Esoterisk egyptologi

DAGLIGLIV
- i det gamle Egypten
Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "Dagligliv i det gamle Egypten" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
Den almindelige egypters dagligliv
Det er sædvanligvis Egyptens hemmelige visdom, de mystiske ritualer, de gådefulde tempel- og pyramideindvielser, de okkulte kultceremonier, og de allegoriske myter og legender, der er i fokus, når man interesserer sig for det gamle Egypten, men før eller siden ledes tankerne uundgåeligt hen på den almindelige egypters dagligliv, for hvordan levede gennemsnitsmennesket i Egypten? Man får ofte det indtryk, at det kun var faraoner, dronninger og præster, der levede et godt og indholdsrigt liv, men fra pålidelige kilder får vi et positivt billede.

Ligestilling
Det egyptiske samfund var givetvis det mest ligestillede samfund, der har eksisteret i historisk tid, og her tænkes der ikke alene på, at flere dronninger har regeret Egypten såvel alene som i tæt samarbejde med faraoen, for i det gamle Egypten var kvindens rolle betydelig og respekteret både i hjemmet og uden for hjemmet. Det gjaldt naturligvis ikke slavinderne, men slaver og slavinder var sædvanligvis ikke egyptere men fremmede, og de blev derfor ikke betragtet som en integreret del af det egyptiske samfund.
Egypternes holdning til ligestilling er nem at forstå, for de forsøgte at »løfte himlen ned på Jorden« – altså at omsætte de kosmiske principper til praktisk virkelighed i hverdagslivet. Og kosmos var udtryk for en konstant vekselvirkning mellem ånd og stof – det maskuline og det feminine princip – som naturligvis var ligeværdige, eftersom ånd og stof er udtryk for to sider af Det Ene Liv og en forudsætning for manifestation og udvikling af bevidsthed. Ånd, stof og bevidsthed – eller det maskuline, feminine og syntesen af denne dualitet var grundtemaet i egypternes livsopfattelse, og derfor var ligestilling en selvfølge i det daglige liv.
Herodot
Herodot af Halicarnassus kaldes historieskrivernes fader. Han besøgte Egypten omkring 450 f.Kr. Den bog, han skrev om Egypten (Herodot: »Ægyptens mysterier«), er et overflødighedshorn af informationer, der har gavnet forskere og studerende, selvom hans iagttagelser stammer fra en sen periode, hvor Egyptens magt og kultur var stærkt degenereret. Han rejste så langt sydpå som til Elephantine (ved nutidens Aswan), og hans beskrivelser er ofte udtryk for førstehåndsviden. Herodots bog er andet og mere end en historisk afhandling. Den er desuden dygtig journalistik, der vidner om et menneske med ægte nysgerrighed kombineret med sund fornuft.
|