Sanseorganer

3. Det levende væsens sanseorganer bliver skabt gennem naturens påvirkninger

Det er altså en kendsgerning, at det er en livsbetingelse for ethvert levende væsen, at det må holde sig i funktion for at kunne bevare sin sundhed på både sjæl og legeme. Og vi ser da også, hvorledes alt er i bevægelse helt nede fra de første spæde livsformer og op til kulturmennesket. Vi ser, hvorledes selv planten, som ikke kan bevæge sig på det fysiske plan, ikke får lov til at stå stille, men bliver bearbejdet af vind og vejr. Når græsset og kornet bølger i sommerblæsten, er det ikke noget tilfældigt eller unyttigt, vi er vidne til. Det er nemlig den eneste måde, igennem hvilken plantevæsenet kan vækkes ”til live” for at få erfaringer om den fysiske verdens eksistens. Plantevæsenet påvirkes af lyset og får efterhånden dannet et for lyset følsomt organ, hvilket vil sige et begyndende ”øje”. Og som mødet med lyset danner betingelsen for øjeorganets første spæde fødsel, danner mødet med lyden betingelsen for skabelsen af de første ”høreceller” og således forsættende. Det er denne påvirkningsproces, der betinger, at plantevæsenet i sin udvikling en dag når frem til først at blive den kødædende plante og dernæst til det egentlige dyr. Her fortsætter udviklingen videre frem og kulminerer foreløbig i tilsynekomsten af det fysiske menneske. Udviklingen står imidlertid ikke stille, og det fysiske menneske udtrykker på ingen måde livets toppunkt eller mening med det levende væsen eller det skjulte dirigerende ”noget” bag bevægelsen. Tværtimod afslører et dybere kendskab til det fysiske menneskes kosmiske struktur, at spirerne til helt nye sanseorganer nu er så vidt fremskredne, at det for den tilstrækkeligt udviklede åndsforsker er urokkeligt klart, at en helt ny kosmisk livssfære er i færd med at blive åbenbaret på de jordiske kontinenter, en livssfære som helt opfylder den dybe drøm om, at et liv i indbyrdes fred, ånd og skønhed, som millioner af mennesker Jorden over nærer, en dag vil blive en selvfølgelig kendsgerning.