Forskerne betragter et sort hul som en “gåde”, fordi der er meget, som endnu er helt ukendt, som f.eks. − hvordan det bidrager til galaksens evolution (?).

“Et sort hul kræver en af de mest interessante og usædvanlige former for tænkning i al forskning. Det er gådefuldt, fordi det repræsenterer de fysiske love i de mest ekstreme områder, som man kan forestille sig. Det er hinsides al vores erfaring.”

Steve Ritz, Astrofysiker, NASA Goddard Space Flight Centre.(6)

Ovennævnte viser, at sløret endnu kun er fjernet delvist. Man kender heller ikke den åndelige sandhed, selv om man er i stand til at opfatte den symbolsk, men i den esoteriske lære findes der mange antydninger om emnet. Man kan forestille sig et massivt sort hul omkranset af et stærkt udstrålende lys som et stort fast punkt i midten af en cirkel (?). I den esoteriske filosofi er punktet inde i cirklens midte et meget gammelt åndeligt symbol (?). Det kaldes også “juvelen i lotusblomsten” i relation til en individuel evolution. Det betragtes ligeledes som det centrale punkt i alle livsformer, lige fra et atom (?) til hele solsystemer.(7)

Den tibetanske mester (?) informerer os om, at “al manifestation (?) og ethvert krisepunkt symboliseres med det gamle symbol, der viser et punkt i en cirkel, dvs. et kraftcenter omgivet af en indflydelsessfære eller aura (?). Dette symbol viser den omfattende problematik, der vedrører en afslutning på verdens blændværk og illusion (?), som dybest set ligger bag den nuværende intense situation og verdenskatastrofe”. Han fortsætter med at forklare, at muligheden for at nedbryde og opløse blændværk og illusion helt klart er centreret hos de to avatarer, Buddha (?) og Kristus (?). Tibetaneren (?) præciserer: “I blændværkets verden − det astrale plan og følelsernes niveau − kom et punkt af lys til syne. Lysets herre, Buddha, påtog sig at være brændpunkt for den illumination (?), der til sidst ville gøre opløsning af blændværk mulig. I illusionens verden − det mentale plans verden − trådte Kristus, selve Kærlighedens Herre, frem − han som selv legemliggjorde Guds tiltrækkende viljekraft. Han påtog sig at nedbryde illusion ved (med kærlighedskraft) at tiltrække alle menneskehjerter, og han formulerede denne beslutning med ordene: “Og når jeg er blevet ophøjet fra Jorden, vil jeg drage alle til mig”. (Johannes, 12.32). På det udviklingstrin, som menneskeheden til den tid vil have nået, vil den åndelige intuitive forståelse, sandhedens og de guddommelige tankers verden stå åbenbaret. Resultatet vil være, at al “illusion vil forsvinde”.(8)

Menneskehedens voksende evne til at opfatte “sandheden og de guddommelige tanker” styrkes ved at udvikle intuitionen, der er en af sjælens kvaliteter. Den mulighed, at dette vil føre til eliminering af blændværk og illusion, er som en smuk drøm, der går i opfyldelse.