Esoterisk egyptologi
Egypternes hemmelige viden om
PÆLESLAGNING OG
SNOREUDSPÆNDING
Af Bredo H. Berntsen
arkitekt M.O.A.F.−M.N.A.L.
(Oversættelse Erik Ansvang
Du kan frit downloade artiklen "Egypternes hemmelige viden om pæleslagning og snoreudspænding" af Bredo H. Berntsen. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
 Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på vores girokonto i Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
PÆLESLAGNING OG
SNOREUDSPÆNDING
Til de mest interessante egyptiske templer hører Hathor-templet i Dendara, Horus-templet i Edfu og Khonsu-templet i Karnak.
Det nuværende Dendara-tempel markerer afslutningen på en ældgammel tempeltradition, der strækker sig fra begyndelsen af det fjerde årtusinde f.Kr. til ind i det første århundrede e.Kr. Indhugget i væggene er ikke alene templernes bygningshistoriske data bevaret for eftertiden i tekster og relieffer, men også de overmåde værdifulde oplysninger om de hellige ceremonier, der fandt sted ved de egyptiske templers orientering, grundlæggelse og videre opførelse.
I Edfu-templet og Karnak-templet er der bevaret lignende inskriptioner og relieffer af disse ceremonier, som på flere måder supplerer Dendara-materialet på dette område.
Mens arbejdet på det nuværende Dendara-tempel fandt sin afslutning under den romerske kejser Trajan, og derfor i nogle henseender viser en dekadence, har Karnak-templet i sin nuværende skikkelse i alt væsentlig bevaret sit originale præg fra Ramses-tiden – det trettende århundrede f.Kr., og dette har meget stor betydning (vil blive omtalt senere).
De nævnte tekster og ceremonier er behandlet i detaljer af professor Johannes Dumichen i hans værk Baugeschichte des Tempels zu Dendara, Strassburg 1877 og af professor H. Brugsch i Zeitschr. f. Ægyptische Sprache und Altertumskunde ved prof. Lepsius, Berlin 187o.
Dendara-templet var oprindeligt anlagt under et af de første egyptiske dynastier, muligvis af kong Khufu (4. årtusinde f.Kr.) og fuldført første gang under Meri-Ra-Phiops (3. årtusinde f.Kr.). Da templet forfaldt, blev dets genopbygning påbegyndt under Tutmosis III (17. århundrede f.Kr.) og afsluttet under Ramses III (13. århundrede f.Kr.) – (dateringerne efter Johannes Dumichen).
Ifølge teksterne blev genopbygningen foretaget på grundlag af en ældgammel byggeplan eller en konstruktion, der stammer fra Khufus tid og som ser ud til at have været en kopi af et endnu ældre dokument. Dette Khufu-dokument var enten blevet forlagt eller gemt væk under uroligheder og glemt, men det blev fundet igen under Meri-Ra-Phiops, og der fortælles om den enorme glæde, dette fund vakte, og om hvordan det ældgamle klenodie blev ført ind på tempelpladsen under glædesråb. Der berettes: ”Den store byggeplan fra Dendara blev fundet i et gammelt skrift, skrevet på præpareret dyrehud på Horus-efterfølgernes tid (den egyptiske betegnelse for den forhistoriske tid). Man fandt dette dokument inde i en teglstensmur i det kongelige palads på kong Meri-Ra-Phiops tid”.
Templet forfaldt atter og blev på ny genopbygget, denne gang under ptolemæerne og afsluttet under de romerske kejsere i det 1. århundrede e.Kr.
I tekster og relieffer på væggene beskrives de hellige ceremonier, som efter ældgammel skik og brug udførtes ved ethvert tempelanlæg. De forskellige relieffer viser:
- Pæleslagning og snoreudspænding (orienteringen).
- Ophakningen af byggegrunden (udgravningen).
- Teglformning.
- Sandstrøning (det udgravede areal blev fyldt med sand).
- Frembæring af teglsten.
- Indsætning af den første udhuggede sten.
- Templets renselse.
- Templets velsignelse.
- Templets overrækkelse til guddommen.
|
