EKSISTERER TIDEN?

Tid er en afgørende faktor

til styring af menneskets affærer.

Men den er også en af de mest uhåndgribelige.

Af  Erik Ansvang

Du kan frit downloade "Eksisterer tiden" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Tid og evighed

I new age kredse møder vi to fundamentale begreber. Det ene begreb er evighed. Det andet er tid. Evighed er uendelig. Tid er afgrænset. Vi kan forholdsvis nemt forholde os til tid, for det gør vi dagligt. Det er straks værre med evigheden, for hvordan skal vi definere den? Evighed kan umuligt være et uendeligt tidsforløb, hvor dag og nat aldrig vil ophøre med at skifte i forlængelse af hinanden, for så er der stadig tale om tid. Hvis vi vælger at forestille os, at evigheden blot er uendelig lang tid, så adskiller den sig principielt ikke fra al anden tid.

Tid har en begyndelse og en ende. Evighed har hverken begyndelse eller ende. Problemet er bare, at vi ikke kan forestille os noget, der altid har været der, fordi det bare ér. Vi kan kalde evigheden for et uendeligt »nu«, men det hjælper os ikke meget, for vores tankesind vil straks opsplitte nuet i tid, for det er vi vant til. Vi kan tale om et uendeligt »nu«, men vi kan ikke forestille os, hvad det er, eller hvordan det er.

Karakterudvikling i tid

Uanset motiveringen så arbejder åndeligt søgende mennesker seriøst med karakterudvikling. De ønsker at blive bedre mennesker, end de har været. I fremtiden vil de være bedre end i tiden, der er gået forud. Det kan umiddelbart virke ulogisk, hvis evolutionen ikke har tidsmæssige barrierer. Hvis vi er evige væsener, og hvis evighed ikke er tid, så er der ingen tidsmæssige grænser for vores udvikling? Hvor lang tid har vi så til vores udvikling?

Alt går hurtigere i dag end i tidligere tider. Det er i hvert fald en almindelig antagelse. Betyder det, at vi skal udvikle os hurtigere end de mennesker, der er gået forud for os? De fleste påstår, at alt går hurtigere i dag end nogensinde før, men spørgsmålet er, om denne oplevelse af tiden er reel eller en illusion.

Den uforanderlige foranderlighed

Man vil let kunne finde mennesker, der mener, at forandringsraten accelererer. »Alting går så hurtigt nu om dage,« siger de. »Det gik langsommere og roligere i de gode gamle dage!« Der er flere grunde til at denne antagelse er almindelig. Jeg kan nævne almindelig glemsomhed og mangel på perspektiv – samt stigende modstand mod forandring hos mennesker, jo ældre de bliver. Der er flere grunde, men lad os se på nogle af dem.

Det er let at finde eksempler på forandringer, der sker hurtigere end tidligere. Udviklingen indenfor elektronikken, hvor det tilsyneladende går virkeligt stærkt i disse år, er et godt eksempel. Det beviser bare ikke at forandringsraten generelt er stigende, for den kan jo være faldende andre steder. Der er ofte et naturligt fokus på de områder, hvor der »sker noget«, og derved opstår der en skævhed i opfattelsen.

Sker udviklingen i bølger?

Lad os antage, at udviklingen på forskellige områder foregår i bølger: Perioder med høj forandringshastighed afløses af perioder med lav forandringshastighed. Lad os desuden antage, at det kulturelle fokus løbende skifter fra de områder, hvor der sker mindre, til de områder, hvor der sker mere. Eksempelvis vidste en dreng alt om biler for 50 år siden, mens han i dag ved alt om computere. Det skiftende fokus understøttes af, at det »gammelkendte« bliver selvfølgeligt, banalt, uinteressant – og i hvert fald ikke udtryk for forandring. Det er formentlig et ganske typisk billede af hvordan udviklingen opfattes.

Vi skifter fokus

Hvis fokus løbende skifter til de områder, der har mest aktivitet, så vil det altid se ud som om udviklingen accelererer, selvom den reelt bevæger sig i bølger. Hvis vi altid fokuserer på de nye felter, så ser vi altid accelererende vækst. I virkeligheden går det hurtigt nogen steder, men på en række felter er udviklingen bremset eller gået i stå.

De ældre er mindre omstillingsberedte

De ældre påstår, at »alting ændrer sig hurtigt nu«, fordi de selv er blevet mindre omstillingsberedte. Der er her tale om en væsentlig forvanskning, netop fordi ældres udsagn ofte har stor vægt. Det virker jo troværdigt nok, når de nu tydeligvis ikke kan finde ud af alt det nye med for eksempel computere …

Kronologisk nærsynethed

Vi må ikke glemme, at vi lider af kronologisk nærsynethed. Ting ser meget mindre ud, når de kommer på afstand – og de bliver usynlige, når de kommer langt væk. Det gælder også forandringer. Forandringer, der var store, mens de skete, bliver til sidst helt overset. Det, der var nyt dengang, opfattes nu som gammeldags og banalt – eller det overses helt, fordi det i mellemtiden er afløst af noget andet.

De unges interesse

Samtidig har de unge en stærk interesse i at fremstille udviklingen som radikalt anderledes, accelererende og vanskelig at forholde sig til – modsat tidligere tiders Morten Korch-agtige stilstand i samfundet. Når den unge siger:

 »Alt er anderledes nu – det går hurtigere og hurtigere!«
så betyder det i virkeligheden:
»De gamle kan ikke klare det længere – når man er over de 30
er man reelt færdig! Lad bare mig og min generation komme til nu!«