Esoterisk egyptologi

TEMPELRIDDERNES

VIDEN FRA EGYPTEN

Af Ove von Spaeth
www.moses-egypt.net

De legendariske tempelriddere var en krigermunkeorden
med hovedcenter hos Bernard de Clairvaux i Sydøstfrankrig,
og Jerusalem som en vigtig pol.
Tempelridderne havde i flere århundreder en forbavsende
kulturel og storøkonomisk indflydelse i Europa.
De menes at have tilegnet sig en særlig viden
af bibelsk og ældre orientalsk tradition fra Egypten
– og fra MOSES.
Men pludseligt forsvandt de ud af historien.
Dele af den gamle tradition ses senere bevaret
hos andre selskaber og broderskaber.

Du kan frit downloade artiklen "Tempelriddernes viden fra Egypten" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Moses- og Ahron-mysterierne

Fra de tidligste tider har man kendt til former for en hemmelig lære og kultiske mysterier med bl.a. indvielse samt kultisk-religiøse mysteriespil og stjernelære. At dette fandtes i det gamle Egypten – og findes stadig i dag hos naturfolk over hele verden. Hemmelig lære blev via fortrolig tradition og mytiske lignelser transporteret gennem oldtiden og frem til nye tidsaldre. Disse kulter og deres i samfundene ofte højtstående medlemmer, ses i officiel religionshistorie mest som eksotiske sideskud, selv om de har haft reel betydning i historien.

De gamle egyptiske mysteriekulters virke fortsatte også under græsk kulturindflydelse i Alexandrias storhedstid, ca. 330 f.Kr. til 330 e.Kr. Mange kulter anvendte viden fra flere religioner, f.eks. gnostikerne. En kirkefader, Clemens af Alexandria (150-215 e.Kr.), blev leder af en kristen retning, der indeholdt elementer af mysterieskole.

Den jødiske religion blev ofte anset af omverdenen for en art mysteriereligion, fordi jøderne ikke havde noget billede af deres gud samt havde en egen mytologilære og mystikfilosofi. Nogle såkaldt hemmelige bøger for indviede blev i antikken opfattet at være skrevet af Moses, der var kendt for at have ladet egyptiske hemmeligheder deponere hos jøderne. Den romerske forfatter Juvenal cirka 125 e.Kr. nævner, at de jødiske overleveringer ikke alene omfattede Moses’ love, men også et volumen arcanum (‘hemmelig bog’) af Moses, ifølge hvilken: ”...ingen, der ikke fulgte ritualerne, og som ikke var omskåret, måtte blive ført til kilderne...”.

Den egyptisk-jødiske filosof i Alexandria, Philo (Philo Judæus 20 f.Kr. til 54 e.Kr., delvis samtidig med kejser Augustus og med Jesus), var pythagoræer, platoniker, stoiker og stor Poseidonius-tilhænger samt ivrig dyrker af logos-begrebet. Her i Alexandria havde Philo sin skole for religionsfilosofisk livsførelse og en tilhørende indvielseskult. Dyrkerne af Philos skole var de første, der omtaler en særlig gruppe mysteriekultmedlemmer som ”terapeuter”, de var især bosat ved Alexandria.

Philo talte både om ”de mindre mysterier” og ”de større mysterier” – og anvendte hertil begreber, der ellers var hjemmehørende i Osiris-kulten. Til ”de mindre mysterier”, som Philo kaldte Ahron-mysterierne, leverede han bl.a. en udstrakt fortolkning af Moses’ regler om udstyret til ypperstepræsten (”Ahrons arvtagere”).

Han kaldte ”de større mysterier” for Moses-mysterierne. – Philo skrev om sig selv: ”... jeg er blevet indviet i de større mysterier ved den gudselskede Moses...”. – Også ved sådanne indvielsesformer blev Moses for alvor et begreb i kulterne. Ofte omtaler oldtidsforfatterne Moses som psykopomp, ’sjælefører’, dvs. mysteriekultleder. I græske mysterier hed selve det højeste eller 7. indvielsestrin simpelthen ”profeten”. Til flere af kulternes lærdomme anvendtes en mysteriebetydning af beretningen om israelitternes udvandring – det udvalgte folk under ledelse af Moses, ”logos-sønnen” – en indvielse som en proces, som C.G. Jung vil kalde spirituel alkymi.

Philo selv omtalte Moses bl.a. som hierofant, et græsk udtryk oprindelig for ’den, der fremviser de hellige ting’ – det var betegnelsen for ypperstepræsten i grækernes eleusiske mysterier. Hierofanten underviste, f.eks. også i offertjenesten, og indviede neophyterne, dvs. de nye kandidater. I et ikke-kanonisk bibelskrift, ”4. Ezras Bog” (14,4-6), i 100-tallet f.Kr., omtales Moses som den, der er ”besidderen af mysterier”.