VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben anvender en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på mange af åndsvidenskabens begreber og udtryk. Forståelse af visse af ordbogens forklaringer vil forudsætte et grundlæggende kendskab til åndsvidenskabens begreber.

Det er nemt at ”slå op” i ordbogen, for når du læser artiklerne, vil du møde et ? ud for mange ord. Spørgsmålstegnet er et link, der kan føre dig direkte til ordbogens forklaring.

Det opslÃ¥ede ord
Jesus

Betydning
Mesteren Jesus, som er brændpunktet for den energi, der strømmer igennem de forskellige kristne kirker, lever for tiden i et syrisk legeme, og han opholder sig i en bestemt del af det hellige land. Han rejser meget og tilbringer en stor del af sin tid i forskellige dele af Europa. Han arbejder især med masserne frem for med det enkelte menneske, selv om han har samlet en ret så talrig skare af elever omkring sig. Han er på den sjette stråle for hengivenhed eller abstrakt idealisme, og hans elever er ofte kendetegnet ved den fanatisme og hengivenhed, som kom til udtryk blandt martyrer i de tidlige kristne tider. Selv har han nærmest et martialsk udseende, og han er virkeliggørelsen af disciplin med stærk myndighed og jernvilje. Mesteren Jesus er høj og mager med et langt, smalt ansigt, sort hår, bleg og med gennemtrængende blå øjne. Hans arbejde i denne tid er meget ansvarsfuldt, for han har fået det hverv, at skulle lede Vestens tænkning ud af dens nuværende urolige tilstand og ind i de fredfyldte vande, hvor der er vished og viden, og i Europa og Amerika at berede vejen for verdenslærerens endelige komme. Han er kendt fra bibelhistorien, idet han fremstår for os første gang som Josua, Nuns søn, og derefter igen på Ezras tid som Jesua, der tager den tredje indvielse. I Zakarias’ Bog er han omtalt som Josua, og i evangeliet er han kendt for de to store ofre, det ene, hvor han overlader sit legeme til Kristus, og det andet, som er den store forsagelse, kendetegnet for den fjerde indvielse. Som Apollonius af Tyana tog han den femte indvielse og blev en visdommens mester. Siden den tid er han blevet her og har arbejdet med den kristne kirke, idet han har næret spiren til det sande åndelige liv, som findes blandt medlemmer af alle sekter og retninger. Han neutraliserer så vidt muligt præsternes og teologernes fejltrin og vildfarelser. Han er afgjort den store leder, generalen, og den vise overordnede, og i kirkelige anliggender har han et nært samarbejde med Kristus, ved at aflaste ham og ved at fungere som hans mellemmand, hvor som helst dette er muligt. Ingen forstår Vestens problemer så godt som han, og ingen anden er så nært forbundet med de mennesker, som står for det bedste i den kristne lære, og ingen anden er så bevidst om vor tids behov. Visse store prælater inden for den anglikanske og katolske kirke er hans kloge repræsentanter.

Jagrat
(Sanskrit). Det første af de tre bevidsthedsstadier i yoga. Jagrat er den vågne tilstand, mens Svapna er den drømmende, og Sushupti er den dybe, drømmeløse søvns tilstand. Disse tre tilstande fører til den 4. – Turiya, som ligger hinsides den drømmeløse tilstand, og er den højeste af dem alle. Det er en tilstand af høj åndelig bevidsthed.

Jagt
(Egyptologi). Egypterne elskede at gå på jagt, og de store papyrussumpe, som var mere udbredte dengang end i dag, gav rig mulighed for jagt på forskellige dyr og fugle. Når en farao under jagten nedlagde et særligt farligt dyr – eksempelvis en løve eller en tyr – brugte præsterne episoden som et billede på sjælens kamp og sejr over de mørke kræfter i personligheden. Faraoen blev identificeret med Horus, som er et symbol på sjælen, og i jagten demonstrerede faraoen sjælens evne til at opspore ”dyret” eller det dyriske i menneskets natur og nedlægge det.

Jaina-korset
Se Svastika.

Jala
(Sanskrit). Jala betyder vand.

Jala basti
(Sanskrit). Jala (?) basti er en yoga-renselsesteknik, hvor der anvendes vand. Jala basti en af yoga shatkarma-teknikkerne.

Jala neti
(Sanskrit). Jala (?) neti er et yogaudtryk for næseskylning. Jala neti en renselsesteknik, hvor der anvendes vand og en neti-kande.

Jalandhara bandha
(Sanskrit). Jalandhara bandha er et yogaudtryk for en halslås, som begrænser åndedrættets bevægelse gennem halsen. Jalandhara bandha udføres ved at presse hagen mod brystbenet.

Janu sirshasana
(Sanskrit). Janu sirshasana er en mildere version af yogaøvelsen paschimottasana. I denne stilling lægges hovedet på det strakte knæ.

Japa
(Sanskrit). Japa er yoga-lærens betegnelse for gentagelse (af mantraer).

Jeg’et
Se sjæl.

Jernalderen
Se Kali-yuga.

Jesod
(Hebraisk). Den 9. af de 10 sephiroth. Jesod betyder grundvold, men er desuden basis og kraft. Jesod står under Månens herredømme.

Jesus
Mesteren Jesus, som er brændpunktet for den energi, der strømmer igennem de forskellige kristne kirker, lever for tiden i et syrisk legeme, og han opholder sig i en bestemt del af det hellige land. Han rejser meget og tilbringer en stor del af sin tid i forskellige dele af Europa. Han arbejder især med masserne frem for med det enkelte menneske, selv om han har samlet en ret så talrig skare af elever omkring sig. Han er på den sjette stråle for hengivenhed eller abstrakt idealisme, og hans elever er ofte kendetegnet ved den fanatisme og hengivenhed, som kom til udtryk blandt martyrer i de tidlige kristne tider. Selv har han nærmest et martialsk udseende, og han er virkeliggørelsen af disciplin med stærk myndighed og jernvilje. Mesteren Jesus er høj og mager med et langt, smalt ansigt, sort hår, bleg og med gennemtrængende blå øjne. Hans arbejde i denne tid er meget ansvarsfuldt, for han har fået det hverv, at skulle lede Vestens tænkning ud af dens nuværende urolige tilstand og ind i de fredfyldte vande, hvor der er vished og viden, og i Europa og Amerika at berede vejen for verdenslærerens endelige komme. Han er kendt fra bibelhistorien, idet han fremstår for os første gang som Josua, Nuns søn, og derefter igen på Ezras tid som Jesua, der tager den tredje indvielse. I Zakarias’ Bog er han omtalt som Josua, og i evangeliet er han kendt for de to store ofre, det ene, hvor han overlader sit legeme til Kristus, og det andet, som er den store forsagelse, kendetegnet for den fjerde indvielse. Som Apollonius af Tyana tog han den femte indvielse og blev en visdommens mester. Siden den tid er han blevet her og har arbejdet med den kristne kirke, idet han har næret spiren til det sande åndelige liv, som findes blandt medlemmer af alle sekter og retninger. Han neutraliserer så vidt muligt præsternes og teologernes fejltrin og vildfarelser. Han er afgjort den store leder, generalen, og den vise overordnede, og i kirkelige anliggender har han et nært samarbejde med Kristus, ved at aflaste ham og ved at fungere som hans mellemmand, hvor som helst dette er muligt. Ingen forstår Vestens problemer så godt som han, og ingen anden er så nært forbundet med de mennesker, som står for det bedste i den kristne lære, og ingen anden er så bevidst om vor tids behov. Visse store prælater inden for den anglikanske og katolske kirke er hans kloge repræsentanter.

Jihva dhauti
(Sanskrit). Jihva dhauti er en af shatkarma-teknikkerne til renselse af tungen (tungeskrabning).

Jiva
Jiva betyder "liv" – underforstået det guddommelige eller kosmiske liv. Jiva anvendes også som betegnelse for det højeste åndsprincip hos manifesterede væsener.

Jivanmukta
(Sanskrit). Jivanmukta er “det frigjorte liv”. Jivanmukta er en mester eller adept, og det samme som Asekha, “den, der ikke mere har noget at lære”, fordi bevidstheden er opløftet til nirvana.

Jivatma
(Sanskrit). I almindelighed er Jivatma det ENE universelle liv, men det benyttes også om “ånden” i mennesket.

Jnana
(Sanskrit). Jana er viden, forståelse og visdom. Jana udtales gnjana. Jnana er afledt af samme rod som dhyana, som er erkendelse blandt andet ved meditation. Jnana er visdom eller ren kundskab. Esoterisk er jnana guddommelig indsigt erhvervet ved yoga. Jnana-yoga (?) er derfor erkendelsens yoga. I jnana-yoga bliver mennesket bevidst opmærksom bag den handlende personlighed. Det indebærer to holdninger: 1) Jeg er den, der oplever, jeg er ikke det, der opleves. 2) Jeg er alt. Alt er en del af mig, og jeg er en del af alt. Se også Jnana-yoga.

Jnana mudra
(Sanskrit). Jnana (?) mudra er tegnet for viden. I dette tegn bøjes pegefingeren sådan, at fingerspidsen føres sammen med tommelfingerens fingerspids, og de øvrige tre fingre er udstrakte.

Jnana-marga
(Sanskrit). Se Marga.

Jnana-yoga
Jnana-yoga er vidensyoga. Jnana-yoga praktiseres gennem utvungen selvanalyse og studier af abstrakte og spekulative ideer. Jnana-yoga er således "indsigtens eller integrationens yoga". Jnana-yoga har at gøre med at erkende sin egen væsenskerne og væren. Målet er den integrerede personlighed. Jnana (?) yoga er at opleve, at undgå at holde fast i begivenheder, tanker og følelser, at lade dem komme og gå af sig selv. I Jnana-yoga lærer man at disidentificere sig – at gennemskue de automatiske processer i sindet – vanerne i tanke- og følelsesmønsteret. Og man lærer at acceptere, hvad man oplever, uden at føle skyld eller at fortrænge det, der opleves. Når man har lært sig selv at være "nøgen" – uden idealer, uden ønsker om at være god, retfærdig etc. – så vil man opdage en virkelig ro, en fyldig energi og frugtbarhed i alle handlinger. Og man vil opleve sig selv … eller sit selv − sjælen.

Jonisk søjle
Der er tre søjleformer i den klassiske kunst – den joniske, den korintiske og den doriske. De repræsenterer de tre metaller guld, sølv og kobber. Guld er den joniske søjle, som symboliserer visdommen. Dens kapitæl forestiller en skriftrulle. Sølv er den korintiske søjle, som symboliserer skønheden. Kapitælet forestiller akanthusblade, og den er livets symbol. Kobber tilhører den doriske søjle, som symboliserer styrken. Kapitælet forestiller en stødpude. Som fælles symbol repræsenterer de det sande, det smukke og det gode – eller religion, kunst og videnskab, som engang udgjorde en enhed.

Jord-manvantara
Den samlede periode af de syv runder i jordkæden.

Jordens herre
Se Kumara.

Julai
(Kinesisk) Det kinesiske navn for Tathagataen, herren Buddha.

Jupiter
Mesteren Jupiter. I den første store gruppe, hvor Manuen er overhovedet, findes der to mestre, mesteren Jupiter og mesteren Morya. Begge to har taget mere end den femte indvielse, og mesteren Jupiter, som også er Indiens indre regent, æres af alle logens mestre, som den ældste iblandt dem. Han opholder sig i Nilgiribjergene i det syd lige Indien og er ikke en af de mestre, der sædvanligvis tager elever, for blandt sine disciple tæller han indviede af højere grader og et ret stort antal mestre. I hans hænder ligger den indre ledelse af Indien, iberegnet en stor del af grænseområdet mod nord, og han har fået overdraget det vanskelige hverv til sidst at føre Indien ud af dets nuværende kaos og uro og at sammensmelte dets forskellige folkeslag til en endelig syntese.

Jætter
(Oldnordisk) I den nordiske mytologi er jætterne gudernes modstandere og fjender. De er dermed personifikationer af de kosmiske urkræfter. Guderne, der tilhører mental- eller tankeplanet, slutter af og til våbenhvile med jætterne og besøger dem, ja, indgår forbund med visse af dem – f.eks. Ægir.

Jødestjernen
Se Davidsstjernen.

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog