Musikkens guddommelige oprindelse

Inden det næste emne belyses, er der to betydningsfulde faktorer, der bør nævnes. For det første, at egypterne havde den opfattelse, at selve musikken havde guddommelig oprindelse. For det andet fastholdt de, at klangen og de forskellige instrumenter var blevet opdaget og opfundet af guderne. Ifølge egypterne var det Hermes (?), der opdagede princippet om flerstemmige sange (?) og toner, og at det var ham, der opfandt lyren og de tidligste former for guitarer, derimod mente de, at det var Osiris (?), der bidrog med opfindelsen af fløjten. Disse antagelser stemmer ikke overens med den esoteriske side i den egyptiske religion. For på den tid var de såkaldte guder mennesker − dvs. højt udviklede adepter og højt udviklede kongeindviede − der vandrede på Jorden og regerede samfundene. Og netop fordi de var så højt udviklede, blev de guddommeliggjort, lige som grundlæggeren af kristendommen er blevet guddommeliggjort og hans disciple kanoniseret. Derfor − præcis som man i dag − esoterisk (?) set − kan sige, at masserne ikke kender sandheden om deres lærer, så kendte masserne i Egypten heller ikke sandheden om deres guder. “Selv præsterne havde ikke uden videre adgang til indvielse (?) − egypterne betroede ikke “mysteriernes” viden til alle og enhver, og de udvandede heller ikke hemmelighederne i de guddommelige emner ved at åbne dem for de profane − de reserverede dem til den retmæssige arving til tronen og til de præster, der udmærkede sig i moral og visdom.”(1)