FORTABTE SJÆLE

 

Af C.W. Leadbeater
Fra ”The Inner Life”, I.

(Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

Du kan frit downloade materialet "FORTABTE SJÆLE" af C.W. Leadbeater. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på … Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/ 

FORTABTE SJÆLE

Det er selvsagt en ubeskrivelig lettelse, når åndsvidenskaben frigør mennesker fra den indoktrinerede tro på det forfærdelige mareridt, der oprulles i Kirkens dogme (?) om evig fortabelse – et dogme, der den dag i dag skræmmer de uvidende blandt de kristne, som ikke forstår den sande betydning af bestemte sætninger i evangelierne. Men nogle af de mennesker, der studerer åndsvidenskab, og som er begejstrede for oplysningen om, at hver eneste livsenhed til sidst vil opnå fuldkommen perfektion, får deres glæde dæmpet af en rystende information om, at der faktisk eksisterer forhold, som kan resultere i, at en sjæl kan fortabes. De begynder derfor at spekulere på, om den guddommelige lov alligevel ikke er universel − eller om der faktisk findes muligheder for at undslippe Logos’ herredømme og udslette sig selv. Tvivlerne kan trøste sig med, at Logos’ vilje er uendeligt meget større og stærkere end en hvilken som helst menneskelig vilje. Selv den allerstørste anstrengelse, stædighed og snuhed vil aldrig nogensinde kunne få bare en lille smule magt over Logos (?).

Det er sandt, at Logos tillader mennesket at anvende sin frie vilje, men kun inden for visse veldefinerede grænser. Hvis mennesket bruger sin vilje til det gode, udvides disse grænser hurtigt, og det får stadig mere magt over sin egen skæbne. Men hvis det bruger sin vilje til det onde, øger det til gengæld sine begrænsninger. Reelt er magten til at udføre positive handlinger ubegrænset, fordi de rummer mulighederne for ubegrænset vækst, og tilsvarende er magten til ondskab stærkt begrænsende. Der er ikke tale om ulighed i forhold loven, men da det gode menneske anvender sin vilje i overensstemmelse med Logos’ vilje, vil gode mennesker svømme med det evolutionære tidevand, hvorimod de onde svømmer imod strømmen.

Udtrykket ”fortabte sjæle” er faktisk ikke velvalgt, for det vil uundgåeligt blive misforstået. Der lægges stort set altid alt for meget i ordene. I almindelighed er betydningen af ordet ”sjæl” desværre meget uklar. En del regner med, at ordet betegner den subtile og mere permanente del af mennesket, men når gennemsnitsmennesker taler om ”at miste sin sjæl”, mener de, at de mister sig selv – det vil sige alt, hvad de er. Og det er netop det, der aldrig kan ske! Derfor er udtrykket ”fortabte sjæle” vildledende, og en nærmere redegørelse af de faktiske omstændigheder vil derfor være nyttig for de fleste.

Når man taler om en fortabt sjæl, hentyder man til en situation, hvor et menneske lægger så stor vægt på personligheden, at sjælens forbindelse til den så godt som afskæres. Der findes to varianter af denne situation: De mennesker, der helt og holdent le­ver i deres følelser, og de mennesker, der helt og holdent lever i deres tanker. Og da begge varianter er almindelige, er der god grund til at undersøge den risiko, begge dele indebærer.

I esoteriske kredse er det almindeligt at sige, at sjælen sender sig selv ned i stoffet på de lavere planer, men der er mange, som ikke forstår, at dette ikke alene er en talemåde, men at det har en meget bestemt og konkret betydning. Sjælen opholder sig i et kausallegeme (?) (sjælslegeme). Når den ønsker at inkarnere, iklæder den sig et mentallegeme (?) (tankelegeme (?)) og et astral­legeme (følelseslegeme). Det betyder, at en del af stoffet i kausallegemet forbindes med det mentale og det astrale stof på lavere eksistensplaner.