Særligt gode egenskaber:

Identifikation med sjælen – kilden til vilje og kraft i det personlige liv.

Frygtløshed og stor styrke.

Evne til fortolkning af store spørgsmål på storsindet og helhedsskabende måde.

Kan formulere egen hensigt i overensstemmelse med ”højere” formål og planer.

Inspirerer gennem dynamisk kraft og identifikation med ”højere” formål og planer.

Særlige svagheder:

Identificeret med personligheden i stedet for med sjælen.

Begær efter at herske over andre. Søger personlig magt i stedet for upersonligt lederskab.

Kendetegnet ved hårdhed og stædighed. Fordrejet proportionssans – fører til overdrivelse af egen betydning.

Nedbryder hindringer, der står i vejen for tilfredsstillelse af personligt begær i stedet for hindringer, der står i vejen for et åndeligt ideal.

Irritation og vrede over modstand mod frihed til at give udtryk for sin personlighed.

Domineres af dynamisk kraft og forsøg på at fjerne alle bånd, der hindrer.

Domineres af udholdenhed og urokkelighed.

Egenskaber, der skal erhverves:

Følsomhed, ydmyghed, medfølelse, tolerance, tålmodighed.

De fremherskende egenskaber hos mennesker med dominerende 1. stråle er …

Viljekraft. Magt. Styrke. Mod. Beslutsomhed. Førerskab. Selvstændighed. Værdighed, der kan vokse til dristig og handlekraftig dygtighed.

Et menneske af den type er den naturlige …

Hersker. Leder. Statsmand. Soldat. Opdagelsesrejsende. Pionér.

På de tidlige udviklingstrin er 1. stråle aktiviteter hovedsageligt af fysisk natur, men senere bliver de mentale og åndelige, og derefter udøves viljen ikke i så høj grad som personlig anstrengelse, men som et naturligt udtryk for en højere vilje.

Strålens ideal er styrke, og et menneske på denne stråle sætter så stor pris på denne egenskab, at det er tilbøjeligt til at vurdere enhver adfærd og ethvert resultat, der opnås, ud fra den mængde kraft, der er anvendt. Det kæmper til det sidste og er i stand til at se igennem fingre med næsten enhver handling, hvis den blot er kendetegnet ved styrke.

For et 1. stråle menneske er det svært at tolerere svaghed i enhver form, og det har tendens til at foragte dem, der giver efter. For dette menneske repræsenterer Gud magtens princip i alle ting. De største onder er svaghed og overgivelse. Den impuls, der driver mennesker af denne type fremad, er trangen til at sejre og erobre, og de er ofte bedst i modgang. Det højeste mål er sejr, og deres største indre oplevelse er den opstemthed, som står i forbindelse med magt og herredømme.

Uden at tage notits af træthed eller endog fuldstændig udmattelse lægger 1. stråle mennesket et voldsomt mentalt og fysisk pres på sig selv og andre, når det er nødvendigt, og sætter sig hensynsløst ud over alle hindringer – eller rydder dem af vejen.

Målet er almagt – eller bevidst at blive ét med den guddommelige vilje – for efterhånden som dette menneske bestiger de åndelige højder, skal det give afkald på sin individuelle vilje til fordel for den guddommelige.

Blandt de karaktersvagheder, man finder hos mennesker på 1. stråle på de tidligere stadier af deres udvikling, kan nævnes …

- hensynsløshed, hårdhed, stædighed, stolthed, hovmod, mangel på tilpasningsevne og manglende lyst til at arbejde ad andre linjer end dem, de personligt føler sig tiltrukket af, ligegyldighed eller endog foragt for andres meninger, rettigheder og følelser, tyranni, magtbegær, overdreven selvfølelse, praleri, ødselhed, aggressivitet, egoisme, overlegenhed, individualisme, mental usmidighed, udtalelser om omdiskuterede emner, hvor­med man afskærer yderligere debat og forbyder en fri undersøgelse af emnet.

Dogmer eller et autoritativt udsagn bliver ofte uden hensyn til sandhed eller rimelighed og brugt som et våben, der kan anvendes til at slå spørgende og videbegærlige mennesker i hovedet med for at få dem til at holde mund. Erkendelsen af, hvor vigtig autoritet er, når det drejer sig om at opretholde orden, kan få mennesker på 1. stråle til at benytte sig af både personlig position, dogmer og fordomme til at forbyde yderligere undersøgelser. Det gøres bevidst eller ubevidst for at knuse enhver opposition og genoprette personlig prestige og dominans.

Den største lidelse for mennesker af denne type ...

– kan komme gennem nederlag, eller hvis de bliver degraderet, fjernet fra deres post, ydmyget, underordnet andre eller landsforvist.

Alexander den Store

Alexander den Store var typisk for denne stråle. Han græd af længsel efter flere verdener, han kunne erobre.

General MacArthur

I tyverne var general MacArthur og en sekondløjtnant en aften i bil på vej fra New York tilbage til militærakademiet. Undervejs blev vognen standset af to maskerede banditter. De svingede med deres pistoler og rev bildøren op, og de beordrede de to officerer til at række hænderne i vejret. Løjtnanten adlød instinktivt, men MacArthur blev roligt siddende med armene over kors på brystet.

Gangsteren gentog sin ordre: ”Hænderne op”! MacArthur rørte sig ikke. ”Jeg er brigadegeneral i De Forenede Starters hær, og der er ingen, der kan tvinge mig til at række hænderne i vejret”, var svaret. Banditten, hvis selvtillid ganske øjensynligt havde fået et knæk, sænkede forbløffet sin pistol, hvorefter han uden at mæle et ord trak sig tilbage og smækkede bildøren i.

Winston Churchill

I sine ”Krigserindringer” har Winston Churchill nogle interessante bemærkninger om den rette brug af politisk magt:

”Under min lange politiske løbebane har jeg beklædt de fleste af de store statsembeder, men jeg skal ærligt indrømme, at det, jeg nu fik, var det, jeg syntes bedst om. At stræbe efter magt for at kunne spille herre over medmennesker eller for at pleje sin personlige forfængelighed betragtes med rette som gement, men magt under en national krise, når man mener, at man ved, hvilke ordrer der skal gives, er en velsignelse.”

George Patton

George Patton er også et godt eksempel på handlinger, der er karakteristiske for et menneske på 1. stråle. Han var en diktatorisk øverstkommanderende, der ikke betænkte sig på at lade den Almægtige vide, hvilken form for samarbejde han ventede sig af Ham. Før slaget ved Bulge, da hans fremrykning var blevet sinket af dårligt vejr, skal han – ifølge en af sine stabsofficerer – have tilkaldt feltpræsten ved tredje armé, James H. O’Neill, og sagt til ham:

”Præst, jeg vil gerne have Dem til at bekendtgøre en bøn om godt vejr … Prøv, om vi ikke kan få Gud til at arbejde på vores side.” Præsten kviede sig, men Patton brølede: ”Præst, er det Deres opgave at belære mig om teologi, eller er De feltpræst ved tredje armé? Jeg skal bruge en bøn!”

Bønnen blev herefter trykt sammen med en julehilsen, der blev omdelt blandt tropperne.