HVILE

Af Martinus (?)

Du kan frit downloade "HVILE" af Martinus. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk- det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

HVILE

1. Forestillinger om evig hvile, evigt helvede og evigt himmerige er overtro. Kun livet eksisterer som en evig rytme, baseret på kontrastprincippet.

Man hører ofte, at mennesker er trætte af at leve. Tanken om et ”evigt liv” synes de ligefrem er uhyggelig. ”Kunne man blot komme bort fra alle livets besværligheder, sove og aldrig vågne mere”, siger de. De befinder sig i en situation, hvor tanken om total udslettelse synes dem at være at foretrække for alt andet.

Hvile er også absolut nødvendigt for det levende væsen, selv om den ikke kan forekomme på den måde, de nævnte meget trætte mennesker i øjeblikket kunne tænke sig det. En ”evig hvile” kan ikke eksistere, for så ville der aldrig have været manifesteret livsytringer i verdensaltet (?). Når man siger om mennesker, der dør, at ”de går ind til den evige hvile”, er det blot et udtryk, der dækker over menneskelig uvidenhed.

Inden for den dogmatiske kristendom har man almindeligvis den opfattelse, at mennesket efter døden ”hviler i graven” til dommedag, hvorefter det skal få sin for længst hensmuldrede fysiske krop igen og stå op af graven for af Kristus (?) at blive dømt enten til et evigt ”himmeriges” salighed eller et evigt ”helvedes” pine. Når man tænker på, hvor besværligt og pinefuldt livet i denne fysiske verden ofte former sig for mennesket − hvordan det tit må slide og slæbe for at tjene til det daglige brød for sig og sin familie − er det forståeligt, at det længes efter hvile og også, at det længes efter en ”salighed”, hvor det ikke skal eksistere under lignende ”slavevilkår”, som det har i denne fysiske verden. Det er også forståeligt, at mennesket ville foretrække ”evig søvn” for den risiko at blive dømt til ”helvede” − men alle disse forestillinger om ”evig hvile”, ”evigt helvede” og ”evigt himmerige” er overtro, som det tænkende menneske efterhånden river sig løs af. Derved kommer det en tid til at tro på en ”evig udslettelse”, men også den opfattelse vil efterhånden vise sig at være overtro for det menneske, der med sin voksende tænkeevne og logiske sans (?) formår at få indsigt i livets evige rytme, hvor kontrastprincippet udfoldes ikke blot som lys og mørke, sæd og høst, kulde og varme, dag og nat, sommer og vinter, men også som arbejde og hvile.