Tredje indvielse

Tredje indvielse indebærer en radikal og principiel ændring af hele bevidsthedsaspektet. Der er ikke længere tale om et ”almindeligt” menneske, som blot er blevet mere helstøbt og velfungerende. Der er tale om et transformeret menneske – et overmenneskeligt menneske.

Gennem en dynamisk koncentration om det væsentlige i tilværelsen og en total tilsidesættelse af uvæsentlige, personlige reaktioner, lykkes det disciplen at kontrollere sit ”lavere” konkrete tankeliv og maksimere personlighedens integration. Derved opbygges der så stort et kraftfelt i bevidstheden, at det bliver muligt at bygge ”lysbroen” eller antahkaranaen[1] ind til sjælen.

”Teknisk” set kommer der forbindelse fra det laveste til det højeste center – hovedcentret på issen − idet den personlige vilje eller selvopholdelsesdriften, der har sæde i rodcentret, sublimeres til åndelig vilje, som kommer til udtryk gennem hovedcentret. Det fører til bevidsthedskontinuitet – det vil sige samtidig bevidsthed i den fysiske, astrale og mentale verden.

Denne proces finder sted dybt inde i hovedet, idet der opstår en lysbro mellem to kirtler − hypofysen og pinealkirtlen, som er placeret over for hinanden i det tredje ventrikelkammer. Denne lysbro er forbindelsen mellem den integrerede personlighed[2], som kommer til udtryk via pandecentret/hypofysen, og sjælen, som kommer til udtryk via hovedcentret/pinealkirtlen.

Mennesket er herefter ikke længere en personlighed, der tror, at det har en sjæl − det ved, det er en sjæl, som kommer til udtryk gennem en lysende, uselvisk og gruppebevidst personlighed. Dette er med bibelske ord ”forklarelsen på bjerget”, hvor Jesus i beskrivelsen repræsenterer det menneske, der bringes op på forklarelsens bjerg. Jesus blev fulgt af sine nærmeste disciple − Jakob den Ældre, Simon Peter og Johannes. De tre disciple repræsenterer personlighedens tre aspekter − det mentale, det astrale og det fysiske. Deres umiddelbare reaktion er at falde i søvn! Derefter vågner de og ser mesteren i et guddommeligt lys, der er så stærkt, at de må falde på knæ og dække deres øjne. Det betyder symbolsk og reelt, at personlighedens tre aspekter må bøje sig for sjælens vilje, visdom og kærlighed.

Inden for Buddhismen kaldes tredje indvielse for ”Anagami” − ”den, der ikke vender tilbage”. Det skal fortolkes sådan, at den tredje indviede ikke behøver at vende tilbage til fysisk inkarnation. Dette menneske er nu en sjæl, som har en personlighed og ikke omvendt!

Der sker mange ting i forbindelse med tredje indvielse. I tiden indtil selve indvielsen skal slaget stå mellem ”tærskelvogteren” og ”nærværelsens engel” − ”solenglen”[3]. Det skal forstås på den måde, at alle de underbevidste lag, der er skabt gennem de utallige inkarnationer, personificeret ved alle de grusomme, hensynsløse og rædselsfulde skikkelser, som ethvert menneske også har været, nu er samlet i ét uhyggeligt væsen, som er mennesket selv. Dette væsen kan ikke efterlades som et stykke affald. Det må opløses af mennesket selv. Dette væsen skal favnes og opløses i sand kærlighed, og det siges, at mange viger tilbage for dette drama. Det er for svært. Men når det lykkes, vil solenglen − der har fulgt sit menneske i millioner af år − træde frem, og den endelige sjælsidentifikation vil være en realitet.

På det fysiske plan − i menneskets interne system − stiger kraften fra rodcentret gennem alle beskyttelseslagene, der omgiver chakraerne, og brænder disse beskyttelseslag væk, så kundalinikraften kan stige uhindret op til hovedcentret. Forbindelsen mellem monaden (ånden) og personligheden via sjælen er nu etableret.

Inden indvielsen skal disciplen aflevere en form for esoterisk svendestykke. På det tidspunkt i udviklingen er man i stand til at yde en betydelig indsats, og afhængig af stråleopbygningen vil indsatsen kunne udøves på forskellige områder: Kulturelle, videnskabelige, kunstneriske, filosofiske, politiske eller religiøse − eller en kombination af flere. Det centrale er ideen om at yde en indsats, der − set fra mestrenes synsvinkel − er gavnlig og varig. Man afleverer så at sige et livsværk, der er til gavn for menneskehedens og for fremtidige generationer.

Ved tredje indvielse bliver kandidaten optaget i det åndelige hierarki som en betroet medarbejder. Ved tredje indvielse er det Verdens Indre Konge – Sanat Kumara − der er indvieren.

_________________________________

[1] Antahkarana er et sanskritord, der betyder “broen” eller “regnbuebroen”, som betegner forbindelsesleddet mellem højere og lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden. Antahkaranaen opbygges af bevidsthed og respons på højere åndelige energier.

[2] Sjælen kan arbejde igennem en integreret personlighed, da der kontinuerligt er overensstemmelse mellem tanker, følelser og handlinger.

[3] Sjælen på sit eget plan kaldes solenglen. Solenglen eller sjælslegemet består af højtvibrerende kausalt stof. I den esoteriske litteratur kaldes solenglen ofte ”tankens søn” eller ”sindets søn”. Dette er intelligensprincippet, og det har mange navne i den esoteriske litteratur som for eksempel solengel, agnishvatta eller Kristus-princippet m.fl.

_________________________________