Esoterisk egyptologi

DEN HELLIGE RESONANS 

af  Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "Den hellige resonans" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

I begyndelsen var Ordet

I Johannes-evangeliet står der: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud - og Ordet var Gud.” Mange tror sandsynligvis, at dette udsagn tilhører jøderne og de kristne - ja nogen vil sikkert mene, at det er Guds egne ord, som blev givet specielt til disse befolkningsgrupper. Sandheden er, at både jødernes og de kristnes tro er en videreførelse af den gamle egyptiske mysterielære. Idéen om at Gud manifesterede universet ved at intonere et ord eller ved at udsende skabende lydvibrationer stammer fra “Dødebogen”, hvori der står:

jeg er Ordet.”

Dette udsagn bekræfter, at de gamle egyptere troede på én Gud, ét guddommeligt liv, og at al skabelse udgår fra dette ene liv. Det bevidner også, at Skaberen og skabelsen er ét. Der er derfor én Gud, som beskrives på utallige måder i religionernes mangfoldighed. Kernen i religionerne er den samme.

Gud sagde: “Bliv lys - og der blev lys”

Budskabet i “Dødebogen” var henvendt til den almindelige egypter. Vi må derfor ikke lade os narre af, at præsterne i denne sammenhæng kalder den ene Gud for Ra. Det Ene Liv, den universelle Gud, var navnløs og unævnelig for de gamle egyptere, idet et navn i sig selv er en begrænsning. Ordet “Neter” (Gud) var ikke et personligt navn, men en fællesbetegnelse. Vi møder det samme i åndsvidenskaben i dag, hvor den ufattelige kosmiske bevidsthed, der ligger hinsides en solkonstellation med syv sole, kaldes “den om hvem intet kan siges”.

Ra var et navn på Gud og kunne således ikke være identisk med det navnløse Ene Liv. Ra var en solgud, som hovedsagelig blev symboliseret ved solskiven. Selve solskiven var den sande guddom for den menige egypter udenfor sanktuariet. Men esoterisk betragtet er Ra den åndelige sol - altså dette gigantiske væsen, som bruger solen som sit legeme. For de indviede var solskiven derfor blot Ras fysiske legeme, som skjuler den indre åndelige sol bag et slør af gyldent lys.

Solens højeste væsen er lyset. Men lys er ikke Gud. Lys er tilsynekomst. Lyset eller Ra er derfor den første synlige manifestation. Ra selv er skabt af “Ordet”, og teksterne fortæller, at ligesom andre skaberguder brugte han ordet for at skabe. Han udtalte tingenes navn, hvorved de andre guder blev skabt.