Babu
Babu betyder "hr." og anbringes efter bengalske navne - ikke foran som i Vesten.
Bahir
(Sanskrit). Bahir betyder ydre eller udvendig.
Bahir kumbhaka
(Sanskrit). Bahir (?) kumbhaka er en betegnelse for tilbageholdelse af åndedrættet i en yogaøvelse. Bahir kumbhaka er et stadie i yogaøvelsen pranayama, hvor vejret holdes efter udånding.
Bahiranga trataka
(Sanskrit). Bahiranga trataka er et yogaudtryk, der betegner koncentreret opmærksomhed på et ydre objekt som eksempelvis flammen på et stearinlys.
Baldur
(Oldnordisk) Baldur er “den lyse gud” – “den hellige” – “den som alene er uden synd”. Han er lysets og det godes gud i den nordiske gudelære. han er solguden, der genopstår hvert forår som Vali, forårssolen, der også kaldes Baldurs broder, som hævner hans drab. Baldur er desuden en personifikation af dagen og lyset, der dræbes af Hødur den blinde (“mørkets hersker”), som er personifikationen af natten og mørket. Baldurs hustru er Nanna, der personificerer foråret og daggryet.
Bandha
(Sanskrit). Bandha er en yogastilling, hvor organer og muskler trækkes sammen for at skabe en energilås i et specifikt område af legemet. Muskelsammentrækningen holdes et lille stykke tid.
Bankelyde
Bankelyde er paranormale akustiske lyde, der ligner fysiske bankelyde, men som opstår uden fysisk påvirkning. Disse lyde kan optages på bånd. Bankelyde opleves ofte i forbindelse med poltergejster. Evnen til at høre bankelyde er ikke identiske med clairaudience, som er evnen til at høre metafysiske lyde.
Barbelo-gnostiker
Barbelo-gnostikerne var i middelalderen en sekt, der dyrkede satanisme. De praktiserede den såkaldte “sorte messe”, som bestod af ritualer, hvor sektens medlemmer påkaldte de onde magter.
Bardo
Bardo er tilstanden mellem død og genfødelse hvor den afdødes skæbne afgøres. Her bestemmes det, om man opnår Nirvana eller skal genfødes til et nyt liv.
Barhishader
(Sanskrit). Barhishader er en klasse af månepitrierne. Esoterisk er det pitrier, der projicerede deres æteriske skygger eller chhayaer. De var pro-totyper for de første menneskeracers fysiske legemer.
Bastet
(Egyptologi) Bastet er navnet på en kattelignende gudinde. Bastet er en gammel guddom, der kendes fra 2. dynasti, men sandsynligvis er hun endnu ældre. Hendes navn staves også Bast og Ubasti. Tamkatten Bastet er en blidere version af løvegudinden Sekhmet. Sekhmet symboliserer kundalinikraften – den psykiske energi i ethvert menneske. Men desuden er kundalinikraften stoffets iboende kraft. Sekhmet fremstilles som både en brutal og hensynsløs gudinde og en styrkende og helbredende healingsgudinde. Kundalinikraften er en voldsom kraft, som kan være totalt ødelæggende, hvis den er ude af kontrol. Et uudviklet menneske vil ikke kunne kontrollere den enorme psykiske kraft, og resultatet er ofte katastrofalt. Modsat er det en kolossal kreativ, dynamisk og forvandlende kraft, der kan løfte mennesket fra den animale natur til overmenneskelige højder. Når kundalinikraften er under kontrol, er den en positiv kraft og en tro ledsager på udviklingsvejen. Når Sekhmet – den utæmmede kundalinikraft – kommer under kontrol forvandles hun til Bastet – den milde og tamme tempelkat, der dog stadig har kattens selvstændige natur. Via Bastet skabes der kontakt mellem Sekhmet og løvegudinden Tefnut – kundalinikraftens åndelige aspekt.
Basti
(Sanskrit). Basti er en tarmrensningsteknik (shakarma) – en slags yoga-lavement.
Begravelseskult
(Egyptologi). Hvis man ser på antallet af grave, der har overlevet ødelæggelse, og på deres rigdom af udsmykninger såvel som deres overflod af tekster, er det indlysende, at egypterne brugte mere tid på problemer og opgaver, der ventede dem i efterlivet end noget andet folk i oldtiden. Men vi bør være forsigtige med at tolke meningen med denne skik, der kom til udtryk i den opmærksomhed, man investerede i både den afdøde og i begravelsesceremonierne, der fortsatte længe efter selve begravelsen. Det var ikke frygt for døden, der inspirerede til handlingerne. Egypterne betragtede det fysiske liv som et naturligt trin på vejen til en anden form for liv i andre legemer på indre eksistensplaner. Afdøde egyptere levede videre i et andet og usynligt legeme, men de kunne kontaktes i mastabaerne. Det er årsagen til den store betydning, man tillagde begravelseskulten, der kom til udtryk i begravelsesceremonierne. En egypter indrettede sin egen grav efter eget ønske og økonomi, og en ka-præst blev ansat til at fortsætte ritualerne efter ejerens fysiske død. Men det er usandsynligt, at egypterne troede, at den afdøde levede videre i graven i sit mumificerede legeme, sådan som forskerne påstår.
Begravelsesskik
(Egyptologi). En egyptisk begravelse bestod af flere faser. I første fase sørgede den afdødes familie og husstand omkring den afdødes båre, og her spillede professionelle grædekoner en vigtig rolle. Når en egypter døde, var der både glæde og sorg i familien. Man glædede sig over, at den afdøde havde afsluttet et nyt afsnit i sin uddannelse i livets skole og nu kunne gå gennem dødens indvielse beriget med livets erfaringer. Men man følte også sorg over at skulle skilles fra et nært familiemedlem, selvom adskillelsen kun var fysisk. Dilemmaet mellem glæde og sorg løste egypterne ved at leje grædekoner, som skulle klage og jamre højlydt, slå sig for brystet, smøre sand og snavs i ansigtet og flå tøjet i stykker … på familiens vegne. Familien kunne koncentrere sig om den festlige side af ritualet, som omfattede et festligt måltid. Skikken med at mumificere den afdødes fysiske legeme medførte, at der var en lang periode mellem selve døden og den endelige begravelse, og det skabte naturligt to faser i begravelsesritualet. I den første fase forlod den afdøde sit jordiske hjem i kisten fulgt at venner og slægtninge. Eftersom den afdøde blev identificeret med Osiris – dødens og opstandelsens gud – skulle to kvindelige pårørende personificere Osiris’ hustru og hendes søster, gudinderne Isis og Nephthys. Følget gik til Nilen, hvor den afdøde blev ført i procession til en bark og sejlet til “Dødens hus”. Her blev legemet balsameret, og når det var udført, blev mumien overdraget til familien. Først herefter kunne den anden procession begynde. Det krævede 70 dage at gennemføre en mumificering efter forskrifterne, og kun faraoner og adelsmænd havde råd til den fulde mumificering. Almindelige mennesker måtte nøjes med en mindre kompliceret og væsentlig billigere mumificering. I de 70 dage, hvor mumificeringen foregik, forberedte man gravudstyret, udarbejdede dekorationer og fremstillede de forskellige kister og en sarkofag. Den afdøde blev anbragt i mindst én trækiste, men ofte i flere, der kunne anbringes inden i hinanden. De blev anbragt i selve stensarkofagen. Hvis det var en kongelig mumie, blev de mumieformede kister anbragt i guldbelagte skrin, som var placeret inden i hinanden. Indvoldene blev anbragt i beholdere, der blev kaldt kanopekrukker. Nu kunne næste fase i den lange ceremoni begynde. Under ledelse af begravelsespræsterne blev mumien igen båret i procession til Nilen og sejlet fra østbredden til vestbredden – til “de dødes land”. Før mumien blev sænket ned i det underjordiske mumiekammer, blev den omfavnet af ypperstepræsten. Herefter blev den lagt foran ka-statuen i mastabaen for at tilkendegive forbindelsen mellem det fysiske legeme og den afdødes statue. Der blev slagtet offerkvæg, og kødet blev tilberedt til et begravelsesmåltid. Sangere og dansere bød den afdøde velkommen til vestens hellige land, hvor den afdøde på de indre planer skulle føres til “Dommens hal”, stilles over for de 42 dommere, dømmes og herefter gennemgå forskellige faser i en transformationsproces, der afsluttedes med den afdødes genfødsel til efterlivet. I årene efter begravelsen kunne de efterladte således bevare kontakten til den afdøde og regelmæssigt udføre bestemte ritualer i mastabaen.
Begærelementaler
1) Kama-devaer er de naturånder, der står for opbygningen af dyrenes og menneskenes astrallegemer. 2) Selve den astralelementale essens, der indgår i menneskets astrallegeme. Da den i sin udvikling er på den involutionære vej, søger begærelementalen så stærke og grove vibrationer som muligt. Den frister derfor mennesket til grove og negative følelser, og kan derfor være en indre “frister”.
Begærlegeme
Se astrallegemet.
Belomanti
Belomanti er betegnelsen for en speciel spådomskunst, som i oldtiden blev praktiseret ved hjælp af bue og pil. Tolkningen var knyttet til afskydningen af pilene.
Ben-Ben-stenen
Esoterisk egyptologi: Se Benu.
Benares-talen
Benares-talen er den første tale Siddharta Gautama Buddha (?) holdt, efter at han var blevet en oplyst. Han oplyste, at der i livet er to yderligheder, man bør undgå: Et liv i begærtilfredsstillelse og et liv i forsagelse. Endvidere fortalte han om igangsætning af lærens hjul med "middelvejen, den ædle ottefoldige vej og de fire ædle sandheder", om lidelsen, om lidelsens ophav, om lidelsens ophør og om vejen til lidelsens ophør. "Lidelse er: fødsel, ældning, sygdom, død, forening med ukært og adskillelse fra kært." "Den ottefoldige vej er: ret anskuelse, ret tanke, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret omtanke, ret koncentration." Det er begæret efter sanselig nydelse og eksistens, der fører til genfødsel.
Benu
(Egyptologi). En af Egyptens skabelseslegender beretter om en tid, hvor Egypten var totalt oversvømmet. En prægtig fugl svævede over de uendelige vande (urhavet). Fuglens navn var “Benu” eller “Boinu”, og dette navn er roden til grækernes Phoenix eller Fønix. Lige som Solen eller livslyset – som Benu-fuglen symboliserede – havde Benu-fuglen skabt sig selv i urhavets tåger, og – ligesom Solen – herskede den over en 30-års cyklus og fornyelsesritualerne (de faraoniske Heb-Sed-ritualer). Benu-fuglen var i sandhed vandenes konge. Legenden fortæller, at fuglen svævede over urhavet (kaos), mens den søgte et sted, hvor den kunne slå sig ned. Endelig fik den øje på toppen af en pyramide, der stak op af vandet. Den landede på topstenen og udstødte et højt skrig, der skabte alt, som er. Og hermed blev også tiden skabt. Symbolikken er sandsynligvis hentet fra en virkelig hændelse, fra dengang Egypten blev totalt oversvømmet i forbindelse med, at hovedlandet sank i havet ved den anden store Atlantis-katastrofe (Bibelens syndflod). Fra åndsvidenskabens kilder hører vi, at Egypten blev totalt oversvømmet, og det eneste, der stak op af vandet, var toppen af de to store pyramider. I forhold til den egyptiske civilisation kan det opfattes som tidernes begyndelse … eller Egyptens fødsel eller genfødsel i urhavet. I det første morgengry rejste Benu-fuglen sig af vandene på samme måde som Solen havde gjort det ved det første morgengry. Denne egyptiske Benu-fugl var derfor nært knyttet til den mystiske pyramideformede topsten – Benu-stenen (?) – som man har fundet i adskillige grave. Genopstandelsessymbolikken knyttede desuden Benu-fuglen til dødens og genopstandelsens gud Osiris.
Benu-stenen
(Egyptologi). Se Benu.
Bes
(Egyptologi). Bes er en besynderlig guddom – en grinende, håret, tykmavet dværg med en kappe af løveskind. Mange opfatter Bes som uhyggelig, men i Egypten blev han betragtet som en hyggelig og sjov fyr, der beskyttede mod negative indflydelser. Denne pudsige lille pygmælignende gud er et lavere aspekt af gudinden Hathor. Han repræsenterer principielt det samme som Hathor, bare på et lavere og særdeles menneskeligt niveau. Lige som Hathor repræsenterer han glæden, dansen og musikken, men han er desuden vinens og søvnens gud. Han symboliserer det glade, festende, spisende, drikkende og dansende menneske, som ofte ender med at falde i søvn beruset af vin, dans og sang.
Besættelse
Et almindeligt begreb i åndsvidenskaben. Besættelse forekommer, når et diskarneret menneske under visse betingelser overtager kontrollen over et inkarneret menneskets fysiske legeme. Menneskets personlighed skubbes derved i baggrunden. Besættelse kan ske i forbindelse med spiritistiske trancer, men her sker besættelsen frivillig. Mediet må opgive sin egen personlighed under trancen.
Bevidsthed
Ifølge åndsvidenskaben skabes bevidsthed ikke i hjernen. Menneskets bevidsthed skabes af en indre eller højere instans i mennesket, og når mennesket fungerer i sit fysiske legeme, anvendes hjernen som modtager af bevidsthedsimpulser. Når impulserne modtages af hjernen, tolker mennesket dem som tanker og følelser. Man kan derfor sammenligne hjernen med en radio. Der indgår tre aspekter i enhver sanse- eller bevidsthedsproces: 1. Den, der opfatter. 2. Selve opfattelsen. 3. Det, der opfattes.
Bevidsthedsplaner
Åndsvidenskaben beskriver virkeligheden som syv bevidsthedsplaner, hvor det fysiske plan er det sidste og tætteste stofplan. Da det store liv, vi kalder Gud, skabte disse bevidstheds- eller eksistensplaner, forgik det inde fra og ud, eller oppe fra og ned om man vil. Derfor er alle eksistensplanerne udtryk for liv og ånd. H.P. Blavatsky sagde, at: “Stof er ånd i sit laveste aspekt, mens ånd er udtryk for stof i sit højeste aspekt”. Ånden skabte planerne med den hensigt at udvikle kærlighed og visdom til fuldkommenhed. Alle sjæle deltager i denne udviklingsproces. Når de inkarnerer og forædler deres karakter, forædler de samtidig de planer af bevidsthed, de arbejder på. Forædling af følelseslivet er for eksempel med til at forædle (hæve vibrationerne) på det kollektive astralplan osv.
Bevidsthedsudvidelse
Åndsvidenskaben oplyser, at formålet med evolutionen er udvikling af bevidstheden og ikke udvikling af formen. Målet for ethvert menneske er allestedsnærværelse og alvidenhed, og midlet er disciplinering af levemåden, erhvervelse af erfaringer gennem reinkarnation samt esoterisk skoling. Alt, hvad der kan erkendes, eksisterer allerede i et fuldkomment univers, og bevidsthedsudvidelse betyder, at bevidstheden ekspanderes, sådan at den gradvis kommer til at omfatte stadig mere af det, som allerede er.
Bhadrasana
(Sanskrit). Bhadrasana er en yogaøvelse, der strækker muskler og sener på lårenes inderside. Bhadrasana betyder den ædle stilling.
Bhagavad Purana
Bhagavad Purana er et indisk helligskrift.
Bhagavad-Gita
(Sanskrit). Bhagavad-Gita er et afsnit af det store hinduistiske epos “Mahabarata” (den store krig). Det er et af Indiens smukkeste åndelige digte. Bhagavad-Gita betyder “Herrens Sang” eller “Den Helliges Sang”. Den består af en dialog i 18 samtaler mellem Krishna (Vishnus avatar, Ishvara, det højere selv), der her optræder som vognstyrer, og disciplen Arjuna, hærføreren (“den hvide”, mennesket eller det lavere selv). Den indeholder den højeste etiske undervisning, der findes i hinduernes hellige skrifter, og måske den højeste, der overhovedet er skrevet. Den er på en gang en historisk beretning og en overordentlig esoterisk afhandling, der – lige som alle andre hellige skrifter – kræver syv nøgler for at kunne læses og forstås i sin fulde betydning. I Alice A. Baileys bøger råder den tibetanske mester Djwhal Khul sine elever til at studere alle verdensreligionernes skrifter, men hævder, at kun tre er nødvendige: Det Nye Testamente, Bhagavad Gita og Patanjalis Yoga Sutras. Og Mahatma Gandhi skrev: "Den, som vil meditere over Gita, vil hente frisk glæde og ny mening fra den hver dag. Der er ikke en eneste åndelig knude, som Gita ikke kan løse".
Bhajans
(Sanskrit) Bhajans er rytmiske sange brugt i forbindelse med religiøs hengivelse (bhakti) eller tilbedelse med en meget enkel tekst.
Bhakta
(Sanskrit). Et menneske, der praktiserer Bhakti-yoga.
Bhakti
(Sanskrit). Bhakti er kærlighed eller hengivenhed. Der er tale om den højeste hengivenhed, idet disciplen forsøger at rendyrke kærlighedsfølelsen ved at søge Gud i alle ting og ethvert væsen. Bhakti-yoga (?) er en yogagren, hvor yoga udøves gennem følelserne (hengivelse). At praktisere bhakti-yoga er at udføre sine opgaver og ansvar som en hengiven handling. Bhakti marga – se marga.
Bhakti-marga
(Sanskrit) Bhakti-marga er vejen til frelse gennem bhakti, nådevejen. (Veda-religionen har karma-marga, frelse gennem handlinger) (Upanishaderne har jnana-marga, frelse gennem kundskab, erkendelse).
Bhakti-yoga
(Sanskrit). Det menneske, der praktiserer bhakti (?) yoga, forsøger at opnå forening med Gud gennem hengivenhed og kærlighed til Gud. Bhakti-yoga er en yoga-gren, hvor der anvendes teknikker, som har til formål, at der opnås højere bevidsthed (?) gennem hengivenhed og kærlighed. Efterhånden som mennesket udviklede sig og begyndte at komme over den første fysiske fokusering, opstod to nye yogasystemer. Det var i den atlantiske periode. Først kom Laya-yoga – "centrenes yoga" – der frembragte en stabilisering af det æteriske legeme og af menneskenes centre samt udviklede følelsesnaturen. Senere blev bhakti-yoga, der udsprang af udviklingen af det emotionelle eller astrale legeme, forbundet med laya-yoga, og dermed var grundlaget lagt for den mysticisme og hengivenhed, som har været drivkraften for den nutidige menneskehed. Bhakti-yoga er "hengivenhedens yoga". Bhakti-yoga giver det enkelte menneske mulighed for at transformere den emotionelle natur ved at vende følelserne mod sjælen, og så at sige gå uden om tænkeevnen. Bhakti-yoga er dermed fundamentet for mysticismens kærlighed og opofrelse til Gud, som har kendetegnet helgener og mystikere i de seneste totusinde år. At kunne give sig hen til livet og gøre det man ønsker – uden eftertanke eller tvivl – det er bhakti. Alle handlinger er, som de er. Alle tanker tillades. Det er i overensstemmelse med helheden, man er del af. Der er stadig mennesker, der har behov for bhakti-yoga. Det gælder mennesker, der overvejende lever gennem deres begær og besiddelser – eksempelvis ved konstant at ville erobre det modsatte køn eller anskaffe fysiske ejendele. Sakralcentret dominerer. Det samme gælder, når et menneske overvejende lever gennem sine emotioner – eksempelvis ved at opsøger situationer, hvor det får nye oplevelser, føler sig godt tilpas og modtager positiv respons. Solar plexus centret dominerer.
Bhastrika pranayama
(Sanskrit). Bhastrika pranayama er en 'blæsebælgs'-åndedræteøvelse i hvilken åndedrættet rytmisk presses ind og ud gennem næsen i lige store mængder i lighed med luften i en blæsebælg.
Bhavagga
(Sanskrit). Bhavagga betyder ”fuldbyrdelse”, og ordet hentyder til den periode, hvor resultatet af udviklingsprocessen er kulmineret. Aspiranten kan nu på tilfredsstillende måde udføre de opgaver, som følger med dette trin, og aspiranten har fået sikkert fodfæste på dette niveau.
Bhikku
Se Bhikshu.
Bhikshu
(Sanskrit). En bhikshu hedder på pali bhikkhu. En bhikshu er en “tiggerdiscipel”. Det var oprindeligt betegnelsen for Gautama Buddhas første disciple, men nu er det fællesbetegnelse for buddhistiske tiggermunke.
Bhramari pranayama
(Sanskrit). Bhramari pranayama er en åndedrætsøvelse, i hvilken der skabes en blød 'humlebi'-lyd i udåndingen for at stimulere ajna-centret(pandecentret).
Bhujangasana
(Sanskrit). Bhujangasana er betegnelsen for en yogaøvelse, der kaldes ”slangestillingen” eller ”kobraen”.
Bhumi
(Sanskrit). Jorden – også kaldet Prithivi.
Bhuta
(Sanskrit) Bhuta er de fem elementer – jord, vand, luft, ild og æter.
Bibelen
I alle religioner har mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud skulle have sagt, og herefter har de omdannet disse såkaldte sandheder til dogmer og doktriner. Efterfølgende har de påtvunget de uvidende masser deres egen tolkning under påstand om, at det er Guds egne ord. Teologi er udelukkende et udtryk for, hvad mennesker tror, Gud mener. Religionen er ikke et problem i sig selv og har aldrig været det. Problemet har altid været de mennesker eller organisationer, som forsøger at belære i religion, og som påstår, at de repræsenterer det åndelige liv – endda det eneste ægte åndelige liv. Det er en almindelig antagelse blandt kristne og jøder, at teksterne i Bibelen er “Guds ord”. Det er imidlertid en illusion. Bibelen er ikke alene skrevet af mennesker – den er også gentagne gange omskrevet af mennesker. Gud har aldrig selv skrevet et eneste ord – heller ikke på Moses’ stentavler. Guds kommunikation med menneskeheden har altid krævet en stedfortræder (for eksempel profeter), og kvaliteten af budskabet har altid været betinget af mellemleddets udviklingsniveau. Jøderne foretog omfattende og afgørende omskrivninger især i perioden 600-400 f.Kr. Her ændrede man navnlig informationerne om Moses, der herefter blev opfattet som jøde og ikke egypter, hvilket utvivlsomt var hensigten. Da jøderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det især Ezra, deres ledende præst, der redigerede i Bibelen. Ezra tilføjede materiale fra nyere bøger og slægtsregistre og omskrev teksterne af regulære religionspolitiske årsager. Derfor foretog han flere tekststramninger og forkortelser i Bibelens ældste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et rent religiøst dokument uafhængig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst enerådende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor måtte man konstant redigere og tilføje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har fået mange tilføjelser undervejs. Målet har tydeligvis været at eliminere Moses’ egyptiske baggrund. Jødernes store lovgiver måtte ikke være egypter. Folk skulle tro, at han var jøde.
|
Bibliotek
(Egyptologi). Lige som andre folkeslag i antikken opbevarede de gamle egyptere deres bøger i krukker og æsker. Bøgerne blev omhyggeligt rullet, og nogle gange blev de forseglet med en navneseddel (exlibris). Administratorer, advokater og dommere, som anvendte papyrus i store mængder, havde store arkiver, og i nogle tilfælde har man fundet fragmenter af disse arkiver. Men indtil videre er det først og fremmest gravene, der har afsløret fortidens biblioteker.
Bilokation
Bilokation betyder “dobbeltgænger” – evnen til at være til stede på to steder på samme tid.
Binah
(Hebraisk). Den 3. af de 10 sephiroth. Binah er forståelse af guddommen eller erkendelse af, at der er en Gud. Saturn hersker over Binah.
Bindu chakra
(Sanskrit). Bindu chakra befinder sig ifølge yogalæren på toppen af baghovedet.
Biofeedback
Biofeedback er en metode, der gør det muligt for et menneske at observere forandringer i sine egne fysiologiske processer og få kontrol over indre processer, som sædvanligvis er uden for bevidst påvirkning.
Biorytme
Biorytmer er periodiske eller rytmiske i et menneskes energi og funktioner. De opadgående eller nedadgående rytmer repræsenterer det fysiske, det psykiske, det følelsesmæssige og det intellektuelle energiniveau.
Blå krone
(Egyptologi). Den blå krone kaldes også “krigskronen”, som faraoen bar i kamp. Men den symboliserer først og fremmest faraoens indre kamp med at herske over sin personlighed. Faraoen er en personificering af Horus. Kampen mellem Horus og Seth er kampen mellem det gode og det onde – eller sjælens kamp med at underlægge sig personligheden. At der er tale om en indre kamp, bekræftes af Akhenaton, som måske var den mest fredselskende farao nogensinde. Han forbød al krigsførelse. Alligevel ser vi ham igen og igen afbildet med den såkaldte “krigskrone” på hovedet, som en klar meddelelse om kronens symbolske betydning. Både kronerne og hjelmen blev i øvrigt båret direkte på hovedet. Kroningen med den blå krone udvidede faraoens beskyttelse til at omfatte guderne fra Memphis. Han modtog i samme ceremoni det buede sværd (“Chopesh”), og denne kroning blev bekræftet med fem hellige navne.
Blændværk
Blændværk er betegnelsen for en emotionel eller astral forstyrrelse, der forhindrer eller forvrænger opfattelsen af sandheden. Maya, blændværk og illusion er de misopfattelser, som findes på alle niveauer i personlighedens liv, maya på det æteriske plan, blændværk på astralplanet eller emotionelle plan, og illusion på mentalplanet eller tankens plan. Maya må fjernes gennem aspiration og idealisme på astralplanet, blændværk må opløses ved oplysning på mentalplanet og illusion må nedbrydes ved hjælp af intuitionens lys – den buddhiske energi.
Bodhi
(Sanskrit). Bodhi er intelligens eller kundskab i betydningen indre oplysning – til forskel fra buddhi, som er evnen til kundskab og intelligens.
Bodhidharma
(Sanskrit). “Visdomsreligionen” – navnlig i Kina.
Bodhisattva
(Sanskrit). “Den, hvis væsen (sattwa) er blevet intelligens (bodhi)” eller "Den hvis sande væsen er endelig erkendelse". I den buddhistiske hierarkiske rækkefølge står en Bodhisattva et trin under en Buddha. I åndsvidenskaben benyttes ordet mest om den nuværende “Verdenslærer” – “den, der skal blive Buddha” – den store lærer. Det er et “embede”, som indebærer overopsyn med verdens store religioner, og som fra tid til anden kommer til syne på Jorden for at stifte en ny religion eller for at forny en gammel. Hver rodrace har sin Bodhisattva, som bliver Buddha (?) i den følgende race. Gautama Buddha var således den 4. rodraces Bodhisattva, mens Herren Maitreya er (vores) den 5. rodraces Bodhisattva. En Bodhisattva er derfor en person, som har opnået erkendelse, men som i stedet for at indtræde i nirvana, vælger at lade sig genføde for at retlede andre mennesker. En bodhisattvas handlinger kan ikke forstås eller bedømmes af dødelige. En vordende Buddha er en person, der vil blive oplyst sådan som prins Siddharta i første fase af sit liv. Den næstsidste fase, hvor de venter på at kunne nedstige som Buddha på Jorden. I hinayana er der én bodhisattva – Maitreya. I mahayana er der flere Bodhisattvaer – Avalokiteshvara, Manjushri og Vajrapani.
Bodhitræ
“Kundskabens ellervisdommens træ”. I botanikken kendes bodhitræet som ficus religiosa, der en nær slægtning af “gummitræet”. Under dette træ mediterede Gautama i 49 dage, indtil han opnåede den endelige oplysning, som førte til buddhaskab. Bodhitræet betragtes som helligt af buddhisterne, og der er sendt aflæggere af det ud over hele den buddhistiske verden, således at næsten de mere kendte Buddha-templer i Kina, Thailand og Tibet, har plantet et Bodhitræ foran templerne.
Borddans
Populært udtryk for forsøg på at levitere eller frembringe psykokinese i et bord eller lignende genstand.
Botanomanti
Botanomanti er betegnelsen for spådom ved hjælp af blomster.
Brage
(Oldnordisk) Brage er “den guddommelige sanger” – det nye livs gud i den nordiske gudelære. Eksoterisk er Brage blot sangens og digtekunstens gud, men esoterisk er han guden for menneskets og naturens reinkarnation og genopstandelse efter døden.
Brahm
Se Brahman.
Brahma
“Universets skabende kraft”, der kommer til udtryk ved begyndelsen af hver ny manvantara (manifestationsperiode) for igen at forsvinde, når pralaya (hvileperioden) begynder. Brahma er en mandlig-kvindelig guddom. Brahma er Logos, “Ordet”, den personlige “gud”. I modsætning til DET, som er upersonligt, kaldes Brahma i teksterne Han – specielt som den første person i den hinduistiske Trimurti – Brahma-Vishnu-Shiva.
Brahma-jnana
(Sanskrit). Brahma-jnana er yoga-lærens betegnelse for erkendelsen af Brahman (?) – den højeste visdom, guddommelighed eller Gud. Et menneske, der har opnået dette høje bevidsthedsstadie kaldes Brahma-jnani.
Brahma-Vidya
(Sanskrit). Brahma-Vidya er den guddommelige visdom – den hemmelige lære – åndsvidenskab.
Brahmacary
Se Brahmacharya.
Brahmacharya
(Sanskrit). Brahmacharya eller brahmacary (?) er yoga-lærens betegnelse for seksuel afholdenhed (cølibat), men begrebet dækker også over mådehold på andre områder i livet. Brahmacharya er således disciplin og kontrol over sanserne.
Brahman
(Sanskrit). Brahman er den hinduistiske betegnelse for det absolutte – den. Det samme som vedantinernes Parabrahman – det ufattelige, evige, alt gennemtrængende princip, hvorfra alt udgår, og hvortil alt vender tilbage. Brahman er upersonlig, uden køn, uden attributter og kaldes derfor DET. Må endelig ikke forveksles med Brahma. Se også Brahma.
Brahmana
(Sanskrit). Brahmana er kommentarer til vedaerne – en præstelig håndbog i veda-religion. Brahmana fortæller hvorledes ofrene udføres, og hvorledes de omgivende ting skal ligge. Brahminpræsterne bliver ofte sat over guderne i agtelse, da de med deres indsigt formår at påvirke gudernes vilje.
Brahmanisme
Brahmanisme er det, der er underkastet samsara. Braman = det udødelige.
Brahmas
Brahmas år: En aktivitetsperiode bestående af 360 Brahmas døgn (?) eller i alt 3.110.400.000.000 fysiske år. Brahmas alder eller Brahmas liv (?) kaldes også en Maha-manvantara eller en Mahakalpa og består af 100 Brahmas år eller i alt 311.040.000.000.000 fysiske år. Brahmas dag: En Kalpa eller en Maha-yuga – en periode, hvor Brahma (?) er “vågen” (dvs. virksom) og skabende, hvor han opretholder og atter inddrager sit univers. I fysiske år er det 4.320.000.000 – en planetkædes livscyklus, dvs. en periode på 7 runder. Brahmas døgn: En 360. af ét Brahmas år som består af én Brahmas dag og én nat – en Manvantara og en Pralaya – i alt 8.640.000.000 fysiske år.
Brahmas døgn
Hinduernes tidsregning adskiller sig markant fra naturvidenskabens. Den kosmiske evolution er opdelt i faser af bestemt længde, som kaldes Brahmas (?) dage og nætter. En kosmisk dag, som er en enkelt af Brahmas dage, siges at svare til 4.320.000.000 jordiske år. Brahmas døgn (én dag og én nat) kaldes en “kalpa”, som omfatter 2.000 “mahayugaer” på tilsammen 8.640.000.000 jordiske år. En “mahayuga” består af 4 “yugaer” – en “kriya-yuga” på 1.728.000 år – en “tetra-yuga” på 1.296.000 år – en “trapara-yuga” på 864.000 år og en “kali-yuga” på 432.000 år. En “mahayuga” eller disse 4 “yugaer” udgør en “manvantara” – en manifestationsperiode. Menneskeheden lever for tiden i “kali-yuga” perioden, som begyndte 3.000 år f.Kr. Brahmas år består af 360 af Brahmas døgn – eller i alt 3.110.400 millioner år. Brahmas liv (?) på i alt 100 af hans kosmiske år løber op i 311.040.000.000.000 år. Brahma (?) er “vågen” i de perioder, der kaldes Brahmas dage. I denne periode skaber og opretholder han det skabte. Manifestationsperioden kaldes også Brahmas “udånding”. Tidsaldrene, der kaldes Brahmas nætter, repræsenterer “pralaya”, hviletilstanden eller “indåndingen”, der har samme længde som “dagene”.
Brahmas liv
Se Brahmas (?) alder.
Brahmas nat
En periode af samme længde som “dagen”, hvor det siges, at Brahma (?) “sover” – dvs. en pralaya (hvileperiode) mellem to kalpaer eller planetmanvantaraer.
Brahmin
(Sanskrit). Et menneske, der tilhører den (nu) højeste af de fire oprindelige kaster i Indien – præstekasten.
Breve
(Egyptologi). Der er gjort utallige fund af breve i Egyptens jord, og mange flere vil utvivlsomt dukke frem. Papyrusruller blev foldet og bundet med en tråd, der blev fastgjort med et lersegl. På ydersiden stod navnet på afsender og modtager. Teksten i brevene indledes med høflige fraser, som kunne være lige så lange som eller endda længere end selve beskeden. Formuleringerne varierer fra tidsperiode til tidsperiode. Det var ekstremt vanskeligt at skrive et brev korrekt, og skriverne måtte lære kunsten ved at studere tidligere formularer og udkast.
Breve til afdøde
(Egyptologi). For en egypter var der ingen barriere mellem de dødes og de levendes verdener. Desuden bevarede den afdøde sin personlighed. Tanker, følelser og interesser var derfor intakte i efterlivet. Men den afdøde havde erhvervet overfysiske kræfter og var i besiddelse af et større overblik og var derfor i stand til at hjælpe de efterladte – men hvordan kunne de levende kommunikere med de afdøde? Hvis de ikke var i besiddelse af metafysiske evner som for eksempel clairvoyance, kunne de gøre det på samme måde som med andre mennesker, der var rejst bort – ved hjælp af skriftlige beskeder, som ofte var skrevet på lertavler og lerskåle, der blev anbragt i graven.
Brihaspati
(Sanskrit). Brihaspati er planeten Jupiter og dens indre hersker. Brihaspati er gudernes lærer og præst i Indien. Han er symbolet på den eksoteriske ritualisme i modsætning til den esoteriske mystik.
Broderskab
Inden for mysterielæren har der altid været broderskaber, samfund og loger. Hierarkiet – Den Store Hvide Loge – kaldes ofte broderskab med forskellige betegnelser: Himalayas broderskab, det store eller det tibetanske broderskab. Se også Hvide Broderskab.
Bronze
(Egyptologi). I de tidligste tider i det historiske Egypten anvendte man kun lidt kobber og bronze. Materialet blev hovedsagelig brugt til fremstilling af nåle, perler og andre simple genstande. Senere blev kobber brugt til visse ceremonielle genstande. Fra de første dynastier blev statuer af de kongelige og guderne udført i hamret kobber. Senere begyndte man at dekorere templerne med kobberbelægninger. I Gamle Rige og i Mellemste Rige bar soldater våben af kobber. Egypten var ikke specielt rigt på metaller, bortset fra på Sinai, hvor minedriften var i gang allerede i 3. dynasti. I 1840 f.Kr. sendte Amenhotep III (18. dynasti) 734 mænd til Sinai for at ”komme hjem med turkis og kobber”, men kort tid efter var minerne udtømte. De gamle egyptere var derfor tvunget til at importere stadig mere. Der er intet sikkert bevis for, at det var egypterne selv, der fremstillede bronze ved at blande gul kobber og tin for at skabe et hårdere metal. I inskriptionerne brugte egypterne samme ord for legeringer og det rene metal. I Ny Rige og senere i perioden anvendte håndværkerne ”cire perdure” – metoden til støbning af elegante kobberstatuer af guder og mennesker. Egypten fortsatte med at bruge bronze til våben langt ind i jernalderen.
Bronzealderen
Se Dvapara-yuga.
Brød
(Egyptologi). Det daglige brød var et vigtigt fødemiddel i det gamle Egypten, men det er ikke den eneste grund til, at brødet havde stor betydning. I mastabaerne fra Gamle Rige præsenteres man for hele 15 forskellige navne på brød, men i Ny Rige er der lister med ikke mindre end 40 navne på brød og kager. Da man ikke har fundet opskrifterne på disse brød, kan man ikke fortælle hvilken forskel, der har været på dem, men man kan se, at formen varierer en del. For de gamle egyptere var der Ét Livsvæsen, som var til stede i alt. Når mennesket indtager føde, indtager det en del af Gud. I forbindelse med bestemte ceremonier bagte egypterne brød, der var formet som gudernes skikkelse – blandt andet Osiris (dødens og genopstandelsens gud), som i legenderne levede et liv, der er identisk med Jesu liv. Når egypterne brød dette brød og spiste det, indtog de angiveligt Guds legeme. Den kristne nadver er opstået af denne egyptiske tradition.
Buddha
(Sanskrit). Buddha er en titel – ikke et navn. Buddha betyder “den oplyste” eller "lysbæreren" og er et embede på den højere indvielsesvej. Buddha er betegnelsen for en bodhisattva, der har nået den endelige “oplysning”. Den første fra menneskeheden, der opnåede buddhaskabet, var Gautama Buddha.
Buddha, Gautama
Se Gautama Buddha.
Buddhi
(Sanskrit). Ordet er afledt af sanskrit-roden: "budh" og kan sammenlignes med Buddha, "den oplyste" gennem egen erkendelse og Bodhisattva, "Den hvis væsen er intelligens af spirituelt lys" (medfødt). Buddhi er det næsthøjeste princip i menneskeudviklingen. I åndsvidenskaben tales der om det buddhiske plan (?) og menneskets buddhiske legeme. Det buddhiske legeme er Ananda-Maya-Kosha i vedanta. Det kaldes “salighedslegemet” eller “sollegemet”, og er det legeme, som den indviede fungerer i, når han/hun har hævet sin bevidsthed (?) til det buddhiske plan. Buddhi er også evnen til visdom og intelligens til forskel fra bodhi, der er selve kundskaben og intelligensen.
Buddhiske plan
Det buddhiske plan er bevidsthedsplanet for enhed eller enhedsskabelse. Det er intuitionens og gruppebevidsthedens verden. Intuitionen eller kristusbevidsthed udvikles til fuldkommenhed på dette plan. Se også Plan.
Buddhisme
Den religion, der blev grundlagt af Gautama Buddha (?) eller rettere udviklede sig af hans lære. Buddhisme (egentlig Læren, dharma). Den lære, som Gautama Buddha eller Sakyamuni (ca. 560-480) prædikede. Der er to hovedskoler og flere underskoler: 1) Hinayana (Det lille Fartøj) / Theravada (De ældres Skole), hvor Buddha anses for at være et (stort) menneske, og det enkelte menneske skal selv arbejde på sin egen frelse (elitisme). Skriftsprog: Pali. Navne: Nagarjuna (den anden Buddha, lægger op til nihilisme). Asanga, Vasubandhu (cartesisk tænkning, yoga-chara, yogaidealisme). 2) Maha-yana (Det store Fartøj), fokuserer på de manges frelse, blandt andet ved hjælp af bodhisattvaer (menneskelige frelserskikkelser): Maitreya, Manjushri, Avalokitesvara (ava: Ovenfra − lokit: Sted − esvara: Herre). 3) Tantra-yana, Vajra-yana (Tordenkile- / Juvelfartøjet), Siddha-yoga. Navne: Matsyendra-nath og de nordindiske og tibetanske mestre. 4) Kala-center. Se også Gautama Buddha.
Bøn
Ordet ”bøn” stammer fra sanskritordet ”prashna”, som via det latinske ”precor” er forbundet med det tyske ”fragen” (at spørge), og deraf fremgår det, at den oprindelige betydning af ordet er at spørge eller bede om noget.
|
