Enhed med Gud

Ovennævnte viser, at opfattelsen af Egyptens guder ikke udelukkende var et resultat af uvidenhed og overtro, men var et logisk resultat af viden, der blev opnået ved indvielser. At denne viden i tidens løb blev korrumperet og udbredte sig − så at sige − som overtro, er rigtigt, men sådan var den ikke oprindeligt. Den egyptiske religion var i sin oprindelige rene tilstand lige så ophøjet og filosofisk som den vediske religion. Dens grundlæggende doktrin var enhed med Gud, samt at menneskene blev skabt af Gud, og at menneskene til sidst ville vende tilbage til Ham.(2) Egypterne troede på sjælens udødelighed, og derved troede de også, at de “Store Sjæleâ€�, som de og deres forfædre elskede og tilbedte, levede videre i højere sfærer. Det var ikke mere ulogisk for egypterne at hylde dem eller bede til dem, end det er for et romersk katolsk menneske at bede til sin hellige Fader. For lige som nutidens åndelige mennesker tror, at en afdøds ånd under visse omstændigheder kan vogte over dem og beskytte dem, havde de gamle egyptere samme opfattelse. Men det afholdt ikke egypterne fra at acceptere den grundlæggende doktrin om Én Gud, lige som det ikke afholdt masserne i Indien fra den vediske tænkning om Én Bevidsthed, Én Sjæl. Det afholdt dem heller ikke fra at opdele Gud ved at beskrive Ham med forskellige karaktertræk − når han blev kaldt Skaberen, den guddommelige Godhed, Visdom, Kraft og så videre. Det er rigtigt, at for at egypterne kunne gøre disse abstrakte tanker synlige og konkrete, var det i sagens natur nødvendigt at opdele dem og give dem skikkelser, og derved blev der en særdeles stor mangfoldighed af guder og gudinder. Det var aldrig hensigten, at man skulle opfatte disse gudestatuer som virkelige personer − de var symboler og ikke andet.

 Ba-fuglen (sjælen) svæver over den afdødes balsamerede fysiske legeme.

Ovennævnte har været et forsøg på at vise, at Egyptens religion var et resultat af logisk og filosofisk forskning og tænkning ved at trænge igennem til naturens mere subtile kræfter − med andre ord, ved at benytte esoterismen i sine højeste former. Ulykkeligvis voksede der efterhånden visse typer overtro frem, der spredte smuds over religionens renhed. Selviskhed krøb ind i den esoteriske indsigt, og de symbolske esoteriske sandheder blev erstattet af bogstavelig fortolkning.