Faderen
Se Treenighed.
Faijum
(Egyptologi). På landkortet minder Faijum eller Faiyum om en grøn ø eller en oase i Saharas ørken. Men i modsætning til rigtige oaser er denne lavning på vestsiden i Mellem-Egypten forbundet med Nildalen med en naturlig forgrening, som kopterne kaldte ”Josef-floden”. Lavningens bund er dækket af den store sø, Karun. Søens vandstand, der nu er faldet, dækkede engang et endnu større areal og blev dengang kaldt ”Payom” (”søen”) af folk i Ny Rige, og det er i dag blevet betegnelsen for hele området. I gammel tid var stedet navnlig berømt for dets fisk og fugle. Konger og adel kom her for at jage. De lokale var travlt beskæftiget med fiskeri, og de leverede friske og saltede fisk til riget. Der levede krokodiller i søen, og i de tidligste tider blev den store krokodillegud Sobek regionens guddom. Hovedstaden i Faijum gav grækerne navnet Crokodilopolis (Krokodillebyen). I 12. dynasti satte Amenemhet III, der var prototypen på den legendariske Moeris, labyrintens bygherre og opfører af et charmerende tempel til slangegudinderne, sit præg på området. I Sentiden gjorde kolonister fra provinserne Faijum til et mikrokosmos for hele Egypten. Og senere under ptolemæ Philadelphus omvendte han sine grækere og makedonere til hengivne neofytter for Sobek.
Fakir
(Arabisk) Fakir betyder “den fattige”, og er betegnelsen for en asket. Oprindeligt var fakir betegnelse for en muslimsk asket i Indien, men i dag benyttes ordet til beskrivelse af et menneske, der har erhvervet sig en vis grad af kundskab inden for yoga-udøvelse. Ofte bruger fakiren denne viden til “mirakler” og kunststykker, og må derfor ikke forveksles med den ægte yogi, som absolut ikke udfører “mirakler” for øjnene af en tilskuerskare, men tværtimod benytter sin viden og sine evner til højere åndelig selvudvikling i de indre verdener.
Falk
(Egyptologi). Den mellemstore rovfugl, falken – nærmere bestemt vandrefalken med den smukke fjerdragt og ikke spurvehøgen, som nogen tror – var mere almindelig i fortiden, end den er i dag. Et egyptisk ordsprog sagde, at fjender faldt paralyseret foran faraoen, “sådan som andre fugle falder foran en falk”, og denne fuglenes konge i Egypten symboliserede et guddommeligt princip. Når egypterne brugte ordet “Hor”, refererede de til falken, som de så cirkle på himlen højt over deres hoveder. “Hor” kan enten betyde “ansigt” eller “i det fjerne”. Lettere modificeret til “Horet” betyder det “himmel”. Falken jager på jorden og løfter sig ved egen kraft op mod Solen og lyset. Denne iagttagelse anvendte de egyptiske præster, når de ønskede at vise, at mennesket i inkarnation løfter sig mod sjælen. Horus blev derfor fremstillet som et menneske med falkehoved, og som krone bar han en strålende solskive omgivet af en uræusslange. Dette symbol er identisk med symbolet for Ra, for Horus er en spejling af Ra – og et spejlbillede er som bekendt en nøjagtig kopi af den, der spejler sig. Se også Horus den Anden og Horus den Ældre.
Fallisk
(Græsk). Alt, hvad der vedrører seksuel gudsdyrkelse eller er af ydre seksuel karakter.
Fantomeffekt
Når et menneske har mistet en arm eller en plante har fået skåret en del af et blad, kan menneskets og plantens æteriske legeme ("fantomet") stadig fotograferes ved hjælp af Kirlian-fotografering (elektrofotografi).
Farao
(Egyptologi). Ordet “farao” er overført fra nutiden via Bibelen, og det stammer fra det egyptiske ord “per-o” eller “per-aa”, som betyder “det store hus” med henvisning til kongens palads. Men på intet tidspunkt var “farao” titlen på Egyptens konger. Vi møder samme princip i dag, hvor journalister siger: “Det forlyder fra Christiansborg …”, eller “i Det Hvide Hus” har man besluttet …”. Vi henviser til magtens centrum eller det sted, hvor beslutningen er taget. “Farao” refererer også til Egypten som et tempel for guderne. Templet – eller faraoen – var det redskab, planen for Egypten skulle manifestere sig igennem. Der findes flere benævnelser for faraoen som konge – for eksempel: “nb”, “ity”, “niswt-bity”. Men to træder markant frem: “Hm”, der betyder “legeme” eller “person” og betegner faraoen som almindeligt menneske og enkeltperson. “Hm” oversættes sædvanligvis med “majestæt”. “Hm” betegner et bestemt individ - den levende hersker - og anvendes kun i ental. “Niswt”, der refererer til faraoen som gud på Jorden - eller rettere gudernes repræsentant på det fysiske plan. “Niswt” er derfor det egentlige herskerembede.
Faraonisk samfund
(Egyptologi). Det faraoniske samfund var uden tvivl ekstremt komplekst og velorganiseret. Endnu har forskerne ikke det fulde overblik over samfundets utallige sociale ansvarsområder, der omtales i de gamle tekster. Det er imidlertid indlysende, at forskernes idé om, at egypterne oprindeligt var primitive, og at samfundet har udviklet sig fra et stenalderstadie, må være forkert. Forskerne har ikke fundet et tidspunkt i udviklingen, hvor Egypten var primitivt og underudviklet. Egypten træder tilsyneladende fuldt udviklet frem på verdensscenen. Det er derfor logisk at antage, at der har eksisteret en kulturel udvikling, der gik forud for Egyptens civilisation – eksempelvis Atlantis, som åndsvidenskaben omtaler. Som eksempel på et højt udviklet samfund kan nævnes egypternes moral, der ikke kun handlede om respekten for den kosmiske lov, orden og retfærdighed, som kom til udtryk gennem gudinden Maat, men også lov, orden og retfærdighed i det daglige liv – ”brød og øl som alles ret”, ”kvinders og mænds ligeværd og lige ret” etc. Men man bør heller ikke karakterisere den egyptiske periode som en ”guldalder”, som nogen ønsker at kalde den, for samtidig hører man om utallige konflikter og krige. Den sociale struktur var stort set uforandret i 3.000 år.
Farveægthed
(Egyptologi). Analyser viser, at de gamle egyptere knuste og pulveriserede halvædelstene (malakit til grøn farve, lapis lazuli til blå, karneol til rød etc.) Men et stort mysterie er endnu ikke afsløret - lysægtheden. Farver, der bevares i flere tusinde år på trods af sol, sandstorme, kulde og varme, er i sandhed en gåde. Man har fundet ud af, at svaret ligger i olien, som farvepulveret blev blandet med, men man ved ikke, hvordan egypterne fremstillede denne meget specielle olie, som åbenbart havde en usædvanlig holdbarhed.
Fatalisme
Fatalisme er troen på en uundgåelig skæbne. Ifølge fatalismen har mennesket ingen fri vilje. Se også Fatalist.
Fatalist
Fatalisme (?) er skæbnetro. En fatalist er et menneske, der tror, at skæbnen er underlagt upersonlige åndelige kræfter. Det medfører, at det enkelte menneskes ve og vel er underordnet, idet alt er forudbestemt af skæbnen. Fatalismen kan sammenlignes med determinisme.
Femte princip
Det femte princip er tænkningens princip, og dermed menes menneskets selvbevidsthed, der er i stand til intelligent at forstå årsag og virkning. Det er denne evne, der bevidsthedsmæssigt adskiller mennesket fra dyrene.
Fetich
(Fransk = fetiche). (Latin = feitico). Fetich er en genstand, som tillægges overfysiske evner, og som derfor kan anvendes som beskyttende amulet. Denne genstand bliver hos primitive stammer betragtet som en slags afgud eller en ånd, der bor i genstanden, og som derfor dyrkes med ærefrygt.
Fetichisme
Fetichisme er fetichdyrkelse af bestemte genstande i erkendelse af, at der er knyttet psykologiske ladninger (naturkræfter) til enhver genstand. Denne psykologiske ladning mystificeres i fetichismen. Der kan eksempelvis være tale om dyrkelse af bestemte klædningsgenstande med det formål at stimulere kønsdriften. Se også Fetich.
Fire-walking
(Engelsk) Fire-walking eller ildgang er evnen til at gå på glødende kul uden at blive skadet og uden at føle smerte.
Firfoldighed
Åndsvidenskaben bruger denne betegnelse for de fire lavere principper hos mennesket – mentallegemet, astrallegemet, æterlegemet og det fysiske legeme – som er menneskets forgængelige og dødelige del – i modsætning til den højere trefoldighed, som er den evige og uforgængelige del.
Firmament
(Latin = firmamentum). Firmamentum betyder “støtte” og anvendes som betegnelse for himmelhvælvingen.
Flammens herrer
Flammens herrer eller Flammeherrerne. Se Kumaraer.
Flodhest
(Egyptologi). I hieroglyfskriften betyder billedet af en flodhest ”tung” - og med god grund. Flodhesten er et farligt dyr, men det var ikke det, der fik egypterne til at hade dette dyr – det var flodhestens tyngde og adfærd. Flodhestene kom i flokke, og de trampede ind over bøndernes marker, og de trådte alle de afgrøder ned, som de ikke åd. For et samfund, der levede af landbrug, var det en alvorlig sag, og derfor blev flodhesten symbol på de nedbrydende kræfter i naturen og kosmos. Guden Seth (mørket), der var Osiris’ (lysets) broder og morder, viste sig i forskellige skikkelser – blandt andet som hanflodhest, og på reliefferne på tempelvæggene i Horus-templet ved Edfu ser vi Horus’ kamp mod Seth i skikkelse af den frygtede flodhest.
Foh
(Kinesisk) Den almindelige kinesiske betegnelse for Buddha. Egentlig betyder foh kun en guru, der sædvanligvis bor ved et Buddha-tempel, mens den rette betegnelse for Gautama er Foh-Maeyu.
Fohat
(Tibetansk). Fohat er Logos’ energi eller kraft. Det er den skabende kraft i den kosmiske tanke på alle planer. Fohat er den magnetisme, der opretholder forholdet mellem bevidsthed og stof, også efter deres adskillelse. Fohat kaldes i sin udifferentierede tilstand også Daiviprakriti – “Logos’ lys”. I det fysiske univers er elektriciteten i sine mange former et af fohats vigtigste udtryk. Fohat kan tolkes som syntesen af og kontrollen over alle naturkræfterne.
|
Forbindelser
(Egyptologi). I det egyptiske sind er intet adskilt eller uden forbindelse. Alt har forbindelse med alting. Der foregår derfor uundgåeligt en udveksling mellem ethvert menneske og alle levende væsener i alle naturriger. Vi kender det fra Corpus Hermeticum, hvor det hermetiske aksiom stadfæster: "Som foroven, således også forneden". Dette aksiom beskriver i al sin enkelthed egypternes tænkning, for den byggede på ideassociationer, og man regner med, at ideassociationer var fundamentet for egypternes magiske teknikker, som muliggjorde transformation af både energi og stof. Dette livssyn indikerer, at højere principper er legemliggjort i deres laveste modsætning, uanset hvad den oprindelige kraft eller årsag måtte være. I denne tænkemåde eksisterer der ingen ultimativ gud eller djævel, idet alt i vores fysiske verden er spejlinger af højere verdener. Derfor eksisterer der intet andet end gradueringer af, hvad der oprindeligt er guddommelig kraft, som er manifesteret i mineralerne, planterne, dyrene, menneskelivet og i himlen.
Forestillingsevne
Er evnen til at skabe tankebilleder. Det er en kombination af fantasi (følelse) og mental (tankemæssig) kreativitet og klarhed. Denne evne er særdeles vigtig for “som et menneske tænker, således er det”. Åndsvidenskaben fortæller at energi følger tanken, hvilket betyder, at positive tanker automatisk skaber en positiv karakter. Forestillingsevnen betragtes som en af sjælens psykiske evner på linje med clairvoyance og telepati.
Forfatterskab
(Egyptologi). Egyptens ”kunstnere” var anonyme, men det gjaldt ikke forfattere, som skrev om vigtige emner. Eksempelvis kendes forfatterne til ”Visdommens Bog”, idet de skrev deres navne i bogens begyndelse, sådan at læserne kunne se, hvem der talte til dem. Imhotep fra begyndelsen af Gamle Rige skrev den første kendte bog, ”Visdommens Bog”, og han blev guddommeliggjort i den græsk-romanske periode.
Forudsigelse
Almindelig betegnelse for prækognition.
Frelse
I religionen og åndsvidenskaben anvendes ordet frelse oftest i betydningen frigørelse for trældom, redning eller genrejsning. Kristus viste menneskeheden hvordan mennesket får adgang til Guds rige ved at frigøre kraften fra den iboende Kristus, der er findes i personlighedsaspektet i mennesket indre.
Frenologi
Læren om, at man på grundlag af kraniets form kan udlede personens psykiske anlæg. Denne lære er forældet.
Freya
(Oldnordisk) Freya er den nordiske kærligheds- og forårsgudinde, som er datter af Njord – vandenes gud. Hun er søster til Freyr eller Fro, som er frugtbarhedens og agerdyrkningens gud – og af Vanernes slægt. Freya svarer nærmest til Venus og Isis-Hathor.
Fri vilje
Fri vilje er styrken til frivilligt at styre sine egne handlinger. Men fri vilje er ikke alene et spørgsmål om at kunne fortage et valg mellem to muligheder. Viljen er fri når sjælen henter sine motiver fra kilder, der befinder sig på højere niveauer end sjælen, og når valget ikke påvirkes eller aktiveres af yder kilder eller af personligheden. Set i dette perspektiv har et gennemsnitsmenneske ingen fri vilje, men udelukkende frie valg.
Frigga
(Oldnordisk) Frigga er Odins hustru og gudernes moder – lige som Aditi i vedaerne. Naturen og – i sit laveste aspekt – er hun moder jord, og er identisk med Isis, Diana og Ceres – Månen og naturen.
Frøatom
Frøatom er en anden betegnelse for permanent atom. Se også Permanent atom.
Fugl Fønix
(Egyptologi). Se Benu.
Fugl Phoenix
(Egyptologi). Se Benu.
Fusion
Fusion betyder at forene. I åndsvidenskaben bruges ordet oftest i betyd-ningen forening af sjæl og personlighed − eller om en gruppe, der fungerer som en enhed.
Fysiologi
Læren om organismens livsfunktioner.
Fåreavl
(Egyptologi). I det gamle Egypten havde man forskellige ord for ”får” – navnlig Baa og Khenum, der muligvis er et gammelt semitisk ord (på arabisk ”ghanam”). Fåreavlerne producerede primært to fåretyper: Ovis longipes palæegyptiaca, som var karakteriseret af stor størrelse, lang hale og navnlig de snoede horn, der stod vandret ud fra siderne af hovedet. Vædderne havde imponerende horn og store manker. Denne fåreart uddøde imidlertid. Den anden fåretype var det lille Sahara-får – ovis platyra ægyptiaca – som efterhånden blev udbredt langs Nilens bredder. Guder med vædderhoveder var mangfoldige i Egyptens historie, og det ældst kendte eksempel på en mumificeret vædder stammer fra 1. dynasti, men man ved, at vædderguder har eksisteret i før-dynastisk tid.
Fænomen
(Græsk). Ordet bruges i åndsvidenskaben om ydre hændelser, der skyldes metafysiske årsager. Fænomen betyder “det, som ses”, for et fænomen er en genstands illusoriske ydre i modsætning til dens indre væsen, dens numenon. Fænomen er altså det, der i almindelighed kaldes “virkeligt”, fordi det er noget ydre og objektivt, der kan ses og fornemmes med sanserne, men som reelt er illusorisk og “uvirkeligt”, fordi det er foranderligt og midlertidigt. Ordet benyttes også om pludselige hændelser, hvis årsag er ukendt.
Fødsel
I åndsvidenskaben er fødslen inkarnationens begyndelse, men der kan desuden skelnes mellem inkarnationens virkelige fødsel eller begyndelse, der finder sted, når menneskets sjæl begynder at danne legemer omkring sig af de indre verdeners stof. Forud for den fysiske fødsel dannes et mentallegeme, et astrallegeme og et æterisk legeme, som er støbeform for det fysiske legeme.
Følelse
Ifølge åndsvidenskaben er følelser udtryk for hjernens registrering af svingninger i astrallegemet.
Følelseslegeme
Se astrallegeme.
Første Mellemtid
(Egyptologi). Denne periode, der adskiller Gamle Rige fra Mellemste Rige, varede mere end to århundreder – ca. 2155-2040 f.Kr. – og omfattede 7.-10. dynasti. En revolution afsluttede Gamle Rige, og Manetho beskriver frustrationen: “7. dynasti med 70 konger, der regerede 70 dage.” Egyptens grænser blev ikke vogtet, og beduinerstammer spredte terror i deltaet. Men så ankom prinserne fra Herakleopolis til Faijum (?) under omstændigheder, der ikke kendes. De tog de kongelige titler, og de dannede 9. og 10. dynasti. Ca. et århundrede senere begyndte et oprør i Theben under Antefs lederskab, og det var starten på 11. dynasti. Efter lange kampe vandt Mentuhotep I (ca. 2134-1991) og genoprettede Dobbeltriget og indledte Mellemste Rige.
|
