7. plage:

Hagl

â€�Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige ikke har været i Ægypten, fra den dag det blev til og indtil nu. Derfor må du sørge for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed! Thi alle mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke kommer under tag, skal rammes af haglen og omkomme.â€�

�2. Mosebog�, 9:18-19

Men kampen på udviklingsvejen er endnu ikke overstået. Der er stadig modstand eller â€�plagerâ€�, der skal overvindes – ikke i form af karma, men som en naturlig del af vejen til fuldkommengørelse. Denne modstand eller disse prøver har mere karakter af opgaver, som ånden påtog sig fra begyndelsen, det vil sige stoffets totale underkastelse, sådan at dets iboende inerti er fuldstændigt under kontrol.

Denne åndsvidenskabelige sandhed præsenteres i symbolsproget. Ordene â€�i morgen ved denne tidâ€� antyder begyndelsen på en ny cyklus, hvor mennesket vil få kontakt til en mellemplanetarisk viljekraft, som skal erfares og udvikles.

Indtil nu har plagerne været af jordisk oprindelse. Den sjette plage, hvor asken blev kastet op i luften, beskriver overføringen af bevidstheden fra det lavere til det højere – eller fra den individuelle død til udødelighed. Den syvende plage består af â€�et frygteligt haglvejrâ€�, der som bekendt kommer fra oven uden nogen forudgående handling nedefra. Hagl er frosne regndråber. Fysisk regn er vand, som via fordampning er steget højt op i luften og fortættet til skyer. Denne proces indikerer sublimerede emotioner, som bliver til intuition.

Teknisk vil man sige, at astrale energier bliver til buddhiske. Frossen vand symboliserer den selvbevidste intuition, som kommer til udtryk i højt udviklede mennesker. Når hagl falder fra himlen, må kvæg og mennesker – som symboliserer det lavere mentallegeme – dø. En mester tænker ikke, men bruger sin intuition, som giver adgang til visdom og dermed indsigt i den fulde sandhed.

Vi hører, at …

â€�alle mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke kommer under tag, skal rammes af haglen og om­komme.â€�

I den engelske udgave står der â€�under tagâ€� og ikke â€�hjemâ€�. I symbolikken anvendes â€�hjemâ€�. Hjem betyder her et stadie i bevidstheden, som er opnået i et af naturrigerne ved slutningen af en udviklingsperiode.

Udviklingens mål er altid at komme â€�hjemâ€�. De bevidstheder, der ikke når dette mål i den aktuelle udviklingsperiode, må â€�døâ€�, sådan at forstå, at begrænsningerne ophæves og transcenderes hurtigt. Alt liv og alle væsener trækkes tilbage fra manifestation, når en udviklingsperiode (sanskrit: manvantara) afsluttes. I mennesket symboliserer kvæget den firfoldige personlighed. â€�Hjemâ€� er det stadie, som et menneske skulle kunne opnå ved slutningen af en udviklingsfase.