Myten, der var virkelighed
Erobring af et køkken?
Fortsat afviser forskere til stadighed eksistensen af den bibelske kong David ved at påstå, at jøderne "opfandt" David. Men i 1993 udgravede arkæologen Avraham Biran i Tel Dan i Nordisrael et sejrsmonument af basalt fra 800-tallet f.Kr. Stenen var opstillet af Israels syriske fjender, aramæerne, 100-150 år efter David. Den er inskriberet med "Israels konge" samt "Davids hus", bjtdwd. Navnet findes endog på Mesha-stenen fra 900-tallet f.Kr. Alligevel blev navnet betvivlet - det ville ødelægge en stor forskergruppes historiemodel, hvori David betegnes som "ikke-autentisk". Og man besluttede behændigt, at bjtdwd skulle være et teknisk set ligeså korrekt udtryk:
'(guden) Dods hus' eller 'kedelhuset' (køkken).
Dette til trods for det umulige i, at et sejrsmonument skulle berette om at have besejret/erobret et køkken!
Myten, der var virkelighed
Forskerne tog tidligt Bibelens omtale af et komplet ukendt folk, hittitterne, som bevis på, at dette folk var en opdigtet myte. Men tyske udgravninger i Tyrkiet ved Boghazköy i 1905 blotlagde hititternes hovedstad og deres kultur, som viste, at bibelomtalen reelt baserede sig på en sand gengivelse. Arkiverne blev ført til Berlin (nu i Vorderasiatisches Museum), og af de tekster fremgår, at hittitterne blandt deres trojanske(!) naboer var velbekendte med en prins Paris - endda også under hans andet navn prins Ilion - fra Troja (Ilion). Teksten er fra netop den tid alle klassiske kilder og Homers âIliadenâ peger på (1100-tallet f.Kr.).

Også oldtidsbyen Troja var proklameret som en myte, indtil Schliemann i 1870 fandt byen ud fra Iliadens præcise topografiske angivelser. Han brugte sin systematiske pionerarkæologi, bl.a. sine opfindelser afet noteringssystem og søgegrøfter - begge blev forbillede for alle senere arkæologer. Og selv efter man nu har kendt til arkiverne et århundrede, fortsætter forskere alligevel med fra skrivebordet at proklamere Iliadens historiske træk, Troja og prins Paris som fiktion og ren myte.
|