Moses' stedfar
Moses bliver vedholdende hævdet at være en myte - i åben modstrid med flere oldtidsoptegnelser. En farao, nu kendt som Tuthmosis II, omtales i oldtidens jødiske skrifter som âMosesâ stedfarâ og âfaraos datters ægtemageâ - ifølge den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos, ca. 150 f.Kr. Oldtidens kirkehistoriker Eusebius (tekst 433b) citerer dette med et vigtigt specifikt datum: Den farao er ældste kendte tilfælde af elefantiasis.
Ingen senere jødisk præst eller skriver havde kunnet kende til de karakteristika, udover netop fra deres gamle overleverede tekster. Farao Tuthmosis IIâs mumie blev først fundet 1881, hvor hans hud stadig viser en lidelse med elefantiasis-lignende udposninger, det voldsomste tilfælde på noget kongemumie. Altså kan disse data ikke være opdigtede, men henviser præcist til en bestemt farao omkring 1500 f.Kr.

Tuthmosis II
Hvem skal vi stole på?
Kong Ptolemæus II lod, ca. 285 f.Kr., indsamle gamle tempelbiblioteker og arkiver fra hele Egypten til sit nye store bibliotek i Alexandria. Hans historiker Manetho kunne herfra gengive, at Mosesâ og israelitternes udvandring fandt sted under en bestemt Amenophis (Amenhotep II). Den farao var Tuthmosis IIâs barnebarn. Igen, tidsrammen passer eksakt. Men forskere hævder, at âman kan ikke stole på Manethoâ. Hvordan kan vi da stole på deres udsagn, at âMoses er opfundet af jødiske præster i 300-tallet f.Kr.â i Israel eller Babylon, når Manetho næsten på samme tid i Alexandria kan referere i præcise detaljer om Moses fra langt ældre egyptiske optegnelser? Mange myteerklærede bibelforhold afklares i min bog âDen Hemmelige Religionâ med bibelforskning sat over for nyorientering: Moses eksisterer fuldt logisk kildeplaceret i den historiske kontekst.
Skrivebordsteoretikerne har måttet opgive ahistoriske myter om kong Midas, hittitterne, Troja og endda Buddha m.fl. ud fra arkæologiske beviser. Men hvad med Bibelens ældste dele, Mosebøgerne?
I næsten 1800 år skulle man betingelsesløst tro på Bibelen. I dag skal man ifølge netop teologer ikke tro på Bibelen. Men hvorfor skal folk i tidligere tider gøres dummere end nutidens mennesker ved at blive udstyret med en tro på âskrønerâ som deres historieviden? Faktum er, at ingen af oldtidens lærde, end ikke modstanderne af Bibelen eller jøderne, har benægtet, at Moses har eksisteret. Nutidige forskeres benægtelse ville anses for arrogance. Ligeledes, på forhånd nedladende at afvise de i starten nævnte nye ekspeditioner har i hvert fald intet med videnskab at gøre.

Ove von Spaeth forfatter, historiker, afhængig forsker - www.moses-egypt.net
- Dele af oplysningerne er fra Ove von Spaeths bogserie om den historiske Moses: "Attentatet på Moses"

Er du interesseret i denne forfatters arbejde, kan vi anbefale, at du besøger www.moses-egypt.net
|