DØDEN - OG DEN INDRE REJSE

DØDSPROCESSEN

1

Af Erik Ansvang 

Du kan frit downloade artikekserien "DØDEN - OG DEN INDRE REJSE" af Erik Ansvang. Serien er samlet til en e-bog, som kan downloades eller læses ved at klikke på filerne i højre spalte. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste e-bog, hvis du ønsker at downloade bogen.

Klik på den nederste e-bog, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende bogens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 1-697-3335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Døden - et tabuemne

Hvordan er det at dø?

Dette spørgsmål har mennesket stillet

til alle tider og i alle kulturer.

Svaret finder vi aldrig, så længe menneskeheden

anser den fysiske verden for at være den eneste.

William Adolphe Bouguereau: “Sjælen føres til Himlen”.

Vi skal beskæftige os med et tabuområde, for vi vil nu studere et emne, som de fleste frygter, fortrænger og fortier. Vi skal nemlig studere døden, dødsprocessen og muligheden for et liv efter døden.

Lad mig fra begyndelsen slå fast, at jeg ikke ser det som min opgave at bevise, at naturvidenskabens syn på liv og død er forkert, og at åndsvidenskabens informationer om evigt liv er korrekte, ganske enkelt fordi ingen af de to videnskaber i øjeblikket er i stand til at bevise deres påstande på grundlag af anerkendte kriterier for bevisførelse. Jeg vil udelukkende fremlægge en række åndsvidenskabelige teorier, påstande og indicier, og det er op til den enkelte at afgøre, om de virker overbevisende eller det modsatte. Jeg forventer ikke, at nogen skal acceptere de åndsvidenskabelige påstande, men hvis man finder dem ufattelige, vil jeg dog opfordre til ikke uden videre at afvise dem. Ved nærmere eftertanke vil mange ikke alene finde håb og trøst i de åndsvidenskabelige informationer, men også opleve dem som logiske og velbegrundede alternativer til de anerkendte hypoteser.

Dødens dårlige image

Når kunstnere eller filmbranchen skal billedliggøre døden, sker det i de fleste tilfælde ved at skabe rædselsvækkende og uhyggelige indtryk. Nutidens udbredte mangel på troen på et liv efter døden, og afvisningen af muligheden for at kunne kommunikere med indre verdener, har skabt en generel tvivl og uklarhed i menneskets holdning til et af livets absolut vigtigste emner, og denne holdning er blevet en overbevisning, der gennemsyrer nutidens kollektive bevidsthed.

Det er selvmodsigende, at man i denne oplyste tid blandt de mest civiliserede folkeslag i verden overalt møder frygt, fortrængning og tvivl, når der tales om døden – selvom man samtidig er overbevist om, at man i denne del af verden tilhører den eneste sande religion, og selvom denne religion lover, at der findes et liv på den anden side af døden. En af årsagerne er uden tvivl kristendommens påstand om, at metaforen om glæderne i Himlen og rædslerne i Helvede fortolkes bogstaveligt. Hos mange troende skaber denne forestilling usikkerhed, tvivl og frygt, mens ikke troende afviser påstanden som primitiv eller direkte latterlig.

Naturvidenskabens materialistiske livssyn er en anden kilde til den udbredte frygt for døden. Forskerne påstår, at mennesket kun lever ét liv, og efter døden er der absolut ingenting. Bevidstheden forsvinder og mennesket ophører ganske enkelt med at eksistere. Men det er ikke muligt at forestille sig, at man ikke eksisterer, for det kræver, at der er en, der forsøger at forestille sig denne tilstand – altså eksisterer man. Men oplysningen om, at man går fra at være noget til at være ingenting, virker skræmmende på de fleste. Vi glemmer ofte, at naturvidenskaben ikke kan bevise, at der ikke findes et liv efter døden. I stedet for at konkludere, at man ikke ved det, konkluderer man, at hvis man hverken kan bekræfte det eller afkræfte det, så eksisterer det ikke. Den rigtige konklusion er, at man er uvidende.

Døden er et emne, der hos de fleste får mange billeder og associationer frem i bevidstheden. Mange kunstnere har i tidernes løb billedliggjort almindelige menneskers holdning til døden. Vi kender eksempelvis alle “manden med leen”, som er en gammel, symbolsk, skræmmende fremstilling af den markante begivenhed, hvor vi tager afsked med den fysiske tilværelse.

Men mon ikke de fleste nutidsmennesker forbinder med døden … sorg, angst, fortvivlelse og savn.

Kathe Kollwitz: “Faldet i kamp”.