Egyptens 10 plager
I skabelsesberetningerne kunne guderne vinde over hinanden i en strid, som reelt var en magikerkappestrid. Det samme skete inden Egyptens 10 plager blev udløst som følge af regulære magikerslag. Ved hjælp af overlegne magiske kræfter fremkaldte Moses âEgyptens 10 plagerâ. De er beskrevet i detaljer i 2. Mosebogs kapitler 7-12.
De fleste plager bestod i en række ødelæggende naturfænomener, og det har naturligvis resulteret i teorier om, at alle plagerne opstod helt naturligt og tilfældigt, og at de blot blev udnyttet af Moses, der påstod, at de var skabt af ham med assistance fra Gud. Men det ville kræve et helt usædvanligt held, hvis hele 10 naturkatastrofer skulle vise sig hurtigt efter hinanden og i en passende rækkefølge. Og hvordan kunne Moses standse disse naturkatastrofer efter forgodtbefindende? Man har valgt at lukke øjnene for disse afgørende spørgsmål.
Men denne form for psykisme var også en naturlig del af den menige egypters hverdag. Alle egyptere brugte desuden amuletter, og der var ikke tale om pynt, men om anvendt magi. De magiske kræfter var så stærke, at de kunne belive en genstand. De smukke amuletter var udført i guld, bronze, sten, glas og fajance. Der er ikke plads til at beskrive de mange amuletter og deres magiske evner her, men i Dødebogen og Balsameringsritualerne omtales flere af de amuletter, der blev anvendt i ritualerne.
Denne lilleputverden rummede hele den egyptiske religion, for her fandtes hele gudekredsen i miniatureformat. Hieroglyffer indgraveret i sten gav liv, kraft og vitalitet til den, der bar den. Og sygdomme kunne kureres ved at bære bestemte amuletter i en snor om halsen.
Brugen af ushabtier omtales i Dødebogens kapitel VI, hvor formålet forklares:
âOh denne ushabti!
Hvis et pligtarbejde kræves hinsides,
skal du sige: âºHer er jegâ¹.â
En ushabti var en lille statuette, der havde form som en mumie med ejerens ansigtstræk, og den fungerede som stedfortræder for den afdøde.
Da ushabtier dukkede op i Mellemste Rige, havde enhver afdød én enkelt ushabti med sig i graven, men senere i Ny Rige blev statuetterne anbragt i skrin med flere hundrede (helt op til 700) i hver grav, og på dette tidspunkt fungerede ushabtierne som en slags slaver, der havde rollen som den afdødes tilsynsførende.
|
