DE SYV STRÅLER
1. del
Introduktion til den esoteriske lære 12
af Hardy Bennis

Du kan frit downloade artiklen "DE SYV STRÅLER" 1:3 af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
DE SYV STRÅLER
1:3
Introduktion til den esoteriske lære 12
Af Hardy Bennis

I gennemgangen af den esoteriske læres mange delemner er det nu nødvendigt at få indblik i energiernes verden. Først er det nødvendigt at acceptere – i det mindste som arbejdshypotese − hvad også naturvidenskaben i dag accepterer – at alt er energi.
Når flere typer af energi mødes i et knudepunkt, dannes der et energicenter (?), som kan være et atom (?), en celle, et organ, et mineral, en plante, et dyr, et menneske, en planet, et solsystem, en galakse eller noget, der er endnu større. Og de energier, der gennemstrømmer alle disse knudepunkter, er de syv stråler.
De syv stråler er de syv kosmiske grundenergier, som gennemstrømmer alt i Universet. De syv stråler farver, betinger og præger alt liv overalt og på alle niveauer – og de er desuden de syv psykologiske grundenergier.
At det gamle påbud i mysterietemplet i Delfi – ”menneske kend sig selv” – stadig er vigtigt for det seriøst søgende menneske, bliver stadig mere klart. Den store uvidenhed, som hidtil har præget menneskets brug − og især misbrug − af naturen, har drevet alt levende på denne klode frem til et meget kritisk punkt i hele evolutionsprocessen. Mennesket, som er det højest udviklede væsen i naturrigerne på planeten, må vælge, om krig, sult, undertrykkelse, rovdrift på naturens råstoffer, forurening, skæv fordeling af Jordens ressourcer og overbefolkning skal høre til dagens orden, eller om en fredelig sameksistens, en retfærdig fordeling af Jordens råstoffer og fødevarer, frihed under ansvar for alle, respekt for det enkelte menneske – og herunder respekt for dyrene, planterne og mineralerne – skal have mulighed for at vinde frem.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at mennesket får kortlagt sin inderste sjælelige, psykiske og fysisk-æteriske natur, for kun ved at kende sig selv kan mennesket forvandle sig selv! Nøglen til denne dybere forståelse − ikke blot af mennesket selv men også af menneskets samhørighed med og tætte tilknytning til såvel det makrokosmiske som det mikrokosmiske − er videnskaben om de syv stråler.
|