Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE SYV STRÅLER - 2:3 - 13
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
Aktiviteter
Esoterisk Visdom
Personlig udvikling
Samfundsudvikling
Livsfilosofi
Skabende Meditation
Hvad er meditation?
Hvordan meditere?
Meditationsartikler
Esoterisk Litteratur
Bogudgivelser
Gratis e-bøger
Pionererartikler
Fredsinspiration
Konfliktforskning
Menneskerettigheder
Fredsartikler
Egyptens mysterier
Esoterisk egyptologi

Ikon-De-7-stråler-2-del-Åndsvidenskab

DE SYV STRÅLER - 2:3 - 13 (1 af 4)


Mennesket har 5 stråler - sjælsstrålen - personlighedsstrålen - mentallegemets stråle (tankeliv) - astrallegemets stråle (følelsesliv) - det fysisk/æteriske legemes stråle (handlingsliv).

DE SYV STRÅLER - 2:3 - 13 (1 af 4)

DE SYV STRÅLER

2. del

Introduktion til den esoteriske lære 13

 

af Hardy Bennis

 

 De-7-stråler-Hardy-Bennis-2-del-Åndsvidenskab

Du kan frit downloade artiklen "DE SYV STRÅLER" 2:3 af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

 

Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab-fra-VisdomsNettetVi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

 

DE SYV STRÅLER

2:3

Introduktion til den esoteriske lære 13

 

Af Hardy Bennis

 

DE-SYV-STRÅLER-Hardy-Bennis-02-01-Åndsvidenskab 

 

Det er nu tanken at relatere menneskeheden og det enkelte menneske til Universets uendelige strøm af energier, for mennesket lever i et univers af energier. Alt er energi, og som tidligere nævnt, dannes der en galakse, et solsystem, en planet, et menneske, et dyr, en plante, et mineral etc., dér hvor energierne samler sig i et punkt.

Et menneske har en fysisk krop, som det i al for stor udstrækning identificerer sig med. Enten glemmer man, eller også er man uvidende om, at kroppen kun er et redskab, der gør det muligt for noget højere i mennesket at leve og fungere på det fysiske plan. Og her skal mennesket lære en bestemt lektie, rette op på gamle fejltagelser, mødes med dem, det har elsket eller hadet, og liv efter liv gøre større eller mindre fremskridt mod det mål, man kan kalde fuldkommengørelse.

Kroppen er kun den ydre skal eller fortætning af en energistøbeform, som er af langt større vigtighed end kroppen, for det er denne støbeform, der rummer de syv psykiske centre eller chakraer, der leder de syv stråler ind i menneskets system. Dette energifelt har mange navne − f.eks. det æteriske legeme (?), energilegemet, sundhedsauraen, dobbeltgængeren etc. Det æteriske legeme er en fintmasket energistruktur, der fordeler energierne fra de syv primære centre og videre til nervesystemet, hjernen og det endokrine kirtelsystem.

Det æteriske legeme er en integreret del af planetens æteriske legeme, og planetens æteriske legeme er igen en del af Solsystemets æteriske legeme og således fortsætter princippet videre ud i Universet. Det er denne kendsgerning, der danner grundlaget for menneskets energiforbindelse med kosmos (?) og den esoteriske astrologi (?).

De syv centre eller chakraer korresponderer energimæssigt med de syv planeter i Solsystemet, og denne information bekræfter, at mennesket er skabt efter det store forbillede – Solsystemet – for her ”lever, røres og er vi”.[1] Det samme kommer til udtryk i det bibelske udsagn om, at mennesket er skabt i Guds billede[2], og det bekræfter desuden det hermetiske aksiom: ”Som foroven således også forneden, som i det ydre således også i det indre, som i det store således også i det små”!

Hvis man betragter menneskeheden som én stor livsbølge, der i tidernes morgen udgik fra ”Faderhjemmet” eller det monadiske plan, som det hedder i åndsvidenskaben, består den samlede menneskehed på det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet − ifølge esoteriske oplysninger − af 60 milliarder monader – og dermed også tilsvarende antal sjæle. Disse 60 milliarder enheder eller monader fordeler sig i tre store grupper:

 

DE-SYV-STRÅLER-Hardy-Bennis-02-02-Åndsvidenskab

 

Der er ingen sjæle fra 1. stråle monadegruppen i inkarnation (?) i den nuværende periode i evolutionen.

Antallet af sjæle, der periodisk inkarnerer fra de to øvrige monadegrupper, afhænger af inkarnationsmønstret, der er underlagt de globale rytmer på kloden. I den nuværende overgang mellem to tidsepoker og med fem stråler i aktivitet[3], er menneskeheden strålemæssigt en meget blandet skare, og det resulterer i mange spændinger på det fysiske plan − både racemæssigt, nationalt og i familie- og gruppesammenhænge.

_________________________________

[1] Apostlenes Gerninger: Kap. 17, 28
[2] Jakobs brev, kapitel 3, 9 − Efeserbrevet kapitel 4, 24
[3] Se Hardy Bennis: ”De syv stråler” 1. del

Artikel-De-7-stråler-Hardy-Bennis-2-del-Åndsvidenskab
DE SYV STRÅLER 2:3 - Hardy Bennis (642 KB)