Informationerne blev givet i sidste del af 1800-tallet. Den Indre Verdensstyrelse håbede, at den avancerede del af menneskeheden efterhånden havde gjort tilstrækkelig store intellektuelle fremskridt til, at den esoteriske lære kunne præsenteres i en teknisk form og dermed forstås og accepteres intellektuelt − eller muligvis endda intuitivt. Denne impuls ville bane vejen for en ny cyklus med åndsvidenskabelig forskning.

Naturvidenskabens forskere arbejder sig i dag ind på flere eksistentielle spørgsmål. Især kernefysikken er teoretisk set brudt igennem til et af de essentielle kernepunkter: ”At Universet har flere end tre dimensioner”. Endnu er disse observationer kun teorier, men sten på sten er ved at blive lagt på det kompleks af viden, der vil føre til det store gennembrud, der fuldstændig vil ændre det anerkendte verdensbillede, som er opbygget gennem flere hundrede år, men som i dag er blevet en hindring for fremskridt inden for næsten alle videnskabsgrene. Dette møjsommeligt opbyggede verdensbillede, der er understøttet af utallige doktorafhandlinger, naturvidenskabelige forsøg og resultater, og som er nedskrevet i de højere læreanstalters lærebøger, må tilpasses et flerdimensionelt verdensbillede, og det er mainstream-videnskaben ikke parat til endnu.

Eksistensen af oplyste mestre, åndelige vejledere, guruer, fuldkommengjorte mennesker og frelserskikkelser er velkendt af mange. Skikkelser som Buddha, Krishna, Lao Tse, Sokrates, Zarathustra, Muhammed og Jesus − såvel som de næsten mytiske skikkelser Hermes Trismegistos, Orfeus, Herkules og lignende profeter og lysbringere − er en central del af menneskehedens fælles arv. Men i hvilken sammenhæng indgår de i klodens åndelige liv? Viden om disse skikkelser og deres missioner har været indhyllet i tåger. Først i nyere tid er der blevet sat et skarpere fokus på dette forhold.

Mesteren Morya

Det er i kraft af H.P. Blavatskys pionerarbejde, at der i nyere tid er kommet en klarere forståelse af, hvad der menes med højerestående væsener. Med Den Hemmelige Lære og andre bøger og skrifter af H.P. Blavatsky, blev hun den første, der gav informationer om mestrene til Vestens befolkning. Hun var selv elev af mestrene, og hun boede i en årrække hos mesteren Morya, hvor hun fik intensiv undervisning og uddannelse. Flere af mestrene hjalp hende med at skrive flere af de værker, som blev fundamentet for udviklingen af åndsvidenskaben. Der er forfattet adskillige biografier og givet mange beskrivelser af dette samarbejde, og hvordan det foregik.

Efter H.P. Blavatskys alt for tidlige død, fortsatte hendes nærmeste medarbejdere Annie Besant og Charles Webster Leadbeater med at fortolke hendes værker. De er skrevet i et svært tilgængeligt sprog, og de er fyldt med sanskritord, citater fra hinduistiske skrifter og ældgamle indiske værker. Sanskrit var dengang det eneste sprog, der havde ord for bevidsthedstilstande og tekniske forklaringer på læren i den evige visdom, som den ofte kaldes.