Magi som et sociologisk fænomen findes i alle samfund. Det vil være forkert at tale om magi alene med henvisning til Egypten, men her er det muligt at udpege to af magiens grundlæggende principper, der begge har forbindelse med sympatisk affinitet mellem identiske lyde eller objekter.

Magien var først og fremmest baseret på troen på lydens skabende kraft. For det almindelige menneske var navnet på et levende væsen eller en genstand ikke bare en enkel eller praktisk betegnelse, der havde til formål at udveksle ideer og begreber med andre.

Navnet eller lyden var selve væsenet eller livet i genstanden. At fremsige et navn medførte skabelsen af genstanden eller det levende væsen. Ikke nødvendigvis fysisk, men i subtile stofformer på indre eksistensplaner. Men desuden oplyser egypterne i flere skabelsesberetninger, at ypperstepræsten blot skulle udtale navnet på de enkelte bestanddele i det, der skulle skabes, for at kalde det frem til objektiv tilværelse.

Det andet princip i den egyptiske magi bestod i et billedes eller et symbols skabende kraft. Alene udtalelsen af navnet på en gud ville tilkalde gudens tilstedeværelse. På samme måde kunne tilstedeværelsen af en genstand eller et menneske påvirke og forvandle en person, som modtog en del af genstandens eller menneskets spirituelle natur.

Til det første princip hører alle de magiske ritualer, hvor man anvendte magiske formler. Det andet princip inkluderede alt, hvad man forsøgte at ændre via repræsentation – eksempelvis ved at ødelægge et billede for at beskytte sig mod ondskab, eller talismaner, der kunne anvendes til selvbeskyttelse. De fungerede som amuletter, der beskyttede mod ondskab og ulykke. Statuer blev anvendt til healing, og magiske mantraer blev udtalt over medicinen, inden den blev givet til den syge. Magi spillede på denne måde en vigtig rolle i egypternes daglige liv.

Reelt eksisterer magi ikke. Når man i nutiden taler om magi eller overnaturlige kræfter, er det udtryk for manglende indsigt i eksisterende kræfter i naturen. Overnaturlige kræfter findes ikke, for der findes ikke kræfter, der er over naturen. Men der findes kendskab eller manglende kendskab til naturens kræfter. Når et menneske kan anvende ukendte kræfter, kalder man det magi. Magi er derfor kendskab til naturens indre, skjulte kræfter, og deres anvendelse på det fysiske plan.

Magi er videnskaben om forbindelsen med de usynlige verdener og deres beboere. Det er en videnskab, der oprindeligt var en uadskillelig del af religionen. Når magi benyttes positivt og altruistisk til gavn for verden og menneskeheden, kaldes den hvid magi. Men i samme øjeblik denne viden anvendes til selviske formål eller – værre endnu – til skade for andre, bliver den til sort magi. Den viden, der anvendes, er den samme i både hvid og sort magi. Motivet er eneste afgørende forskel.

Læs også disse artikler om magi:

Link til: MAGI & MAGIKERE

Link til: SORTE MAGIKERE