CLAIRVOYANCE
- fup eller fakta?
Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade "CLAIRVOYANCE - fup eller fakta?" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
Clairvoyance - et omdiskuteret emne!

Lad det være sagt med det samme: I denne artikel sættes der ikke spørgsmålstegn ved, om evnen til at ”se” ved hjælp af metafysiske sanser er et faktum eller ej. Udgangspunktet er, at psykiske evner (?) er et faktum. I stedet fokuseres der på, om man kan stole på arten og kvaliteten af den clairvoyance (?), der i stigende grad tilbydes til mennesker, der opsøger terapeuter med psykiske evner, og om der er grund til at være kritisk og i givet fald hvordan.
I dag er det almindeligt at konsultere en clairvoyant (?), som ved hjælp af sine særlige evner er i stand til at se verdener og fænomener, som man ikke kan se med det fysiske syn. Netop dette faktum medfører, at det er almindeligt at anklage clairvoyante terapeuter for at være ofre for hallucinationer eller måske endda direkte for at bedrage deres klienter, for ifølge den anerkendte naturvidenskabelige forskning skal al forskning baseres på fysisk iagttagelse, og det medfører, at det, der ikke kan iagttages med det fysiske syn, betragtes som ikke-eksisterende. Men ifølge åndsvidenskaben baserer terapeuterne også deres oplysninger på iagttagelse, for de anvender metafysiske synsevner til at gøre iagttagelser − men det forudsætter naturligvis, at terapeuterne faktisk er clairvoyante i ordets rette betydning.
Clairvoyance er det franske ord for klarsyn (?). Clairvoyance er en med-født eller optrænet evne til at registrere det, der eksisterer i andet end det tætte fysiske stof og opfatte denne registrering som synsindtryk. Ifølge åndsvidenskaben har sjælen en række sanser og psykiske evner, som den anvender som erkendelsesredskaber på menneskets syv bevidsthedsplaner (?), hvoraf det fysiske plan består af det tungeste og tætteste stof, som kan iagttages med det fysiske syn. De øvrige eksistensplaner kan iagttages med metafysiske sanser, der fungerer uafhængigt af den fysiske synsevne.
|