|
|||
|
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk livssyn » Introduktion Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste Relaterede artikler : INTRODUKTION TIL DEN ESOTERISKE LÆRE - 01 (Begynder) DEN INDRE VERDENSSTYRELSE - 02 (Begynder) REINKARNATION OG KARMA - 1:2 - 03 (Begynder) REINKARNATION OG KARMA - 2:2 - 04 (Begynder) MENNESKET OG DE SYV PLANER - 05 (Begynder) DET SKJULTE MENNESKE - 06 (Begynder) KOSMOLOGI - 07 (Begynder) GRUPPESJÆLEN & MENNESKESJÆLEN - 08 (Begynder) DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE - 09 (Begynder) DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ - 1:2 - 10 (Begynder) DE SYV STRÅLER - 1:3 - 12 (Vidende) DE SYV STRÅLER - 2:3 - 13 (Vidende) DE SYV STRÅLER - 3:3 - 14 (Vidende) SHAMBALLA & HIERARKIET - 15 (Vidende) MESTERHIERARKIET - 16 (Vidende) MODSTANDSKRÆFTERNE - 17 (Vidende) DEN NYE VERDENSTJENERGRUPPE - 18 (Vidende) DEVARIGET - 19 (Vidende) FREMTIDEN - 20 (Vidende) LITTERATURLISTE (Begynder) |
|||
|
|||
De tre haller
I den esoteriske lære omtales tre haller, som menneskeheden passere igennem. Der er tale om tre forskellige faser, der langsomt udvikler mennesket. Den første hal kaldes Uvidenhedens hal[1]. Den repræsenterer en fase, hvor mennesket gennem utallige liv lever ubevidst og dør ubevidst. I denne fase er det livets mange glæder og sorger, lidelser og prøvelser, der former tanker, følelser og handlinger indtil mennesket umærkeligt glider ind i Lærdommens hal[2], hvor tænkeevnen begynder at forme menneskenes liv. Det er det, der for eksempel sker i nutidens moderne samfund, hvor naturvidenskaben generelt set har taget religionernes plads, og hvor alle langsomt må erfare og erkende, at det er det konkrete tankesind, der dominerer følelseslivet. Det medfører blandt andet indre tomhed, fordi det konkrete tankesind er som en skygge, der har mange følgesvende − eksempelvis magtsyge, tankeløst misbrug af alt, hvad der begæres, skepticisme, pengegriskhed, resursespild, misundelse, overdreven seksualitet, korruption, krig og i sidste ende selvdestruktion. Vejen ud af denne onde cirkel findes i den tredje hal − Visdommens hal[3] − som er beskrevet i et ældgammelt skrift, der kaldes ”De gyldne forskrifters bog”: ”De víse nøler ej i sansernes lysthaver. De víse ænser ej illusionernes sødtungede stemmer. Søg efter ham, som skal give dig fødsel i Visdommens hal, som ligger på den anden side, i hvilke alle skygger er ukendte, og hvor Sandhedens Lys skinner med aldrig svindende herlighed”.
Lektioner i Lærdommens hal gives af indviede af første og anden grad til antagne disciple og til mennesker, der er på prøvestadiets vej. Det finder sted hver nat under søvnen mellem kl. 22:00 og kl. 05:00 i alle dele af verden. De forsamles i Lærdommens hal, og undervisningsmetoden er nogenlunde den samme som på de store universiteter − det vil sige undervisningstimer på bestemte klokkeslæt, eksperimentelt arbejde, eksaminer og en gradvis oprykning, efterhånden som prøverne bliver bestået. I bogen ”Gennem Forhænget” af Shafica Karagulla, gives der et godt indblik i, hvordan undervisningen forgår om natten. Det er en bog med mange informative detaljer, blandt andet om undervisningen i Visdommen Hal. (Gennem Forhænget kan frit downloades som e-bog fra VisdomsNettet: GENNEM FORHÆNGET) Tre undervisningsafdelinger har på denne måde ansvaret for tre niveauer af menneskets udvikling. For det første gives der undervisning i disciplineret livsførelse og karakterudvikling. Mennesket modtager belæring om sin egen betydning. Det lærer sig selv at kende som en sammensat helhed − en fuldkommen enhed, der er en miniaturekopi af den ydre verden. Ved at lære sit eget væsens love at kende kommer mennesket til forståelse af sjælen og til de grundlæggende love i systemet. For det andet gives der undervisning i en overordnet forståelse af makrokosmos − herunder en uddybelse af menneskehedens intellektuelle kundskab om funktionerne i kosmos. Der gives oplysning om planeten Jordens naturriger og indsigt i de love, der gælder for de forskellige naturriger, og deres virkning i samtlige naturriger og på alle planer.
Mennesket tilegner sig på denne måde en vigtig ballast af almen viden, og når det når grænsen for sin erkendelse, møder det vejledere, der fører det videre til en encyklopædisk viden. Når mennesket når målet, er det muligt, at det ikke ved alt, hvad der er at vide i de tre verdener, men det vil kende metoden til erhvervelse af den manglende viden – det vil sige kilderne til viden og reservoirerne for information (på samme måde som man i dag henter viden på internettet). En mester kan når som helst finde hvad som helst om ethvert tænkeligt emne uden den mindste vanskelighed. For det tredje gives der undervisning om det, som kan kaldes syntese. Denne undervisning er kun mulig, når intuitionslegemet – det buddhiske legeme − er koordineret. Det drejer sig i virkeligheden om den esoteriske forståelse af tyngde- eller tiltrækningsloven (den grundlæggende lov for det andet solsystem – det nuværende) og alle dens følger. Disciplen lærer betydningen af esoterisk kohæsion[4] og af den indre enhed, der holder systemet sammen som en homogen enhed. Størstedelen af denne belæring gives sædvanligvis efter tredje indvielse, men påbegyndes tidligt i undervisningen. _________________________________ [1] Uvidenhedens hal er betegnelsen for den fysiske verden, når det, der er stofligt og forgængeligt, betragtes som det eneste virkelige. Det medfører, at mennesket er polariseret i sin personlighed, og at formen og stoffet derfor har kontrol over dette menneske. [2] Lærdommens hal er et bevidsthedsfelt, der befinder sig på det øverste astralplan (det atomare). Lærdommens hal er betegnelsen for det sted eller plan, der er kendetegnet ved sjælens stræben efter at kontrollere formen og stoffet. [3] Visdommens hal er et bevidsthedsfelt, der befinder sig på mentalplanets fjerde øverste plan, der er den konkrete tænknings øverste plan. Visdommens hal er en spejling af kausalplanets atomare plan. [4] Kohæsion stammer fra det latinske ”cohaesio”, der betyder ”sammenholdning”, ”sammenhæng”, og af ”cohaerere” − at ”hænge sammen'”) i betydningen indre sammenhængskraft for et stof. Kohæsion skyldes intermolekylære kræfter og er normalt størst for faste stoffer, mindre for væsker og mindst for gasser. Adhæsion, der er sammenhængskraften mellem to forskellige stoffer, skyldes også molekylære tiltrækningskræfter. _________________________________ |
|||
| Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste | |||
|
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |
