Første indvielse

Første indvielse repræsenteres af fødslen af Kristus-bevidstheden i hjertecentret, symboliseret ved fødslen af det fysiske Jesus-barn i krybberummet. Fødslen fandt sted i Betlehem, der betyder ”huset af brød” − det fysiske legeme. Esoterisk indebærer første indvielse, at hjertecentret åbnes for energier fra intuitionsplanet (det buddhiske plan), og det medfører, at solar plexus-centrets energier sublimeres – det vil sige, at de begynder at blive overført til hjertecentret − centret for ægte, vedvarende og stabil kærlighed, ansvarsbevidsthed og begyndelsen på den åndelige udviklingsvej. Fødslen i krybberummet symboliserer, at det åndelige i mennesket nu er født! Inden for buddhismen kaldes første indvielse for ”Sotapatti” − ”den, som er trådt ind i strømmen”.

Herefter begynder en lang udvikling gennem flere inkarnationer. På samme måde som et lille barn skal lære at kravle, gå, tale, og gennemgå mange lektioner i livet skole, således skal den førsteindviede afvikle gammel karma og tilegne sig helt nye livsvaner, med alt hvad det indebærer, når livet skal leves som et åndeligt menneske. Bibelen oplyser, at der gik 30 år fra Jesus-barnet blev født til den voksne Jesus omtales i forbindelse med dåben i Jordanfloden.

Første indvielse vedrører kontrol af det, man med kristen terminologi kalder ”kødets lyster” – det vil sige kontrol over de primære instinkter med alt, hvad det indebærer. Frådseri, drikkeri, begær efter materielle besiddelser og seksualitet må bringes så meget under kontrol, at disse bevidsthedstilstande ikke længere får afgørende indflydelse på, hvordan tilværelsen former sig. Disse informationer skal ses i lyset af mange inkarnationers sult, elendige boligforhold, undertrykkelse og utrygge tilstande med krige og kampe for at overleve, og først i nutiden er der skabt mulighed for, at store befolkningsgrupper kan få mange af disse ubevidste ønsker opfyldt.

For at få disse ønsker opfyldt må man bruge det meste af sin energi på at uddanne sig, for uddannelsen skaber grundlaget for at få det vellønnede arbejde, som giver adgang til alle de goder, der begæres – men prisen er, at der ikke er tid og energi til at beskæftige sig med den spirituelle side af tilværelsen. Sjælen må derfor vente, til dets ”barn” – personligheden − er rede og moden til de ofre, som den spirituelle udvikling kræver.

Efter første indvielse står mennesket over for den sværeste opgave i hele det lange evolutionsforløb, for ved anden indvielse er forholdet mellem kravene og karakterudviklingen sådan, at det kun er med opbydelsen af alle sine ”kræfter”, at mennesket kan få sin ”kamel gennem nåleøjet”.