Esoterisk egyptologi

HELLIG VIDENSKAB

Af Erik Ansvang

Hellig videnskab begynder med den mysteriøse
men beviselige virkelighed,
der afslører en åndelig verden,
som går forud for den stoflige og kvantitative verden.

R. A. Schwaller de Lubicz: »Sacred Sience«

Du kan frit downloade artiklen "Hellig videnskab" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Tutmosis IV's stelae

Mellem poterne på Sphinxen står en stor stelae (mindesten). Teksten på stenen er skrevet i hieroglyffer, og den fortæller legenden om Tutmosis IV (1412-1402 f.Kr.), der som ung prins sov i skyggen af den næsten sandtildækkede sphinx. Kun Sphinxens hoved stak op af sandet. Sphinxen talte pludselig til en unge prins Tutmosis og sagde, at hvis han ville afdække Sphinxen, ville han blive konge over de to lande. Det gjorde han, og fra historien ved vi, at han faktisk blev farao Tutmosis IV.

Stenens tekst lyder sådan:

»Se på mig, Tutmosis, min søn. Jeg er din fader, Horus i horisonten.
Jeg lover det, der er min gave: Jordisk herredømme over alt levende.
Alle de områder, Solen kaster sine øjne på, skal være dine.
Til dig vender jeg mit ansigt og hjerte for beskyttelse,
eftersom jeg er mødig i alle mine lemmer.
Sand fra det hellige sted, hvor jeg hviler, har dækket mig.
Vågn op! Befri mig for sandet, så gør jeg dig til Egyptens konge.«

Da Tutmosis drømte drømmen var han ikke kronprins, men på trods af manglende bevis påstår forskerne, at det var ham, der slog sin broder, kronprinsen, ihjel. Tutmosis afdækkede ikke kun Sphinxen. Han restaurerede den, malede den og genopbyggede hele tempelområdet omkring Sphinxen, og han udvidede endog tempelkomplekset med nye bygninger. Teksten er ikke umiddelbart mystisk eller magisk. Hieroglyfferne kan imidlertid tolkes på to måder – symbolsk eller bogstaveligt.

Vores viden om Tutmosis IVs drøm da han lå i skyggen af Sphinxen og hans efterfølgende overtagelse af Egyptens trone, stammer fra de optegnelser, der er indhugget i denne stelae, som blev rejst mellem Sphinxens poter i det 18. dynasti (ca. 1570-1360 f.Kr.).

Tolkningen af beretningens detaljer kan diskuteres, for de mange udredninger af denne historie afslører, at de enkelte forskere tolker teksten ud fra deres egen synsvinkel. De indskyder både relaterede kendsgerninger og filosofiske spekulationer og forestillinger. Historien på stenen opfattes som et løjerligt folkeeventyr – som et stykke historisk statistik i den kongelige kronologi – eller som smart politisk bedrageri, der skulle fremme Tutmosis IVs prestige og krav på tronen. Selvom stenens sphinx-beretning oftest vurderes som et eksempel på den religiøse overtro i Ny Rige, er der i dag ingen enighed om den rette mening med inskriptionen.