DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE
Introduktion til den esoteriske lære 9
af Hardy Bennis

Du kan frit downloade artiklen "DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE" af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE
Introduktion til den esoteriske lære 9
Af Hardy Bennis
Den almindelige verdenshistorie – den eksoteriske verdenshistorie − beskriver en overraskende kort tidsperiode. Arkæologer, historikere, etnologer og biologer har hidtil kun været i stand til at beskrive hændelserne på planeten nogle få tusinde år tilbage i tiden, men deres fund beviser intet om tidsfaktoren i evolutionen, for der gøres fortsat fund af stadig ældre fossiler, og det medfører, at teorierne om evolutionen med mellemrum rykkes længere og længere tilbage.

Forskerne ved desuden meget lidt om folk i præhistoriske tider. Historisk tid begynder reelt først med de sidste forgreninger af den keltiske race (?) – det vil sige det græske og romerske folk. Den almindelige verdenshistorie, som den kendes fra skolen og de mange bøger om dette emne, er kendetegnet ved, at den beskriver og glorificerer konger og kejseres krige, deres erobringer og sejre. Denne form for historieskrivning er fortsat op til vores dages verdenskrige, hvor ideologier har kæmpet om magt over menneskesindet og over territorier.
Krig og kamp for frihed og demokrati foregår stadig, og de enorme globale problemer som f.eks. klimaforandringer, finanskriser, fattigdom, sult, mangel på energi og fald i råstofproduktionen, samt ikke mindst den åndelige vækkelse af den ubevidste menneskehed, skal der tages stilling til – og de skal løses – hvis kampene ikke skal fortsætte.
Men den esoteriske verdenshistorie beskriver en helt anden vinkel af menneskehedens årmillioner lange udvikling − nemlig udviklingen af bevidstheden. Når bevidsthedens udvikling skal beskrives, er man nødt til at vælge en alternativ vej, som ikke er accepteret af naturvidenskaben.

Den esoteriske lære fortæller, at alt hvad der er sket på denne klode, siden dens start for milliarder af år siden, er optegnet og bevaret på de højere bevidsthedsplaner (?), på samme måde som informationer i dag samles i databaser i den moderne computerteknologi, eller på Internettet, hvor mennesker i dag har adgang til næsten alle oplysninger. For at få adgang til informationerne på de højere bevidsthedsplaner, kræver det mennesker, som har udviklet deres bevidsthed (?) til visse højder − dvs. at moral og etik er udviklet til et meget højt niveau. Den Indre Verdensstyrelse er beskrevet i en tidligere artikel i denne serie, og disse arkiver er i denne styrelses varetægt. Flere har dog fået adgang til disse arkiver, og blandt de mest kendte kan nævnes H.P. Blavatsky, C.W. Leadbeater, Annie Besant, Rudolf Steiner, Edgar Cayce og Geoffrey Hodson. Mange andre har opfanget glimt af disse informationer, og de har skrevet bøger og dramatiseret de glimt, de har opfanget. Man kan f.eks. nævne J.R.R. Tolkien, Mika Valtari, Jules Verne, C.S. Lewis samt science fiction-forfattere og -filmskabere, som i mange tilfælde kommer ganske tæt på sandheden.
|