Esoterisk egyptologi

ALKYMIENS MYSTERIER OG
GULDKALVEN
af Ove von Spaeth www.moses-egypt.net

Du kan frit downloade artiklen "Alkymiens mysterier og guldkalven" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
Alkymi og forvandlingens indsigter
− fra Moses til Tycho Brahe, Newton og Jung
Hvorfor pålagde Moses israelitterne at drikke guldstøv − fra den gådefulde guldkalv af egypternes guld? En dybere viden om sådanne forhold ses forbundet med ‘Egyptens visdoms-guld’, som Moses bragte ud af Egypten. Fra alkymisternes ‘opus’ − deres personligt integrerede proces med forædling af metaller − genkendes det mystiske guldstøv. Det kaldtes også for ’panacea’, et universalmiddel, som mentes at kunne kurere alle sygdomme.

Alkymi og magi bag guldkalv-ideen
Efter at have modtaget Lovens tavler på Sinai-bjerget steg Moses ned på dalsletten og mødte festivalen for guldkalven. Selve støbningen af guldkalven − som Moses’ nære medarbejder, ypperstepræsten Ahron forestod − opfattedes i oldtiden som forbundet med magi, og det havde med alkymistiske præg. Ifølge de omfattende oldtidstekster, rabbinerskrifterne, blev den praktiske del betroet denne ypperstepræst og magikers fætter, den ligeledes magikyndige Korah. Siden hen rejste Korah oprør mod Moses.
Rabbinerskrifterne oplyser, at Korah oprindelig var en af faraos skatteforvaltere. Senere blev en berømt gren af hans efterkommere, Kohatit-klanen, tilsynsførende og dørvogtere for Jerusalem-templets skatte og inventar. Korah kendte til guldhåndtering og -udvinding, dvs. netop i fuld overensstemmelse med især Egyptens 18. og 19. dynasti (1500-1100-tallet f.Kr.): Her tog faraos skatmestre sig også af guldbelægning og guldsmeltning.
Det har gennem tiderne været gådefuldt for mange bibellæsere, at Ahron ikke blev straffet for at lade guldkalven fremstille − samt, at idet næsten alle lejrens israelitter straffedes med ikke at måtte komme ind i Kanaan, inkluderede dette også levitterne, skønt de ikke havde deltaget i den kultiske episode omkring guldkalven. Ligeledes er det gådefuldt, at en af de pålagte straffe var, ifølge “2. Mosebog” (32,20), at drikke guldstøv: “... han (Moses) brændte den (guldkalven) i ild og malede den til fint støv, strøede det over vandet og lod israelitterne drikke det ...”.
Der kendes alkymistiske tekster i de store, gamle kulturlande, bl.a. Babylon, Indien og Kina, men de ældste overleverede alkymistiske tekster er egyptiske. Navnet alkymi betyder ‘fra Egypten’ (kemet).

|