DE SYV STRÅLER
- DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI
5:8
Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade "DE SYV STRÅLER - DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI" 5:8 af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på vores girokonto … Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
DE SYV STRÅLER
DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI
5:8
De syv stråler og
det enkelte menneske
Alle væsener i kosmos (?) – fra et atom (?) til en galakse og det, der er endnu større – består af en sum af frekvenser eller energimønstre, der alle er underfrekvenser af Det Ene Livsvæsens overordnede energiudstrømning. Det samme gælder for det enkelte menneske, for det består også af en sum af forskellige energier. Et menneske består af partikler, der vibrerer på bestemte frekvenser.

Umiddelbart kan man få den opfattelse, at når de syv stråler er strømmende energier, så vil videnskaben om de syv stråler være meget uhåndgribelig, men i virkeligheden er det en særdeles konkret videnskab, for alle mennesker udtrykker sig gennem stofformer. Uanset om stofformerne er mentale, astrale eller fysiske, så er der stadig tale om substantielle stofformer, som består af partikler, der vibrerer på bestemte energifrekvenser.
Efterhånden som indsigten i menneskets natur vokser, bliver forskerne opmærksomme på de store forskelle, der er på menneskers evner og personligheder. Variationerne er ganske enkelt utallige. I denne mangfoldighed møder man frygtløse vovehalse og forsigtige nonner – skuespillere, der bader sig i rampelyset og eneboere, der lever i det skjulte – udadvendte politikere og forretningsfolk samt indadvendte forskere, forfattere og filosoffer − etc. Variationerne er som sagt utallige. Menneskeheden udgør en helhed, men den består desuden af en mangfoldighed af forskellige typer og temperamenter.
Hvis man ønsker at studere og forstå den menneskelige natur og skabe overblik over denne enorme forskelligartethed − og dermed over menneskets ufatteligt mange muligheder – har man brug for en nøgle, og denne nøgle er de syv stråler. Ved hjælp af kendskabet til de syv stråler kan man opbygge et logisk system, for udgangspunktet er, at der findes syv hovedtyper af menneskelige væsener. De overordnede stråler indeholder altid alle syv stråler, og det betyder, at ethvert menneske latent har alle egenskaber og evner i sig, men hos hver af de syv hovedtyper er der en fremherskende tendens. Kendskabet til disse syv mennesketyper og deres egenskaber er nøglen til en dybere forståelse af den menneskelige natur.

|