Reinkarnation
3. Reinkarnationsprincippet er kun en gentagelse af dag- og natprincippet, men i større format.
Man siger ofte om livstrætte mennesker, ”at de bliver gamle før tiden”, og dette udtryk rummer en sandhed. Der er blot den forskel, at de gamle er naturligt livstrætte. De er ”mætte af dage” og længes efter en hvile, som ikke kan tilfredsstilles af nattesøvnen. De er trætte efter en ”meget lang dag” − efter den ”dag”, som hele deres liv udgør, når man ser det i et kosmisk perspektiv, og nu længes de efter den ”kosmiske nat”, som ganske naturligt skal følge efter deres liv, som har været en ”kosmisk dag”.
Det er denne træthed med dens tilfredsstillelse, der inddeler det evige liv i inkarnationer. Reinkarnationsprincippet er i virkeligheden kun en gentagelse af dag- og natprincippet i større format. Ligesom vi trænger til nattesøvn efter en dags energiudfoldelse, skal vi også have en form for hvile efter det fysiske livs udfoldelse af energi. Enhver energiudfoldelse kræver hvile, og efter en virkelig udhvilet tilstand begærer det levende væsen ganske naturligt igen at komme til at udfolde sin energi i arbejde og skabelse. Det er en universel lov, som gør sig gældende på alle bevidsthedsområder, og som fører til højere og højere former for bevidsthedsudfoldelse eller skabelse. Uden hvile, intet arbejde, ingen skabelse, ingen udvikling, og dermed ingen oplevelse af livet.
|