METODER TIL AT UNDGÅ

UNDFANGELSE

4:4

Af L. Rae Lake

Fire artikler fra The Beacon
Udgiver: Lucis Press
www.lucistrust.org

Direkte link til The Beacon magazine:
www.lucistrust.org/beacon/samplerequest.shtml

(Oversættelse Ebba Larsen)

Du kan frit downloade "METODER TIL AT UNDGÅ UNDFANGELSE" 4:4 af L. Rae Lake. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/ 

 ”… planeten kan kun sørge for menneskeheden op til en vis grænse. Dette er et mere grundlæggende problem, end man kan forestille sig. Der findes dog beviser på, at menneskeheden har en voksende erkendelse netop af dette problem, selv om der stadig er mange misforståelser, som i nutiden bl.a. kommer til udtryk i en tilfældig og utryg brug af præventive midler. Efterhånden som menneskehedens intelligens udvikler sig (og det sker hurtigt nu) og loven om rytme og fremgangsmåde bliver forstået, vil man nå til erkendelse af, at der findes visse medfødte reaktionsmekanismer, som kan forhindre undfangelse, og så vil de præventive midler ikke længere være nødvendige. Det lyder endnu meget tvivlsomt og næsten umuligt, men menneskeheden er nu hurtigt ved at opnå selvkontrol … og dette kan skabe visse automatiske og naturlige forandringer.

Alice A. Bailey, Undervisning i Den Nye Tidsalder, s. 139

I disse fire artikler bruges generaliseringer til at belyse forskellene i de kontroversielle og teoretiske tanker, der inkluderer to valgmuligheder i forbindelse med forplantning. Det drejer sig om: Den potentielle betydning af hormonal selvkontrol, hvornår et liv – helt præcist – begynder, barnemord, sjælens rettigheder, det fysiske legemes rettigheder, faderskab og seksualitetens historie. Læg mærke til, at disse artikler beskæftiger sig med hormonelle faktorer og ikke med genetiske faktorer ved fødsler. Visualisering kan have en hormonel effekt på en graviditet, men den påvirker ikke en graviditet med genetiske komplikationer. Tanker, der kommer til udtryk i disse fire artikler, er eksperimentelle og skal ikke erstatte de konventionelle metoder til fødselskontrol eller de normale lægelige råd.

Det er sjældent, man hører ordet barnemorder. Det menneske, der dræber et spædbarn, betragtes som en morder, men i næsten ethvert lands historie har drab på spædbørn været lovligt til en vis grad. Mærkeligt nok var det i de fleste lande lovligt at dræbe sunde og nyfødte spædbørn, hvorimod et indgreb som abort var strengt ulovligt, fordi der før nutidens teknologi var risiko for at dræbe et hankøn. Når en familie havde en datter, så blev de næste døtre ofte dræbt lige efter fødslen. Aborter blev hos hebræerne og assyrerne betragtet som en kriminel overtrædelse af loven, og det var kun få, der bekymrede sig om, hvordan spædbørn døde. Et godt eksempel på kønsdiskriminering er, at piger ikke kun blev dræbt, fordi man betragtede dem som værdiløse, men også fordi de truede den fremtidige madforsyning. Nutidens version af diskrimination af piger findes hovedsageligt i de nationer, hvor diagnoser stilles af ukvalificerede personer. Et stort antal kvinder kommer for at få bestemt kønnet på deres embryon eller foster, for de ønsker kun hankøn. Aborter af piger er blevet et problem, der har nået et så stort omfang, at det blev emnet på en verdenskonference.

Helt frem til det 19. århundrede var det helt almindeligt med barnemord i Europa, Indien, Arabien og Kina. Kinesiske babyer blev normalt kvalt i en kasse med aske. I Indien blev de blandt andet − ifølge Rosalind Miles’ bog Womens history of the World − ”kastet i havet, efterladt i junglen, brugt som haj-føde eller druknet i mælk, mens mødrene fremsagde bønner om, at de skulle komme tilbage som sønner”.

Ifølge The New York Times viste den kinesiske folketælling i 1990, at ”man ikke kunne gøre rede for” fem procent af nyfødte piger siden den tidligere folketælling. Man opfattede det ikke altid som mord, men ganske enkelt som usædvanlig grov mishandling eller blot, at et svageligt nyfødt barn var efterladt og overgivet til elementerne. Tendensen til at ryste babyer til døde og manglende omsorg dræber mange babyer overalt i verden hver dag.

Nogle barnemord bliver begået, fordi det er skik og brug eller af politiske grunde. I tidligere tider lod polynesiske stammer to tredjedele af deres børn dø på én gang, og i Angola dræbte en nomadestamme også børnene i visse perioder, så deres kvinder blev frigjort til at vandre. De stjal børn fra andre stammer, når de havde behov for dem. I det 19. århundredes Australien var der endog en stamme, der som ritual spiste hvert 10. barn for at holde antallet i stammen nede. Aristoteles sagde engang, at på Kreta blev homoseksualitet tilladt af staten som en mere human metode til at kontrollere befolkningstallet end børnemord. I Sparta blev endog svage nyfødte drenge med handicaps sat ud for at dø. Byer i Grækenland og Rom havde et bestemt sted, hvor de lagde uønskede børn til at dø nøgne. Forbipasserende kunne frit tage dem og opfostre dem som slaver, arbejdere eller endog som sønner og døtre, eller hvis de ønskede at have et barn at gøre nar af under opdragelsen, men de fleste gik sædvanligvis forbi.

Her er et paradoks vedrørende befolkningskontrol: De lange og blodige krige i Grækenland kunne skabe en overflod af kvinder, forudsat at antallet af nyfødte piger svarede til antallet af faldne mænd i krigene.