Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ - 2:2 - 11
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
HVORDAN?
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Den-åndelige-udviklingsvej-02-Åndsvidenskab

DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ - 2:2 - 11 (4 af 7)


Prøvestadiets vej går forud for discipelskabets vej. Det markerer den periode, hvor mennesket for alvor stiller sig på evolutionskræfternes side.

DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ - 2:2 - 11 (4 af 7)

Situationen i dag

 

Men som helhed er situationen meget anderledes i dag. Den tidligere træning lagde i høj grad vægten på opnåelsen af astral eller emotionel kontrol. På nuværende tidspunkt er udviklingen af tænkeevnen i hastig vækst, og det har fuldstændig ændret discipelskabet. Hele Jorden er blevet ét stort træningssted for potentielle disciple. I dag findes der ikke tilstrækkeligt mange øde steder, hvor aspiranter og disciple kan trække sig tilbage og vælge civilisationen fra. I dag er der så mange mennesker på prøvestadiets vej, at disciplene − både de trænede og de potentielle − må arbejde og udvikle sig i storbyernes tummel og støj.

 

Den-åndelige-udviklingsvej-02-05-Esoterisk-lære 

 

Der er også sket en radikal ændring i mester-discipelforholdet. Disciplene prøves i dag i det daglige livs stress og jag, og det er her, de skal vise, at de kan praktisere de esoteriske principper. Især i familielivet prøves aspiranten om tålmodigheden, kærligheden og tolerancen er en integreret bestanddel af hans/hendes udrustning. I den esoteriske litteratur − som de sidste 150 år er frigivet til menneskeheden − er der så mange informationer, at de reelt kan gøre en discipel til mester forudsat at undervisningen følges.

Det er forbindelsen til den enkeltes sjæl − der er menneskets indre mester og guru − det drejer sig om. Derfor lægges der så stor vægt på at skabe denne forbindelse. Disciple skal selv bygge denne forbindelse gennem meditation, sådan at pandecentret forbindes med hovedcentret gennem en forbindelse af hypofysen … den integrerede personligheds center − og pinealkirtlen … det højeste spirituelle center i mennesket. Dybt inde i det tredje ventrikelkammer i hjernen (i de æteriske genparter af disse to centre), skabes lysbroen, der også kaldes antahkaranaen. I begyndelsen erkendes forbindelsen kun glimtvis, men senere bliver den permanent. Det er denne udvikling, mesteren ser efter, for − i esoterisk terminologi − ”skal disciplen være en tændt lampe”. Hvis ikke ”lyset i hovedet” er til stede, er det nyttesløst for mesteren at arbejde videre med disciplen.

 

Lyset i hovedet

 

Den-åndelige-udviklingsvej-01-10-Esoterisk-lære

 

Dybt inde i hovedet − i det tredje ventrikelkammer − skabes “lyset i hovedet”. Når personlighedens energier koncentreres i pandecentret, skabes et spændingsfelt i den æteriske del af hypofysen, og når sjælen responderer på dette, sender den sine positive energier til pinealkirtlens æteriske genpart, og en elektrisk lysbro opstår − først glimtvis, senere mere permanent. Mere lyrisk udtrykt har dronning Hypofyse samlet sine energier, for at vække sin mage kong Pineal, så det åndelige bryllup kan finde sted dybt inde i hovedet.

 

Spørgsmålet opstår nu: Hvilke skridt skal det aspirerende menneske tage i sin videre udvikling? Svaret er følgende ni punkter:

  1. Karakterens opbygning – det er den første og væsentligste nødvendighed.
  2. Rigtigt motiv.
  3. Tjenestearbejde.
  4. Meditation.
  5. Et teknisk studie af videnskaben om centrene/chakraerne.
  6. Åndedrætsøvelser.
  7. Indlæring af viljens teknik.
  8. Udvikling af evnen til rigtig anvendelse af tiden.
  9. Opvækkelsen af kundaliniilden.

Disse ni punkter skal studeres ud fra deres kraftaspekt og ikke ud fra deres etiske eller åndelige betydning. Det er ”kraftens verden, den indviede træder ind i”, og det er den træning, der modtages som aspirant, der gør et sådant skridt muligt.

Ethvert menneske træder ind i livet med en vis udrustning, der er produktet af tidligere livs bestræbelser og erfaringer. Denne udrustning har visse ufuldkommenheder og mangler og er sjældent afbalanceret i sin natur. Det ene menneske er alt for mentalt, det andet er alt for følelsesbetonet, det tredje er overvejende fysisk, og et fjerde er måske for sensitivt, irritabelt og let påvirkeligt − eller centreret i sin animale natur. Menneskers forskelligheder er utallige, men i ethvert liv findes der en fremherskende tendens, som alle energierne retter sig imod.

 

Den-åndelige-udviklingsvej-02-06-Esoterisk-lære

 

Det er vigtigt at huske, at de legemer, som mennesket fungerer i som sjæle, først og fremmest er energilegemer. Og den dag kommer, hvor sjælen beslutter sig for at beherske situationen og gøre sin autoritet gældende. Så begynder personligheden (til at begynde med krampagtigt) at bedømme situationen. Først er det nødvendigt at finde ud af, hvilken type energi, der er fremherskende og fungerer som den motiverende kraft i de daglige oplevelser og erfaringer. Der skal nu indføres nye energier i dagliglivet, hvor sjælskræfterne erstatter mentallegemets, astrallegemets og det fysisk-æteriske legemes kræfter. Denne proces kaldes karakteropbygning.

Artikel-Den-åndelige-udviklingsvej-02-Åndsvidenskab
Download-fil: DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ 2:2 - Hardy Bennis


Artikel-Den-åndelige-udviklingsvej-02-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ 2:2