under bedøvelse forlader bevidstheden det fysiske legeme, og igen understreges Anubis’ rolle som bindeled mellem to tilstande. Han var også skytsgud for enhver, der søger efter tabte ting. Det skal ikke kun forstås bogstaveligt, men også i overført betydning, for det gjaldt navnlig den tabte forbindelse til det åndelige. Anubis er både den, der viser vejen, og den der giver adgang til vejen. De store mysterier befandt sig derfor i hans varetægt. Anubis’ lære var i natur hemmelig og blev kun stillet til rådighed for de, der søgte indvielse.
Anuket
(Egyptologi). Anuket er en egyptisk gudinde, som var skaberguden Khnums medhustru. Hun var gudinde for katarakten ved Egyptens sydlige grænse, hvor hendes hovedhelligdom fandtes på øen Seheil. Hun afbildes normalt som en kvinde, der bærer en hovedklædning bestående af fjer, som kunne stamme fra røde papegøjer. Grækerne identificerede hende med Hestia, gudinden for arnestedet. Man ved ikke, om de røde fjer stammer fra papegøjer, men alligevel har det givet anledning til en teori, der går ud på, at egypterne havde importeret gudinden Anuket fra afrikanske stammers gudelære. Når vi ved, hvor omhyggeligt de gamle egyptere udviklede deres gudesymboler, lyder det usandsynligt, at de i dette tilfælde skulle have valgt en nem løsning ved at låne et symbol fra en anden kultur med en helt anden religiøs symbolik. Måske er det vigtigere at fokusere på fjerenes farve, for rød var åndens og ildelementets farve i det gamle Egypten, og Anuket var 1. aspekt i Khnums gudindetriade. For at forstå, at stoffet også i sig selv er opdelt i de tre aspekter, der svarer til ånd, sjæl og legeme, må vi huske, at materien er selvreproducerende. Hvis vi klipper en rose af en rosenbusk, skal der ikke ske en befrugtning, før en ny gren kan vokse ud og bære en ny rose. Materien reproducerer en ny rose ved egen kraft. Det er årsagen til, at man i åndsvidenskaben siger, at devariget (som er identisk med gudinderne) både opbygger stoffet og er selve stoffet. Anukets røde fjerkrone viser blot at hun udgør den øverste position og funktion i den skabende triade af gudinder knyttet til guden Khnum. Men selv om hun kan skabe former ved egen kraft, følger hun ikke sin egen vilje, men opfanger konstant den guddommelige vilje, som strømmer fra skaberguden Khnum. Fjerene er et flot symbol på denne lydhørhed over for de guddommelige impulser, for fjerenes fibre opfanger og reagerer på selv de blideste vindpust – og i dette tilfælde kommer de fra “nordenvinden”, som er Khnum. Se også Khnum.
Anuloma
(Pali). Anuloma betyder ”direkte orden” eller ”rækkefølge”. Det skal forstås sådan, at opnåelsen af Anuloma er en naturlig følge af tilegnelsen af de tre egenskaber – Manodvaravajjana, Parikamma og Upacharo. Det er det stadie, hvor man får et intenst ønske om frigørelse fra det fysiske liv og forening med det højeste. Hinduerne betegner denne egenskab som mumukshatva. Se også Manodvaravajjana, Parikamma og Upacharo.
Anupadaka
(Sanskrit). Anupadaka er “det, hvori endnu intet legeme er dannet”. Det er det næsthøjeste plan i solsystemet – det monadiske plan eller åndens plan. Sammen med “atma”, som er det højeste trin i menneskets udvikling, danner det en treenighed for guddommelig skabelse. Adi-Anupadaka-Atmaska skaber og opretholder solsystemet. De tre aspekter i Solens væsen kaldes også vilje, visdom og virksomhed.
Apis
(Egyptologi). Apis er på egyptisk hapi-ankh – “den levende døde” eller Osiris inkarneret i den hellige hvide tyr. Egypterne tilbad ikke selve tyren men et symbol på Osiris – på samme måde som de kristne betragter lammet som symbol på Kristus. Apis er den hellige tyr, som første gang blev fundet af Mariette i Serapeums gravlabyrint ved Sakkara. Apis-tyren har en historie, der er lige så lang som selve den egyptiske civilisation, og Apis-kulten blev først afviklet i forbindelse med kristendommens fremmarch. I århundredernes løb antog det oprindelige esoteriske begreb mange former. Apis-tyrens kult var knyttet til Memphis og skaberguden Ptah og repræsenterede hans lavere aspekt – den guddommelige vilje eller hensigt manifesteret i stoffet. Den hvide Apis-tyr bærer solskiven (symbolet på solguden Ra eller ånden) mellem sine horn og viser dermed livet, som er sænket ned i materiens duale verden. Apis er på denne måde forenet med Ra – det lavere og det højere er forenet. Apis smeltede som sagt også sammen med Osiris, som symboliserede ånden, der genopstod fra graven.
Apokryf
(Græsk: Apokryfos) Apokryf betyder "hemmelig" eller "skjult". Apokryfisk er betegnelsen på de skrifter, der er blevet fjernet fra Gamle og Ny Testamente som ”uheldige” eller i hvert fald ligegyldige i teologisk henseende. Nogle apokryfe bøger har dog fået deres plads selv i nyere bibeludgaver, selvom de ikke sidestilles med de kanoniske skrifter − de hellige bøger til brug under gudstjenesten − mens andre og størsteparten er forsvundet ud af Bibelen.
Apollonius af Tyana
Apollonius af Tyana var en ny-pythagoræisk filosof. Han levede i første århundrede efter Kristus og blev kendt for sin lære og sine magiske evner. På en af sine mange rejser blev han i Indien indviet i mysterielæren. Han grundlagde en skole i Ephesos. Ifølge åndsvidenskaben er han en tidligere inkarnation af mesteren Jesus.
Apopis
Apopis var en dæmonisk slange af gigantisk størrelse, som forstyrrede den kosmiske orden ved at angribe solbarken hver morgen og hver aften. Evigt besejret, men også evigt genfødt, var han uforgængelig og et fast element i den kosmiske orden. Apopis var den trussel, der udfordrede de kræfter, der forsøgte at skabe balance. Mange hellige skrifter beretter om angrebene fra Apopis og om hans nederlag. I templerne udførte man hemmelige ritualer, som havde til formål at paralysere angrebene fra dette monster på det tidspunkt, hvor solskiven steg op over horisonten. Apopis identificeres ofte med guden Seth.
Apparition
Apparition betyder "fremtræden". I åndsvidenskaben henviser apparition til en visuel oplevelse af en diskarneret eller nulevende person, som ikke er fysisk til stede.
Apport
Ifølge åndsvidenskaben kan fysisk stof påvirkes og dermed opløses i dets finere og mere subtile bestanddele og føres op på et metafysisk plan. Herefter kan stoffets atomer igen samles og manifesteres på det fysiske plan – muligvis på et andet sted. Apport-fænomenet kendes inden for spiritismen, hvor genstande pludseligt daler ned i en kreds af mennesker. Kraften formidles som regel af et medium.
Aquarius
(Latin). Zodiakens 11. tegn og stjernebilledet Vandbæreren.
Arahat
(Sanskrit). Det samme som Arhat.
Aranyaka
(Sanskrit). Aranyaka er hellige eremitter eller eneboere, der i det gamle Indien trak sig tilbage til junglen og levede i skoven, hvor de til sidst blev yogier. Aranyaka er også navnet på en del af vedaerne.
Ardha
(Sanskrit). Ardha betyder halv.
Ardha dhanurasana
(Sanskrit). Ardha (?) dhanurasana er en halvbøjet yogastilling, der kaldes halvmånestillingen.
Ardha matsyendrasana
(Sanskrit). Ardha (?) matsyendrasana er en yogastilling med halv vridning af rygraden. Stillingen kaldes ”rygradsdrejningen”.
Ardha padmasana
(Sanskrit). Ardha (?) padmasana er betegnelsen for en halv lotusstilling (yoga).
Arhan
(Sanskrit). Det samme som Arhat.
Arhat
(Sanskrit) Arhat eller arahat, arhan, rahat etc. betyder “den værdige” – “den der har gjort sig fortjent”. En arhat har taget fjerde indvielse, som er korsfæstelsen eller opofrelsen. En arhat er et menneske, der har gået den højeste og rigtigste “vej” og derved frigjort sig for reinkarnation.
Arier
(Sanskrit). “Ary” er sanskrit og betyder "den ædle". "Ary" er navnet på den ariske race eller den 5. rodrace (vores), hvis første underrace er hinduerne. Europæerne tilhører hovedsageligt rodracens 5. og 4. underracer, “teutonerne” og “kelterne”. De nulevende semitter (jøderne) er en blandet sidegren. Den ariske race skal udvikle tænkeevnen. Den er ikke begrænset til nogen bestemt race, men er summen af alle mennesker, som udvikler mental bevidsthed, og disse mennesker findes i alle racer over alt på kloden. Se også Rodrace.
Aries
(Latin). Zodiakens 1. tegn og stjernebilledet Vædderen.
Arjuna
(Sanskrit). Udtales Ardjuna. “Den hvide”. Shri Krishnas discipel og ven, der omtales i Mahabarata, og som Shri Krishna underviser i de “diar”, der er samlede i Bhagavad-Gita. Arjuna er krigshelten, som Krishna underviser på slagmarken før det store slag mellem Solens og Månens sønner.
Ark
Enhver ark, hvad enten det var hos mexicanerne, egypterne, hinduerne, kaldæerne, grækerne eller jøderne (pagtens ark), var symbol på “naturens moderskød”. Den egyptiske bark var forbilledet for jødernes Pagtens Ark og var næsten identisk i udseende – eksempelvis med vingede skikkelser (den vingede Isis) på låget.
Arkadier
4. rodraces 6. underrace i den atlantiske kultur. Denne underrace havde sin storhedstid efter katastrofen ca. 200.000 år før vor tidsregning, hvor racen kæmpede og til sidst udkonkurrerede den 5. atlantiske underrace – semitterne.
Arkanum
(Latin: Arcanum). Ordet stammer fra “arca”, som betyder “ark” eller “kiste”. Arkanum betegner noget hemmeligt – navnlig i betydningen et lægemiddel, som består af hemmelige ingredienser. Arkanum var desuden alkymisternes betegnelse for det hemmelige middel, der skulle anvendes til skabelse af guld. Tinktur, De Vises Sten, Quinta Essentia, Magisterium etc. er synonymer for arkanum.
Arketype
En arketype er en oprindelig model, der ligger til grund for skabelse af alt andet. Der findes arketyper i mentalt stof, som ligger til grund for de forskellige fysiske former. De er ikke egentlige modeller, da der er tale om belivede former eller skabende støbeforme, som skaber former, der ligner dem selv.
Armageddon
Armageddon eller Harmaggedon/Har Megiddo er en lokalitet i Nordisrael, hvor det endelige slag mellem godt og ondt engang skal stå iflg. Johannes Åbenbaring.
Aromaterapi
Aromaterapi er betegnelsen for brugen af bestemte olier til terapeutiske formål. Olierne er udvundet af planter, og olierne siges at have en kraftig og positiv virkning på både krop og sind. Æteriske olier er en kraftfuld, aromatisk substans, der findes i små kirtler enten uden på eller inde i rødder, blade, blomster eller frugt. Olien udvindes af træer, buske, blomster og urter overalt på Jorden, og hver olie har sin egen unikke kemiske sammensætning. Det er kombinationen af de helbredende elementer, der giver hver olie sin kvalitet og evne til at helbrede. De æteriske olier er meget flygtige, hvilket vil sige at de hurtigt fordamper, hvis de udsættes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigøres små partikler, der straks forbinder sig med luften. Æteriske olier er organiske sammensætninger med en kompliceret kemisk struktur. Aromaterapi har været anvendt i århundreder.
Artha
(Sanskrit). Artha betyder "arbejde" − "rigdom".
Arupa
(Sanskrit). Arupa betyder “uden form” eller “formløs” – i modsætning til rupa, som betyder form eller legeme. Betegnelsen arupa benyttes om den højeste afdeling af mentalplanet (kausalplanet) og endnu højere planer.
Aruparaga
(Sanskrit). Aruparaga er betegnelsen for ønsket om et liv frigjort fra formens verden – det vil sige ønsket om en tilværelse på de højeste og formløse planer af mentalplanet (kausalplanet eller sjælsplanet) eller på det endnu højere buddhiske plan. Dette ønske er imidlertid udtryk for selviskhed, da det indebærer ønsket om en højere og mindre sanselig form for egoisme, og denne selviskhed skal også afkastes ligesom de lavere former for selviskhed.
Arvelighed
Arvelighed i åndsvidenskabelig forstand er primært summen af de fysiske, følelsesmæssige og mentale egenskaber, som et menneske har med sig fra tidligere liv. Mellem inkarnationerne opbevares arvelige tendenser i de permanente atomer og de aktiveres, når sjælen nedsænker livstråden til mentalplanet, astralplanet og det fysisk-æteriske plan og samler stof fra disse planer til legemer. Se også permanente atom.
Aryadeva
(Sanskrit). Aryadeva er den ene af de tre store buddhistiske lærere, der kaldes “buddhismens tre sole”. Se også Gautama Buddha.
Aryasangha
(Sanskrit). Aryasangha er en af de tre store buddhistiske lærere og reformatorer, der kaldes “buddhismens tre sole”. Han levede ifølge traditionen ca. 1.000 år efter herren Buddha og skal være død i Rjagriha ca. 150 år gammel. Se også Gautama Buddha.
Aryavarta
(Sanskrit). Aryavarta er “ariernes land” – det vil sige det nordlige Indien.
Asamprajnata
(Sanskrit) Asamprajnata betyder, at man ikke har et objekt, der kan trække sindet væk fra dets midtpunkt.
Asana
(Sanskrit). Asana betyder yogastilling eller ubevægelig stilling – også kaldet yoga-asana. Det er en afbalanceret stilling, der muliggør en rolig energigennemstrømning i specifikke områder af det fysiske legeme og i sindet.
Asekha
(Pali). Buddhistisk betegnelse for den, der har opnået nirvanisk bevidsthed – dvs. det menneske, der har passeret den 5. store indvielse. Asekha er det samme som hinduernes jivanmukta.
Aser
(Oldnordisk) Aserne er de øverste guder i den gamle nordiske gudelære, “luftguder”. Deres attributter har alle på en eller anden måde relation til lufteelementet. Aserne er derfor mentale guder. En anden gudegruppe var Vanerne, der stod i forbindelse med vandene og derfor var astrale guder.
Asgård
(Oldnordisk) Asgård er Asernes hjem. Asgård lå højere end lysalfernes og vanernes hjem, men på samme plan som Jotunheim – de onde og troldkyndige Jætters hjem, som guderne konstant lå i strid med. Det er sandsynligt, at Asgårds guder er de samme som de indiske suraer, mens jætterne er asuraerne, eftersom disse to grupper symboliserer naturens stridende kræfter. Det er de opbyggende og nedbrydende kræfter, som begge er lige guddommelige og nødvendige. Derfor ligger Asgård og Jotunheim på samme plan. De svarer til de græske guder og titaner.
Ashram
(Sanskrit). En ashram er ofte betegnelsen for en hellig bygning, et kloster, en skole eller en eneboerbolig. Enhver sekt i Indien har sine ashramer. Men reelt er en ashram et subjektivt åndeligt center, hvor en mester samler sine disciple og aspiranter. En ashram er derfor et center af energi i Hierarkiets gruppeliv, og et redskab til inspiration i verden.
Ashrama
(Sanskrit). Ordet ashrama henviser i yogatraditionen til et sted, hvor mennesker lever sammen i overensstemmelse med yogatraditionen. Ashrama er desuden betegnelsen for et livsstadie.
Ashtanga yoga
(Sanskrit). Ashtanga yoga er betegnelsen for yogaens ottefoldige vej, som den blev beskrevet af Patanjali: yama, niyama, asana, pranayama, pratyahara, dharana, dhyana, samadhi.
Ashwini mudra
(Sanskrit). Ashwini mudra er en yogaøvelse, hvor endetarmens lukkemuskel trækkes sammen for at danne en energilås i dette område.
Askese
Askese er afkald, selvfornægtelse eller selvpålagt disciplin. Askese betyder egentlig "øvelse". Det var ofte munke, der øvede sig i at undgå at lade sig lokke af verdens fristelser.
Asklepios-staven
Asklepios-staven tilhørte lægeguden Asklepios. Staven ender i en gral eller skål, og omkring staven snor en slange sig. Slangen samler symbolsk den helbredende lægekunst og den helbredende medicin i skålen. Slangen repræsenterer den helbredende energi og de magiske helbredende evner på godt og ondt. At slanger altid har været symboler på visdom og klogskab fremgår også af Merkurstaven, idet Merkur som sagt er identisk med visdommens gud Thoth, Hermes, Hermes Trismegistos etc. Slangen har altid været symbolet på mesteren, hans udødelighed og hans guddommelige kundskab. Med sin stav viser Merkur de afdødes sjæle vej til efterlivet. Oldtidens folkeslag − med en enkelt undtagelse – viste stor ærbødighed for dette symbol. Undtagelsen er de kristne, som foretrak at glemme Moses’ “kobberslange” − ja endda den anerkendelse af “slangens” store visdom og klogskab, der ligger i Jesu egne ord: “Vær vise som slanger” (i den danske bibeloversættelse står der “snilde”), selvom det er indlysende, at der er stor forskel på at være vis og at være snild eller snu. Se også Hermesstaven.
Asmita
(Sanskrit) Asmita betyder jeg-følelse.
Asoka
Asoka er en indisk konge (272-231 f.Kr.), der gik over til buddhismen. Han betragtes som Buddhismens "Konstantin den Store". Ifølge nogle legender oprettede han et mægtigt fredsrige med barmhjertighed og vegetarisme. I andre udlægninger præsenteres han som brutal og hensynsløs.
Aspirant
En aspirant er et søgende menneske, der stræber efter at nå et højere bevidsthedstrin. Denne bestræbelse kræver tiltagende kontrol over tænkeevnen samt ren motivering og handling. Se også Aspiration.
Aspiration
Aspiration er søgen efter viden om sjælen eller stræben mod noget højere. Aspiration kommer før inspiration. Aspiration er et inderligt eller brændende ønske og beslutsomhed, som fjerner dårlige egenskaber i personligheden. Det er en af følelseslivets vigtigste evner, og den betragtes som en af sjælens psykiske evner. Aspiration får mennesket til at overskride sine lavere selviske behov for et højere uselvisk mål. Aspiration er det følelsesmæssige brændstof, som muliggør at aspiranten (der stræber mod det åndelige) evner at målrette sine bestræbelser og nå sine mål. Ofte er aspirationen rettet mod et idealbillede af en eller anden egenskab.
Astral
I åndsvidenskaben benyttes ordet "astral" om stof på et højere svingningsniveau end fysisk/æterisk stof. Svingninger i dette stof oplever vi som følelser, begær og lidenskaber. Astral betyder “stjerneagtig”, og betegnelsen benyttes ofte overfladisk til at betegne alle arter af stof, der er for fint til at opfattes med de fysiske sanser, men i den åndsvidenskabelige terminologi benyttes betegnelsen astral alene om stoffet på det plan, astralplanet, der ligger nærmest over det fysiske plan. Det astrale stof er derfor stoffet på det sjette bevidsthedsplan, der vibrerer en frekvens lavere end stoffet på tankens plan og en frekvens højere end det fysiske/æteriske.
Astralgalomanti
Astralgalomanti er en oldgammel (muligvis græsk) metode til spådomskunst, hvor man kastede terninger og anvendte terningernes tal til forudsigelser.
Astralhylster
Et astralhylster er et astrallegeme, som ånden har forladt, men i stedet for at lade det gå i opløsning, holder ånden partiklerne samlede. Efter en kortere eller længere periode vil astralhylsteret dog gå i opløsning i overensstemmelse med naturlovene.
Astrallegeme
Astrallegemet er en del af personligheden. Astrallegemet eller følelseslegemet befinder sig på astralplanet, følelsernes bevidsthedsplan eller det emotionelle plan. Det er menneskers, dyrs og planters følelseslegeme – dvs. det legeme, som bevidstheden udtrykker sig igennem på astralplanet, og som omsættes til impulser, som hjernebevidstheden registrerer som følelser. Astrallegemet hedder på sanskrit kama-rupa, der er følelses- eller begærlegemet, fordi både følelser og begær hører hjemme på dette plan. Astrallegemet er det redskab, hvormed sjælen udtrykker og oplever følelser, emotioner og begær. Det er også det ubevidste område i mennesket, som de fleste psykologer forsøger at bearbejde og heale. Astrallegemet overlever det fysiske legemes død, og livet fortsættes i astrallegemet på astralplanet, indtil astrallegemet dør, og livet går videre opad eller indad. Under søvnen fungerer de fleste mere udviklede mennesker nogenlunde bevidst i astrallegemet, men bringer kun forholdsvis sjældent erindring igennem til den fysiske dagsbevisthed og når det sker, er det som regel kun i form af forvirrede drømme. Ved en stadig forædling af tanker og følelser, kan astrallegemet bringes under kontrol, og der indbygges finere stof, som er mere modtagelig for sjælens impulser.
Astrallys
Astrallyset er betegnelsen for Jordens astrale aura. Ordet astrallys benyttes mest som synonym for astralplanet, men er egentlig nærmest det samme som lysæteren.
Astralplan
Astralplanet er det subjektive bevidsthedsplan eller -felt, som vores astrallegeme (?) (følelseslegeme) befinder sig i. Det er det sjette af syv bevidsthedsplaner, som vores virkelighed består af. Det er planet, der ligger nærmest over det fysiske, og som ikke kan opfattes med de fysiske sanser, men alene ved hjælp af clairvoyance. Astralplanet er menneskehedens kollektive ubevidste. Her findes summen af menneskehedens følelsesliv, herunder følelsesmæssige begær, ønsker og behov. Alt, hvad menneskeheden har følt og forestillet sig, eksisterer på dette plan, som mægtige astrale billeder og svingninger, der påvirker de mennesker, der giver sig hen til disse typer af følelser. Det individuelle følelsesliv består af stof fra dette mægtige bevidsthedsplan. I inkarnationsprocessen skaber sjælen sit astrallegeme af stof fra astralplanet. Det er til dette plan, at sjælen først trækker sig tilbage, når det forlader det fysiske legeme i dødsprocessen. Derfor finder man også diskarnerede sjæle på dette plan, der enten venter på at inkarnere, arbejder som hjælpere eller skal videre til mental- og sjælsplanet (kausalplanet), når begærene er udlevede. Det er også her vi opholder os under søvnen. Astralplanet kaldes også for blændværkets verden. Det er for eksempel meget svært at skelne mellem de levende sjæle, der opholder sig her, og de tankebilleder af sjæle, som er skabt af alle de mennesker, der har tænkt på disse sjæle, mens de levede og efter deres død. Hele astralplanet kan opfattes som Jordens astrallegeme. På sanskrit kaldes astralplanet for kama-loka … begærverdenen. Denne verden er i konstant bevægelse med skift i farve og form på grund af følende væseners konstant skiftende emotioner.
Astralprojektion
Astralprojektion er betegnelse for astrallegemet, der forlader det fysiske legeme for at træde ind på astralplanet.
Astralrejse
Astralrejse eller astralvandring er et udtryk der bruges for tilstande, hvor bevidstheden befinder sig uden for det fysiske legeme i et andet legeme i en højere dimension, som kaldes astralplanet. Se også Astralplanet.
Astrologi
Den åndsvidenskabelige videnskab om himmellegemernes indvirkning på Jorden og menneskene. Vistnok opstået og udviklet til fuldkommenhed i Egypten. Astronomien har udviklet sig af astrologien og ikke omvendt. Den sande astrologi er den dag i dag esoterisk.
Asuraer
(Sanskrit). Eksoterisk er asuraer elementaler, dæmoner og onde kræfter, men esoterisk er asuraer oprindeligt det stik modsatte. I den ældste del af Rig-veda er Asuraer guddommelige og åndelige, mens suraerne, der nu regnes for guderne, er lavere guddomme – devaer, som står i forbindelse med Solen, Stirya.
Asuramaya
(Sanskrit). Asuramaya er en atlantisk astronom, magiker og troldmand, hvis beregninger endnu benyttes af hinduernes astronomer.
Atavisme
(Latin). Atavisme stammer fra atavus, der betyder ’forfader’ eller ’stamfader’. Det hentyder til et begreb for en egenskab, der fandtes hos en slægtning flere generationer tilbage, der viser sig igen. Visse atavistiske træk kan forklares genetisk som enten recessive eller dominerende træk med ufuldstændig gennemslagskraft (penetrans). Atavisme har også været brugt bl.a. i negativ betydning i eugenik og politik, om ”tilbageskridt” i evolutionen, f.eks. som argument for, at nogle folkeslag står på et lavere stadie end andre.
Atef-kronen
(Egyptologi). Atef-kronen er gudekronen. Atef-kronen var en del af den hvide krone for Øvre-Egypten (”Hedjet”), med fjer og Amons vædderhorn, som repræsenterede kongens thebanske slægt. ”Ureret” var en krone med gudinden Maats to fjer og en solskive, som repræsenterede gudernes gennemstrømmende lys og kraft, som via faraoen skulle forankres i form af lov og orden.
Ateisme
Ateisme er betegnelsen for et materialistisk livssyn, hvor årsagerne til alle fænomener alene skal findes i den fysiske verden. Ateismen afviser højere eller metafysiske principper og højere væsener, indre bevidsthedsplaner eller højere bevidsthedstilstande.
Ateist
En ateist er et menneske, der ikke tror på Gud, eller at der er en højere styrelse bag universets skabelse og verdens begivenheder. Psykologisk set er ateisme (?) også en tro, nemlig troen på en gudløs tilværelse, som derfor styres af andre kræfter – f.eks. egoisme, naturlovene etc. De fleste ateister er derfor reelt agnostikere.
Atharvan
(Sanskrit) Atharvan er en ildpræst inden for vedareligionen.
Atharvaveda
(Sanskrit) Atharvaveda er den fjerde veda - en samling af 20 bøger med 700 hymner med tilsammen ca. 6.000 vers. Det er ritualer i den private sfære. Kaldes også Brahmaveda.
Atlantis
(Græsk). Atlantis er et kontinent, som ifølge åndsvidenskaben strakte sig langs Europas og Afrikas nuværende vestkyst gennem det nuværende Atlanterhav til Mellemamerika. Dette kontinent er nu, som følge af flere naturkatastrofer, forsvundet i Atlanterhavet. Atlantis var hjemsted for den 4. rodrace. Den sidste rest deraf, øen Poseidonis, der omtales af Platon i Timæos, sank i havet for 11-12.000 år siden samtidig med, at Alperne hævede sig. Den store katastrofe, der ødelagde størsteparten af kontinentet, fandt sted for ca. 850.000 år siden.
Atma
(Sanskrit). Atma er den universelle ånd, den guddommelige monade. Atma eller åndelig vilje og hensigt er sjælens højeste aspekt.
Atma-Buddhi
Se atma-buddhi-manas.
Atma-Buddhi-Manas
(Sanskrit). Atma (?) er det højeste princip i menneskeudviklingen, og er betegnelsen for åndens (monadens) viljes-styring. Atma iklæder sig buddhi, som igen er forbundet med højere manas. Da højere manas (sjæls- eller kausallegemet) hos mennesket er uadskilleligt forbunden med buddhi, og da buddhi er atmas legeme, er det egentlig formålsløst at tale om dem enkeltvis. Atma-buddhi-manas er det åndelige menneske eller det samlede udtryk for ånden (monaden), der spejler sit viljesaspekt som atma, sit kærligheds-visdomsaspekt som buddhi og sit handlingsaspekt som manas. De betegnes også undertiden – lidt uheldigt – som ånden, den åndelige sjæl og den menneskelige sjæl.
Atman
(Sanskrit). Atman er Selvet i betydningen ånden. Atman er et evigt princip, der er frigjort, fuldkomment og uforanderligt, og som skaber og anvender sjælen, sindet og legemerne. Atman er det upersonlige jeg, som af mangel på indsigt er bundet til genfødslerne. Er identisk med brahman, den kosmiske upersonlige væren. Det er den manglende erkendelse af denne enhed, der ifølge upanishaderne binder til genfødsel.
Atom
(Græsk). Atom betyder “det udelelige”. I den almindelige videnskabelige betydning er atomet den mindste del, som et såkaldt grundstof kan deles i. Naturvidenskaben er nu nået til at erkende atomerne som centre for energi eller elektrisk kraft, som afgiver energi, varme og udstråling. Åndsvidenskaben er enig, men går videre, idet den siger, at atomerne er levende og bevidste centre – en lille vibrerende verden, og inden for atomets indflydelsessfære eksisterer andre livsformer. Det fysiske uratom, som naturvidenskaben endnu ikke kender, er det fysiske plans syvende underplans atom – det atom som alt fysisk er opbygget af – den yderste grænse for objektiviteten på det fysiske plan. Det kan ved en kompliceret proces spaltes i astrale atomer, som igen kan spaltes i mentale atomer etc., for hvert plan i vores system har sit eget unikke uratom, som alle planets former er opbygget af. Og sådan fortsætter det, indtil vi når det kosmiske atom.
Aton
(Egyptologi). Aton er en egyptisk solgud. Det var den legendariske farao Amenhotep (?) IV, som senere ændrede navn til Akhenaton, der indførte Aton-kulten. Akhenaton (?) er en af historiens mest fascinerende personligheder. Hans regeringsperiode på kun 17 år (1364-1347 f.Kr.) lå i slutningen af det 18. dynasti. Alt liv er betinget af Solen. Derfor har de gamle egyptere i årtusinder æret Solen i forskellige former og under adskillige navne. Ra er solgud. Osiris er solgud. Amon (?) blev på et tidspunkt ophøjet til solgud og blev Amon-Ra. Men mest markant var Akhenatons forsøg på at indføre tilbedelse af Sollogos i form af Aton. Det var imidlertid ikke en ny Aton-tilbedelse, Akhenaton skabte. Aton i skikkelse af solskiven var kendt i historisk tid siden 5. dynasti i Nedre-Egypten, hvor man finder Aton-symbolet i pyramiderne fra 5. dynasti i Sakkara. Faktisk stammer Aton-symbolet ifølge åndsvidenskaben helt tilbage fra Atlantis. Akhenaton kaldes verdens første monoteist, men det er ikke korrekt. Monoteismen har altid eksisteret i den egyptiske kultur, og Akhenaton accepterede reelt de øvrige egyptiske guder, men han ønskede at få verden til at forstå, at de var indeholdt i og aspekter af “Det Ene Livsvæsen”. Aton vises som en lysende solskive med lange solstråler. Hver stråle ender i en kærtegnende hånd. En af hænderne holder et ankh-kors – symbolet på liv. Aton blev betragtet og respekteret som et levende og bevidst væsen. I virkeligheden er solguden Aton en variant af skaberguden Atum, som er symbol på “Det Ene Livsvæsen”. Deraf kan vi se, at Akhenaton ønskede at fokusere bevidstheden mod skabelsens virkelige ophav. Det korrupte præsteskab have i tidernes løb fordrejet den oprindelige rene esoteriske lære i en sådan grad, at den var blevet til overtro, og religionen blev misbrugt til at erhverve rigdom og magt til præsterne. Han flyttede fokuspunktet fra Theben (sakralcentret) til Hermopolis (hovedstaden “Akhetaton”) i hjertecentret af det egyptiske tempellandskab. Akhenaton regerede i 17 år, men han nåede at fejre sit 30 års regeringsjubilæum, fordi han som – ene af alle faraoner – regnede sin regeringsperiode fra sin fødsel. Måske døde han af sygdom. Sandsynligvis blev han myrdet. Man ved det ikke. Men få år efter hans død sad feltherren Horemheb på tronen som Amon-troens fuldstændige genopretter.
Atum
(Egyptologi). Atum er en egyptisk skabergud. Atum er bygherren eller bygmesteren. I “Den Hemmelige Lære” forklarer H.P. Blavatsky, at “Det Ene Livsvæsen” rummer muligheden for alle former, og disse impulser til former skabes og reproduceres i detaljer af bygmesteren. Atum repræsenterer universet før skabelsen. Han er én og udelt … men i sig rummer Atum evnen til manifestation gennem tre aspekter af sin egen natur. Nøjagtig som den treenige Gud i kristendommen … nøjagtig som i alle de store religioner. Et sted kaldes han “Den store ham-hende”. Denne sammensmeltning af det maskuline og det feminine viser klart, at han er hævet over enhver form for adskillelse. I den esoteriske lære ville man kalde Atum for guddommens 1. aspekt eller 1. Logos, som er “liv eller kraft”. Liv og kraft er energi, som ikke er det samme som manifestation. Viljen til at manifestere er ikke det samme som selve manifestationen. Lige som elektrisk strøm kræver en ledning for at komme til udtryk, kommer livet eller kraften kun til udtryk gennem en form. Navnet “Atum” betyder desuden “Alt og Intet”. Før universet blev til, var der intet, men dette intet rummede alt. Atum symboliserer dette intet, der er alt, og alt det, der kan skabes ud af intet. Derfor er han også “Den Fuldkomne”. Atum er “Væren”, men da han er alt, er han også “Ikke-væren”. Alle disse navne og betegnelser viser klart, at Atum symboliserer en guddom, der er hævet over tilsynekomst. Han er ikke manifesteret – det er ham, der manifesterer. Atum-legenden beretter da også, at før skabelsen befandt Atum sig som ren ånd – altså stadig uden form – i Nun (urhavet), og … “Atum skabte sig selv, og han manifesterede alt skabt ud af sig selv”. “Evighedens slange” (slangen, der bider sig selv i halen) er også et symbol på Atum. Når man forestiller sig, at denne slange, der danner en cirkel, gradvis sluger sig selv, vil cirklen blive mindre og mindre – og til slut vil den smelte sammen i et punkt og helt forsvinde. Når filmen køres den modsatte vej, vil vi først se et hvidt lærred. Der er ingenting – ligesom før universets skabelse. Langsomt toner et punkt frem. Det er den første årsag eller den første begyndelse. Efterhånden vokser slangen ud af munden på slangehovedet, og cirklen skabes – universets afgrænsning er markeret. Universet er skabt. En anden tolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen skjules bag slangens hoved. Den danner derfor en spiral, og rummer derfor både symbolikken om universets grænse og om universets cykliske udvikling. Ifølge Atum-legenden tog Atum først form som denne slange, der kom til syne i Nuns urhav. Herefter tog han form som et menneske, men legenden fortæller, at han ved verdens ende igen tager form som en slange og vender tilbage til Nun. Se også Ptah og Khnum.
Augoeides
(Græsk). I den orfiske og neoplatoniske filosofi er Augoeides betegnelsen for sjælslegemet eller kausallegemet. Det er det samme som Paulus’ “åndelige legeme”.
AUM
(Sanskrit). – eller OM. AUM eller OM aktiverer energi. "Den, der lever ifølge AUM-lyden, kender sig selv. Den, der lever og intonerer OM, kender sin broder. Den, der kender LYDEN, kender alt." (Alice A. Bailey: Esoterisk Healing, s. 131). AUM er det helligste af alle ord i Indien og Tibet. AMEN (?) er afledt af AUM. OM er den form, der hovedsageligt benyttes i Tibet. AUM benyttes mest i Indien. AUM er et symbol på evigheden og treenigheden – i folketroen betegner de tre bogstaver de tre vedaer og desuden de tre store guder, A (?) = Agni, V = Varuna og M = Maruts – eller ild, vand og luft. Esoterisk er det bl.a. den “tredobbelte ild” (den højere triade) i mennesket og universet. Ifølge Paramahansa Yogananda kommer lydens uendelige kræfter fra skabelsens ord AUM − den kosmiske vibrationskraft bag alle atomenergier. Et hvilket som helst ord, der udtales med klar forståelse og dyb koncentration, har evnen til at materialisere sig. Gentagelsen af inspirerende ord, hvad enten de siges højt eller i det stille, er beskrevet i psykoterapeutiske systemer. Hemmeligheden ligger i evnen til at løfte sindets vibrationsfrekvens.
Aura
(Græsk). En strålekrans fra finere legemer, der skabes af et energifelt, som omgiver menneskets fysiske legeme. Auraen er menneskets forskellige indre eller finere legemer – det æteriske, astrale og mentale legeme, som vibrerer med forskellige hastigheder og frekvenser. De gennemtrænger alle det fysiske legeme og strækker sig ud over dette ... det æteriske en kvart tomme, det astrale længere og det mentale og kausale endnu længere. Det område, der strækker sig ud over det fysiske legeme, kalder man sædvanligvis "aura". Man kan også sige, at aura er en betegnelse for den … 1) energimæssige udstråling som sjælen, mentallegemet og astrallegemet samlet set udstråler, når disse kræfter og energier mødes i det æteriske legemes centre. 2) De selvstændige udstrålinger, som hvert legeme udsender, og som fortolkes af clairvoyante som farver og tankeformer. Kun æterlegemet kan lejlighedsvis ses med det fysiske øje som en svagt lysende, gråviolet tåge, der strækker sig et par tommer uden for det fysiske legeme. Skarpheden er afhængig af menneskets sundhedstilstand. Æterlegemet kaldes derfor også sundhedsauraen. Den øvrige del af auraen, hvis omfang og farver afhænger af menneskets udviklingsgrad, kan kun ses af clairvoyante, da den ikke tilhører det fysiske plan.
Auralæsning
Analyse af auraens farve, form, tæthed og sammensætning til bl.a. diagnosticering. Analysen kan kun foretages af clairvoyante.
Automatisme
Automatisme er betegnelsen for bevægelser eller aktiviteter, som et menneske udfører uden bevidsthed – for eksempel søvngængeri, automatskrift (?) etc. Se også Automatskrift.
Automatskrift
Automatskrift forekommer når et menneske er i stand til at skrive uden selv at kontrollere nedskrivningen. Forekommer eksempelvis i trancetilstand.
Autoskopi
Autoskopi er betegnelsen for en ud-af-kroppen oplevelse, hvor et menneske iagttager sit fysiske legeme fra et punkt uden for sig selv.
Autosomnambulisme
(Latin: Somnus = søvn + ambulare = at gå omkring). Autosomnambulisme er derfor søvngængeri. Autosomnambulisme betegner desuden et menneske, som ved brug af sin egen vilje bringer sig i en somnambul tilstand for at udvikle clairvoyance. Ofte benyttes fysiske hjælpemidler som for eksempel røgelse, spejlblanke genstande etc.
Autosuggestion
(Latin). Suggestio = suggererende påvirkning, hvilket vil sige at psykisk påvirkning af et andet menneske. Autosuggestion er en suggestiv evne, som virker tilbage på personen. Autosuggestionens kraft kan være så stor, at den synligt påvirker det fysiske legeme – eksempelvis stigmatisering. Autosuggestion er i virkeligheden en stærk koncentration, som aktiverer mentale kræfter. I en mildere form anvendes autosuggestion til at styre sig selv mod et bestemt mål.
Avadhoot
(Sanskrit). Avadhoot er en oplyst person, der har opnået en særlig åndelig bevidsthedstilstand. Bruges af Ananda (?) Marga m.fl.
Avalokitesvara
(Sanskrit). Avalokitesvara eller Avalokiteshvara er egentlig det samme som 2. Logos eller Padmapani. Betegnelsen benyttes også om det højere selv. I nordbuddhismen er Avalokitesvara syntesen af de syv dhyani-buddhaer og derfor den første buddha – Logos. Avalokitesvara er navnet på en vigtig bodhisattva. Kendes ikke i hinayana, men er væsentlig i mahayana uden for Indien (etym: Den, der ser ned [fra himlen]). En frelser og beskytterskikkelse. Universets herre og skaber. I Kina er Avalokitesvara identificeret med Guan-yin, Kuan Yin og i Japan med Kwannon, Kannoh − lokale frugtbarhedsguder. Avalokitesvara er inkarneret i Dalai Lama. Se også Ishvara.
Avatar
(Sanskrit). Avatar er en befriet sjæl – en “gudesøn”, der er fri for enhver binding til de lavere verdener. Ordet stammer fra "Ava", som betyder "ned"). Avatar betyder derfor “nedstigning” (i kødet), for avataren stiger ned (inkarnerer) for at manifestere et aspekt af det guddommelige på det fysiske plan. Der er tale om en inkarnation på Jorden af et guddommeligt eller højtstående åndeligt væsen, der stiger ned for at vejlede menneskerne gennem sin lære og sit eksempel. De store religionsstiftere betragtes som avatarer. En avatar beholder i en sådan inkarnation alle sine guddommelige evner og kræfter. Shri Krishna var en avatar af Vishnu. Dalai Lama betragtes som en avatar af Avalokiteshvara, og Teshu Lama som en af Tzon-kha-pa eller Amitabha.
Avichi
(Sanskrit). Avichi eller avitchi. Avichi er intet mindre end et “helvede”. Men avichi er ikke et sted, men en tilstand af smerte eller pinsel, der kan indtræde såvel efter døden som i det fysiske liv. I den forstand er avichi modsætningen til devachan.
Avidya
(Sanskrit). Avidya er “uvidenhed” eller ”forkert viden” … og modsætningen til Vidya som er visdom eller kundskab. Avidya er den uvidenhed, der stammer fra og skabes af sansernes illusion.
Axinomanti
Axinomanti betyder “øksespådom”, hvor en økse blev slået i et rundt stykke træ, som herefter blev bragt i ligevægt. Bevægelserne kunne bruges til spådom. Aristofanes og Plinius omtaler axinomanti.
|
