â€�Derpå sagde Herren til Moses: ›Gå til Farao og sig til ham: Så siger Herren: Lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit land med frøer; Nilen skal vrimle med frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit hus og dit sovekammer og på dit leje og i dine tjeneres og dit folks huse, i dine bageovne og dine dejtrug‹ …â€�

�2. Mosebog�, 8:1-3

Udgangspunktet for symboltolkning i Egypten er ofte naturen. Et godt udgangspunkt er derfor frøens naturlige adfærd. Frøen er som bekendt en padde, og dens æg lægges i vand. Og ud af disse æg klækkes haletudser i store mængder. Den færdigudviklede frø kravler op på land. På samme måde blev Kosmos skabt. Det organiske liv opstod af urhavet, hvorefter det â€�kravledeâ€� op på eller ind i de former eller legemer, der opstod af urhavets atomer.

Makrokosmisk demonstrerer plagen med frøerne perioden i den kosmiske udvikling, hvor bevidstheden antog form af krybdyr, som i store mængder oversvømmede planeten. I mikrokosmisk fortolkning – navnlig i forhold til menneskets udvikling – symboliserer frøerne resterne i den menneskelige karakter fra den før-menneskelige udviklingsfase. På udviklingsvejen eller indvielsesvejen konfronteres mennesket med hele sin fortid, for alt skal forædles og underlægges åndens vilje.

Vand i makrokosmisk fortolkning er symbol på urhavet eller urstoffet, hvor det guddommelige begær efter manifestation kom til udtryk. I mennesket symboliserer vand følelserne og begærlivet, som skal underlægges sjælen og ånden. Frøerne udklækkes i vand, og symboliserer derfor begær, omsat til fysisk handling. Men når frøerne udvikler sig til en regulær plage, som kryber ind overalt, afslører symbolikken, at begæret er blevet totalt dominerende – i hvert fald midlertidigt.

I Egypten var frøgudinden Heket naturligvis associeret med vandelementet, men desuden med reproduktionsprocessen eller fødslen. Frøernes udklækning giver associationer til æggene og sædcellerne (der minder om små haletudser), som er forudsætningen for at livet kan manifesteres i fysisk form. Fosteret befinder sig i livmoderens vand, som derfor er essentielt, når livet skal fødes til fysisk eksistens.

Når Bibelen fortæller, at frøerne eller det ukontrollerede begærliv er krøbet op i sengen, ind i ovnen og ned i dejtruget, hentydes der til, at seksualiteten og madbegæret er kommet ud af kontrol.