Esoterisk egyptologi

MORDET PÅ HISTORIEN

Af  OVE VON SPAETH

Bibel og religion er stadig mere under debat.
Forskerne afviser bibelske beretninger som de rene myter.
Er de det? Og hvor meget kan vi overhovedet stole på
den hidtidige bibelforskning?

Du kan frit downloade artiklen "Mordet på historien" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Velkendte træk

Hemmelige luftfotos af Araratbjerget på den tyrkisk-russiske grænse er frigivet af CIA. Flere ekspeditioner forbereder i sommer (2005) på dette bjerg at undersøge en anormalt struktureret genstand med særlige målforhold, som de fotos viser iflg. verdenspressen. Docent dr.theol. John Strange fra Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, udtalte i Kristeligt Dagblad (den 26. maj) om den Noahs ark-episode: ”Man kan ikke finde beviser for et sagn”, og ”historisk underbyggelse af Bibelen (?) gennem arkæologi er i bedste fald naiv og i værste fald løgnagtig”.

Velkendte træk. Men ser vi op over Noahs-ark-lignelsen og på selve helhederne i bibelberetningen, må der spørges: Hvad nyt véd forskningen om ”historisk underbyggelse” og såkaldte ”sagn”?

I forskningens barndom var det stærkt uheldigt, at teorier (i flere henseender stadig accepterede) om Bibelens tilblivelseshistorie blev etableret før, den videnskabelige arkæologi og historieanalyse var udviklet.

F.eks. Bibelens omtale af en sumerisk-babylonisk oldtidsby Uransåsderfor længe for en myte. Men i 1927 udgravede den britiske arkæolog Leonard Wolley bl.a. denne bystats kongegrave, der kunne fastslå byens rette identitet. Han afdækkede et stratum dybt nede i Urs undergrund, som viste en eneste, langvarig kæmpemæssig oversvømmelse. Den er dateret ubestridt præcist svarende til den bibelske oversvømmelse i Mellemøsten. Forskere kunne så skændes om, om det lige var den bestemte oversvømmelse, der blev omtalt, men altså ikke om en sådan kæmpe oversvømmelse på den tid overhovedet havde fundet sted.

Skønt vi i dag har et udvidet historiske materiale, tekstforskning og arkæologiske fund til rådighed, ser vi samtidig en større historieløshed. Med ofte uforsvarligt selvsikre postulater fremstår en hel del af forskernes ekstreme teoretisering af fortiden som direkte absurd. Historisk-bibelske personer og begivenheder omdøbes til myter - hvilket i flere tilfælde må kaldes ”mord på historien”.

Denne tendens begyndte i 1800-tallet, da forskningen under sækulariseringsbølgen foretog et hertil helt unødvendigt skridt ved at begynde at afvise, at Jesus (?) havde eksisteret historisk. Omkring 1830 skrev en fransk forfatter en parodi på den tendens i sin bog, ”Bevis for at Napoleon aldrig har eksisteret”, der fik international udbredelse. Men i Danmark skrev Georg Brandes i 1925 ”Sagnet om Jesus”. Bogen er skarpsindig, men også retorisk-polemisk af mindre videnskabelig analytisk stringens. Brandes var inspireret af den tyske filosof Ludwig Feuerbach (1804-1872) ifølge hvis hovedværk, ”Om kristendommens væsen”, religionerne og herunder kristendommen er rene konstruktioner.